H J E R TNEYBTA RONMS PROE TRT IRGÆH ETDTE RT Heidi fik en bisidder fra Hjerteforeningen: ”Pludselig begyndte skolen og kommunen at lytte til mig” - At få en bisidder var en meget værdifuld hjælp for mig! Jeg kan varmt anbefale ordningen til alle andre hjertebarnsfamilier, der har problemer med skolen eller kommunen, siger Heidi. Hun er mor til en dreng på 11 år, der trods flere hjertestop og en ustabil pacemaker stod til at skulle have frataget den støtteperson, som holdt øje med ham i skolen. Af journalist Monica C Madsen Sagen var gået helt i baglås: Møderne med kommunen var det værste helvede for mig, og jeg var altid helt sønderknust bagefter, fordi det blev så følelsesladet, at samtalen kørte af sporet, forklarer Heidi, der gerne vil være anonym af hensyn til det fremtidige samarbejde med skolen og kommunen. Og da Hjerteforeningens socialrådgiver spurgte hende, om hun ville have en bisidder med til det næste møde med kommunen, kunne hun egentlig ikke overskue at skulle til at mødes med en frivillig fra Hjerteforeningen og sætte hende ind i alle problemerne – hvad kunne det nytte, når den frivillige bare skulle lytte med på mødet og ikke havde noget at skulle have sagt? Alle møder gik i hårknude - Jeg følte jo, at jeg kæmpede for min søns liv til møderne. Forstået på den måde, at faldt han om i skolen uden at have en støtteperson, der kunne gribe ind, ville jeg måske miste ham. Kommunen stod fast på, at de ikke kunne se, at min søn stadig havde behov for støttepersonen, så jeg havde flere møder oppe på kommunen med skolelederen og forvaltningschefen. Men det var helt tydeligt, at de to var vant til at arbejde tæt sammen, og at de vist på forhånd var enige om det rimelige i, at støttepersonen stoppede. Når jeg forsøgte at argumentere med, at det var for risikabelt at tage overvågningen fra min søn, svarede de mig ikke – de snakkede simpelthen henover hovedet på mig og traf beslutninger, jeg overhovedet ikke blev inddraget i, selvom jeg jo var mor til den dreng, det hele handlede om. Og det endte hver gang med, at jeg græd og skældte ud og tabte fatningen i frustration over, at de var helt upåvirkede af, at min søns liv var i fare. Så jeg var vred på forhånd, hver gang jeg skulle møde dem – jeg følte virkelig, at det var mine fjender, jeg sad over for. Dem, som forhindrede os i at få et ordentligt liv igen, fordi de mente, at det at spare penge var vigtigere end min søns liv. Supernemt at bruge bisidder - Da jeg sagde ja til bisidderen, troede jeg derfor ikke, at det ville ændre noget – de var jo ikke til at hugge og stikke i, og hun kunne ikke trumfe noget igennem. Men i den situation, jeg stod i, kæmper man jo videre og bruger alle tilgængelige midler. Helt afgørende for at jeg sagde ja var også, at det var supernemt: Min bisidder Karen skrev en mail til mig med sit telefonnummer, vi snakkede kort sammen i telefonen, og så skulle vi mødes på parkeringspladsen ved rådhuset et kvarter før mit næste møde med skolelederen og forvaltningschefen, så jeg lige kunne opdatere hende. Bagefter sendte hun mig sit referat af, hvad der blev sagt og aftalt på mødet. Og det var det. Da vi så mødtes på parkeringspladsen, havde jeg skrevet ned, hvad jeg ville have svar på, og forklarede det til Karen. Hun spurgte også: ”Hvad har du brug for, at jeg gør – skal jeg fx bede om en lille pause på fem minutter, hvis du kommer til at græde eller råbe højt, så du lige kan samle dig og bevare overblikket?”. Det var rigtig rart at mærke, at jeg havde hendes fulde støtte – at jeg ikke længere var alene om det. Få hjælp til mødet med kommunen, hospitalet eller skolen Af socialrådgiver Lene Elise Nielsen, Hjerteforeningen Nu kan alle hjertebarnsfamilier i hele landet få en bisidder, dvs. en frivillig, der støtter dig, når du fx skal til møde på forvaltningen om tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter eller aflastning: Det kan nogle gange være udfordrende at holde fokus på, hvad du som forælder gerne vil tale om på et møde, og hvad fx sagsbehandleren vil tale om – derfor kan det være en god idé at have en bisidder med, der kan støtte dig. Før mødet kan du sammen med bisidderen afklare, hvad du gerne vil tale om, under mødet kan bisidderen hjælpe med at skrive referat og være ekstra ører og øjne, og efter mødet kan du sammen med bisidderen vende, hvad der blev talt om, og om der eventuelt er aftaler, der skal følges op på. Hvis du gerne vil have en bisidder, skal du kontakte Børneklubbens socialrådgiver på lenielsen@hjerteforeninge.dk eller tlf. 70 250000. Pludselig blev jeg taget alvorligt - I samme øjeblik, vi trådte ind ad døren, var det også tydeligt, at både skolelederens og forvaltningschefens attitude var anderledes. Jeg havde skrevet i forvejen, at jeg tog en repræsentant med fra Hjerteforeningen, og det havde klart gjort indtryk. De begyndte at tale med mig – og ikke som sammensvorne, men som repræsentanter for hver sin instans: De tog mine spørgsmål alvorligt på en helt ny måde, hvor jeg endelig følte, at de anerkendte, at det ikke var for sjov, at jeg igen og igen sad og tryglede om at få bevilget hjælp til min søn. Karen tog ikke ordet undervejs – det var stadig mit møde, men hun hjalp mig med at styre det og skabe en ramme om det, som var god for mig: Det hele blev fx meget nemmere for 9
Download PDF fil