FAMILIER I KLEMME FORESTIL DIG, AT DIT HUS BRÆNDER . Af Karina Rohrberg Jessen, mor til hjerneskadet dreng Forestil dig, at dit hus brænder, mens du og din familie er i huset. Du ringer 112, fortæller, at det brænder i dit hus, oplyser din adresse, og hvor I befinder jer i huset. Du regner med, at brandvæsenet nu rykker ud. Men det viser sig, at du selv skal finde ud af, hvor mange mænd, de skal sende, og hvilke redningskøretøjer der er brug for. Stigevogn? Sprøjte? Røgdykkere? En ambulance? Det tager tid, for du har aldrig haft brand før – du kender ikke praksis, og du er uforberedt på situationen. Så du må i gang med at undersøge, hvad I har brug for. Du ringer op igen og fortæller, hvad de skal sende. Men først skal du begynde forfra med at beskrive branden, og hvor du bor – det er nemlig en anden, der svarer telefonen denne gang. Dine behov noteres, og alarmcentralen går i gang med at behandle din henvendelse. Det viser sig, at du ikke har været helt præcis, så brandvæsenet har brug for at indhente yderligere oplysninger. Tiden går, og dit hus brænder stadig. Jeg stopper historien her – for det er jo en helt absurd tanke, ikke? Desværre er det et ret præcist billede af, hvad familier med handicappede børn oplever i mødet med de fleste af landets kommuner i disse år. Ikke alene skal de kapere livet med et handicappet barn. De skal kende serviceloven, og hvad der er mulighed for at søge om, for der er ingen proaktivitet og rådgivning om, hvad de kan få hjælp til. De skal selv holde styr på deres sag, for de mødes hele tiden af skiftende sagsbehandlere. De skal væbne sig med tålmodighed, for sagsbehandlingstiden går konsekvent langt ud over de foreskrevne otte uger. De skal forberede sig på rene udmattelseskampe, hvor der gives afslag på forkert grundlag (som så omgøres af Ankestyrelsen efter knap et års sagsbehandling). Oven i det skal de forberede sig på at blive mødt af mistænkeliggørelse – for tænk hvis de nu har fået et handicappet barn for at kunne malke systemet? Teksten her er fra Karina Rohrberg Jessens bog, ”Du må ikke gå mor”. Hun er mor til Frederik, der er hjerneskadet, efter at han 8 år gammel fik en blodprop. I bogen beskriver hun den benhårde kamp, familien må kæmpe for at få hjælp til at sikre Frederik et godt liv – en hjælp, han har ret til, men som kommunen ikke vil bevilge ham. Frederik er 16 år i dag og går på idrætsefterskole. Bogen kan købes på minegenbog.dk. ANK, HVIS DU HAR FÅET NEJ TIL PENSION Hvis du har fået nej fra kommunen eller Ankestyrelsen til bidrag til pension i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste, så kan du nu få genoptaget din sag. Også selv om du har anket sagen. Det gælder alle afgørelser om bidrag til pension siden 2010. Nogle sager kan dog være forældede. Men kontakter du Ankestyrelsen, tjekker de din sag. Af journalist Monica C Madsen Ankestyrelsen har netop truffet en ny principafgørelse om bidrag til pensionsordning, fordi den gamle praksis har været uklar. Den nye principafgørelse har nummer 4-18, og den ændrer delvist den gamle uklare principafgørelse nummer 69-10, som Ankestyrelsen har brugt siden 31. marts 2010. Ankestyrelsen kan ikke selv finde frem til de sager, som er blevet behandlet siden 2010, så du skal selv henvende dig, hvis du vil have genoptaget din sag. Den nye principafgørelse betyder også, at du skal bede din kommune genoptage din sag om bidrag til pension, selvom du ikke har klaget til de sociale nævn eller Ankestyrelsen, hvis din sag er blevet afgjort ud fra principafgørelse 69-10, og hvis deres afgørelser er i strid med den nye principafgørelse 4-18. Ankestyrelsen har orienteret alle kommuner og Kommunernes Landsforening om dette. Dog kan der være sager, som er forældede, fordi du efter tre år ikke har krav på at få udbetalt en ydelse, du ellers har ret til. Men hvis forældelsesfristen har været afbrudt, kan du måske stadig have ret til ydelsen – det skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til i hver enkelt sag. Kilde: Ankestyrelsen 15
Download PDF fil