å r st i d e n s r åva r e r Af Lone Kjær Det grønne drys Friske krydderurter giver et orgie af skønne krydrede aromaer, som er nemme at anvende, og så er de oven i købet billige. Hvad enten du har krydderurter i et bed i haven, i urtepotter på køkkenbordet eller i altankassen, er de kilden til daglig glæde i madlavningen. De fleste krydderurter, med undtagelse af timian, rosmarin, salvie og laurbærblade, tåler ikke at koge for længe og bør i stedet tilsættes i slutningen af kogetiden for at bevare smag, farve og aroma. Traditionelt forbindes nogle krydderurter med enkelte fødevarer, såsom basilikum med tomat og rosmarin til lam. Det udelukker dog ikke, at man anvender krydderurterne til andet. Det handler først og fremmest om at smage sig frem og ikke være fedtet med det grønne drys. Mange krydderurter har ikke kun effekt som smagsgiver, men menes også at være helsebringende. Krydderurter har gennem århundreder været brugt som lægemedicin på grund af det høje indhold af antioxidanter, som har en forebyggende virkning på bl.a. hjertekarsygdomme. Derfor er der ikke kun smagsmæssig, men også ernæringsmæssig god grund til at nyde det grønne drys. Påskelam Påsken står for døren, og for mange er det en kærkommen lejlighed til at servere lam. Dansk lammekød smager dejligt, men det meste af det lam, vi spiser, importeres fra New Zealand og Island. Den fineste udskæring er lammeryg, og fra den får vi lammekoteletter og lammefileter. Til påske er det dog mest brugt at servere lammekølle. For at undgå at lammekøllen bliver for fed, så skær alt overflødigt fedt af inden tilberedning. Det gøres bedst med en skarp kniv. Den tynde fedtkant, som efterfølgende sidder tilbage på køllen, ridses, så det sidste fedt kan løbe fra under stegning. Kødet kan stikkes med fx hvidløg og rosmarin. En lammekølle på ca. 1½ kg skal stege ca. 1½ time ved 200 grader i forvarmet ovn, hvis man ønsker kødet gennemstegt – centrumtemperatur 69 grader ved brug af stegetermometer. Foretrækker man kødet rosastegt, skal køllen stege ca. 1¼ time - centrumtemperatur 65 grader. Sprøde blade Spinat er en af forårets sunde og velsmagende delikatesser og en meget nem og anvendelig grønsag. Rå kan den anvendes i salater, dampet smagt til med muskatnød, salt og peber, i lasagne eller stegt i olie på panden med fx hvidløg og tomat til pasta med parmesan. Anvendelsesmulighederne er uendelige. Noget af det afgørende for nydelsen af de grønne spinatblade er, at de skylles ordentligt, så man undgår knasende jord mellem tænderne. Skyl spinaten grundigt i koldt vand, kassér de groveste stilke og slyng eventuelt bladene tørre i en salatslynge. Er spinaten gammel, bliver den slap og kedelig, men kan undertiden reddes ved at blive lagt i koldt vand. Spinatens grønne blade er sunde, fordi de er rige på A- og K-vitamin samt har et højt indhold af mineralerne kalcium, jern og kalium. Bladene indeholder oxalsyre, som er kalkbindende, men kan neutraliseres ved tilsætning af nonoxalsyre. Det er kun nødvendigt, hvis man spiser spinat ofte. Spinat kan genopvarmes Retter med spinat kan sagtens genopvarmes, hvis resterne sættes i køleskabet hurtigt, det vil sige, at maden ikke må stå en halv aften på køkkenbordet, inden den køles ned. Spinat indeholder meget nitrat, som er bakterier, der kan omdannes til det sundhedsskadelige nitrit. Omdannelsen sker meget langsomt ved lave temperaturer, som fx i køleskabet. Derfor anbefales hurtig nedkøling. Ifølge anbefalingerne bør man ikke give børn under fire år genopvarmet spinat. AK-behandling Patienter, der er i AK-behandling skal være opmærksomme på, at de kun må spise 100 g K-vitaminholdige grønsager om dagen. Der er meget K-vitamin i spinat, broccoli, rosenkål og grønkål. HJERTENYT 4
Download PDF fil