Det er i orden at være syg Lydia Løvstrøm har lært at tale om sin hjertesygdom uden at bryde sammen i gråd og er nu rustet til at rådgive andre hjertekarsyge Af journalist Jette Kingod Foto: Anne Bang et er snart fem år siden, Lydia Løvstrøm blev dømt hjertesyg i en alder af 40 år. Det var en dom, hun slet ikke kunne acceptere. Lægerne på Rigshospitalet kunne kun tilbyde hende medicin i form af nitroglycerin for at dæmpe hjertekramperne. Operation var udelukket. Den blodprop i hjertet, der varslede hendes liv som hjertesyg, skyldtes ikke forkalkning i kranspulsårerne, så ballonudvidelse var formålsløs. Lydia Løvstrøm blev sendt hjem fra Rigshospitalet med diagnosen Syndrom X og udsigt til at leve et liv på nedsat kraft. - Jeg tænkte: Det skal de ikke bestemme. Jeg ville hjem. Flygtede nærmest fra hospitalet. Ville ikke høre på deres forudsigelser om, at mit liv ville blive anderledes, husker Lydia. Lydia ved ikke, hvorfor hun pludselig blev hjertesyg, og hun har heller ikke fået nogen forklaring af lægerne. Hun har en idé om, at det første hjerteanfald, som siden er blevet til mange, blev udløst af stress. Hun havde gennemgået en hård skilsmisse, købt hus i Stubbekøbing mere end 100 km fra arbejdspladsen i Herlev sammen med sin nye kæreste, havde store problemer på arbejdspladsen, hvor fyringer hørte til dagligdagen, og havde endnu ikke fundet en fornuftig rytme med delebørnene. Den 26. august 2003 skulle hun som sædvanligt tidligt op for at køre datteren Mie i skole i Greve og selv nå på job som kantineleder i Herlev. Det pressede for hendes bryst, og hun var frygtelig træt. Mie blev kørt til Greve, men Lydia vendte D bilen og kørte udmattet og med stærke smerter sydpå mod Stubbekøbing. - Jeg tænkte, hvis smerterne ikke forsvinder, inden jeg når broen, så tager jeg til lægen. Klokken var endnu ikke otte, men lægehuset var åbent, og jeg fik den første ledige tid kl. 10. Sygdom rammer kun naboen dom uden at briste i gråd. Jeg kunne ikke forstå, at jeg var nødt til at hvile i løbet af dagen, at jeg ikke skulle kunne klare et fuldtidsjob. Jeg var jo kun 42 år. Alvorlig sygdom rammer kun naboen, ikke mig. De sidste ressourcer Lægen kunne ikke se noget og sendte Lydia på sygehus med mistanke om en blodprop i lungen. Sygehuset konstaterede blodprop i hjertet, og Lydia var indlagt fem dage, hvorefter hun blev henvist til Rigshospitalet. Da hun ikke havde hørt noget efter en måned, ringede hun til Rigshospitalet, som havde forlagt hendes sag. Efter yderligere en måned blev hun indkaldt til en ballonudvidelse. - Men der var ingen grund til at udvide åren, for der var ingen forsnævring. Lægerne var klar over, at der var noget grueligt galt, for mens jeg blev undersøgt, fik jeg voldsom hjertekrampe, og en blodprop passerede, fortæller Lydia. Forkalkning i de små kar, Syndrom X, var diagnosen, og Lydia blev udskrevet med nitroglycerin til at tage toppen af hjertekramperne, kolesterolsænkende, blodfortyndende og blodtrykssænkende medicin. - Jeg ville ikke tro på det, ville ikke acceptere et liv i nedsat fart efter at have kørt derudad med 130 på motorvejen. Jeg var jo den stærke. Forbilledet for mine børn. Den, der bare løb lidt hurtigere, når der var brug for ekstra indtægt til en skiferie. Jeg kunne slet ikke tale om min syg- Lydia havde sagt sit job i Herlev op. Hun orkede ikke at vende tilbage til en arbejdsplads med uro og fyringer, og fik et andet fuldtidsjob som kaffetjener i Roskilde. Arbejdspresset på jobbet blev imidlertid konstant øget, og gennem ni måneder kæmpede Lydia for ordnede forhold, indtil hun måtte give op og sygemelde sig. De sidste ressourcer var brugt, og Lydia måtte indse, at hun ikke kunne klare at være presset gennem længere tid. - Så klog var jeg da blevet, siger hun. Efter henvendelse til kommunen og lægen fik hun tilbudt psykologtimer, og det blev et vendepunkt i hendes liv. - Psykologen lærte mig, at det er i orden at være syg, og efter et stykke tid kunne jeg omtale min sygdom uden at briste i gråd. Lidt efter lidt kom jeg også til en anden erkendelse, nemlig at livet er andet end arbejde. Og faktisk synes jeg i dag, at mit liv er bedre, end før jeg blev syg, siger Lydia. Stress giver flere anfald Lydia har fortsat meget at kæmpe med. Hun arbejder 19 timer om ugen i en boghandel i Vordingborg, men vil gerne have et deltidsjob med mere menneskekontakt. HJERTENYT 6
Download PDF fil