"I virkeligheden er gåturen en lille revolutionær handling, fordi vi siger nej til at have travlt" kan blive overrasket over netop magien ved gåturen. – Det er min meditative lomme, som giver mig sindsro og er en uudtømmelig kilde til glæde. Jeg er fuldstændig mig selv og samtidig fri for mig selv. Fri for alle de tanker, der kværner og bekymringer af idiotiske ting, jeg tænker på. Tænk, at det allerstørste i livet faktisk kan opnås ved noget så enkelt som at gå en tur, siger hun. Alle kan gå tur. Det kræver ingen forberedelse, penge eller udstyr. Kun et par gode sko, og så er man i gang. Men tankerne skal ikke med på tur. For Anna Skyggebjerg har det krævet at have fokus på selve handlingen at gå og trække vejret. Vende blikket udad i stedet for indad. – Så får du øje på de små ting: Grene, der springer ud, fuglene, der synger. I dag blæser det. Gåture træner min evne til at se det store i det små og overgive mig til gåturen. Som regel lykkes det, og så bliver tavlen visket ren, siger hun. Godt for hjerne og hjerte At gåturen gør glad, er ikke bare en følelse. Der findes en videnskabelig forklaring på, hvorfor man kan gå sig sund. Udover at en halv times gåtur fem gange om ugen kan forlænge livet med tre til fem år, så forbedrer gåturen også hukommelsen, beskytter mod hjerte-kar-sygdom, demens og hjerneblødning samt flere former for kræftsygdomme og type 2-diabetes. Så der er overhovedet ingen tvivl om, at gåturen er godt for både hjernen og hjertet, understreger Anna Skyggebjerg. – Jeg har aldrig fortrudt en gåtur. Men jeg har tit fortrudt, at jeg ikke kom ud at gå. Gåture er mit livs kærlighed – jeg er afhængig af den, og af det, som den gør for mig. Efter knap en times rask gang er dagens gåtur slut. I morgen venter en ny. Sundhed MERE END MOTION MIN GÅ APP Hent Hjerteforeningens nye app til gåturen. Den hedder Min Gå-app. Du kan se din gåtur på et kort, ligesom du kan se både antal skridt, kilometer og total tid, du har gået, samt hvor mange gåture du har været på. Annas tre råd 1 Køb et par lette løbesko med affjedring, som hjælper dig videre til det næste skridt. 2 Læg langsomt ud. Et kvarters gåtur hver anden dag. Det tager tid at få livsforan- drende ritualer ind i dit liv, og du skal ikke ødelægge det for dig selv ved at lægge for hårdt ud. 3 Hav ikke de store forventninger i begyndelsen. Bare træk vejret, flyt den ene fod foran den anden. Bare gå en tur. JUNI 2018 · HJERTELIV 29
Download PDF fil