Kort om hjertestier En hjertesti er en afmærket motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte med Hjerteforeningens logo. Stien kan anvendes hele døgnet og af alle. Mange lokalforeninger arrangerer faste ugentlige begivenheder på hjertestierne, fx gåture eller træningssamlinger for forskellige aktiviteter. Herudover afholdes der mange steder enkeltstående begivenheder samt årlige lokale begivenheder, fx sundhedsdage med aktiviteter på stierne, Nytårsmarch, motion i samarbejde med foreningslivet eller andet. Før I beslutter jer Hvad indebærer det at have en hjertesti? Hvis der ikke allerede er en hjertesti, skal I etablere selve hjertestien, herunder fastlægge ruten, få de nødvendige tilladelser, sætte skilte op, lave en folder, reklamere for at der nu er en hjertesti, mv. I gennemfører gåture og eventuelt andre begivenheder på hjertestien. Kun fantasien sætter grænser, og det afhænger af jeres ressourcer og interesser, hvor ofte og hvor omfangsrigt det er. Hvilken støtte kan I regne med? Vejledning og gode råd fås ved henvendelse til den regionale frivilligkonsulent. Se kontaktoplysninger sidst i pjecen. Derudover får I støtte til udarbejdelse af materialer fra Hjerteforeningens frivilligafdeling. Sådan forbereder I jer Det kan være en god ide at nedsætte en aktivitetsgruppe, der har ansvar for etableringen af hjertestien og de efterfølgende aktiviteter på stien. Det er rart at være flere om opgaven. Aktivitetsgruppen er en del af lokalforeningen eller klubben, men sidder ikke nødvendigvis i bestyrelsen. 2
Download PDF fil