16 år med en ny lunge Af Edith Beck Pedersen Efter mange år har mit livs allerbedste gave, den transplanterede lunge, valgt at sige stop og har forladt mig. En stor blodprop i lungen gjorde udslaget. Det føles meget mærkeligt, men bringer dog også en del ro og afklaring med sig. Det gør ikke ondt, men lidt underligt, at den sådan bare kan opløse sig. Jeg synes selv, at jeg har passet godt på den, men åbenbart ikke godt nok. Fra dag ét har lungen skullet yde. Op på kondicykel og trapper på Rigshospitalet og hjem til den træning, jeg selv kunne finde på. Det var bare med at komme i gang og vise, at et ”gammelt organ” bringer nyt liv. Ikke noget med at sidde hjemme og passe på, at forkølede mennesker skulle dukke op. Hellere være ude og være med i legen. Selvfølgelig tog jeg hensyn, men nogle gange forlangte jeg vist lidt for meget. Det svarede lungen igen på med en afstødning, som jeg har haft en del af. Længe leve prednisolon i høje doser :-)) Hverdagen med job og foreningsliv vendte hurtigt tilbage, og der var rigeligt at se til. Der var så meget at glædes over, alt det ekstra som den nye lunge gav mig mulighed for at være med til. På hjemmefronten skulle vi lige vænne os til at være to om det - det skulle lige køres ind igen. Det har været dejligt med en god støtte, og vi har haft tid til at opleve noget sammen, inden jeg igen kom på ilt. Det allerbedste er absolut, at jeg er blevet mormor til 4 dejlige børnebørn ,og at jeg har kunnet følge med i mine to døtres liv. Tænk, at kunne følge dem 16 år mere, end jeg troede muligt. Der er blevet spillet fodbold og kort i lange baner, men syge børnebørn har jeg ikke passet. Vores 40-års bryllupsdag blev fejret med en tur til London for den lille familie (10 personer). Big Ben, bustur, Tower Bridge og London Eye i flot solskin kan alle stadig huske. I 2002 var jeg så heldig at komme med til Hjerte- og Lungetransplantationsklubbens sportslege i Østrig. Det var fantastisk. 5 dage med sport, oplevelser og lutter glade mennesker omkring sig. Det var noget af en øjenåbner, og samtidig en bekræftelse i, at jeg gjorde det rigtige ved at være udadvendt. Det blev et must for mig og min mand, at vi måtte med hvert andet år, så vi har været i Dublin, Napoli, Vichy, og Växjö. Appeldoorn 2012 måtte jeg desværre melde afbud til. Det er så dejligt at møde kendte ansigter fra årene før. I år tager min mand alene til Vilnius. Det har jeg det fint med. Uden hjælpere/heppere kan vi ikke klare os. Som bestyrelsesmedlem i Hjerte- og Lungetransplantationsklubben har jeg altid sat oplevelser og socialt samvær højt. Det betød, at en generalforsamling blev krydret med en oplevelse – Aros, Egeskov Slot m.m. Det vildeste jeg var med til at arrangere, var en kvindedag på en skønhedsklinik i Kolding. Husker det stadig som en fantastisk dag. 20-års dagen for både hjerter og lunger var vi også med til at fejre. Det var følelsesmæssigt en meget stor oplevelse at stå i Rigshospitalets auditorium sammen med så mange nye hjerter og lunger og sammen med Nova Vita nr. 2, maj 2014 Side 4
Download PDF fil