AKTIVITETER I REGIONERNE NYTTIG VIDEN TIL HJERTEBARNSFORÆLDRE NU PÅ VIDEO Hjerteforeningen har udarbejdet tre oplysningsvideoer, der henvender sig til jer, der er forældre til hjertebørn. Af socialrådgiver Lene Elise Nielsen, Hjerteforeningen Filmene handler om tre vigtige emner i forhold til at have et hjertebarn. I den første film får du viden om, hvilke muligheder der er for tabt arbejdsfortjeneste, hvem der er i målgruppen og får eksempler på, hvad der kan være medvirkende til, at du kan være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. I den anden film får du viden om muligheden for at få dækket nødvendige merudgifter, hvem der kan søge og eksempler på, hvad man kan søge om at få dækket. I den tredje film får du viden om sygehjemmeundervisning, når jeres barn går i grundskolen. Hvis jeres barn enten har en længere sammenhængende periode med fravær eller hyppige korte fravær på grund af sygdom, kan det være nyttigt for jer forældre at vide, hvor mange dage der skal til, og hvem der er ansvarlig for, at der etableres syge- hjemmeundervisning. Du kan se filmene her og læse mere: https://hjerteforeningen.dk/ boern-og-unge/socialraadgivning/ REGION HOVEDSTADEN SIDEN SIDST Den 2. november afholdte vi Hjertebørnenes X-dag i Experimentarium i Hellerup i samarbejde med Hjerterytterne. Det var en dejlig dag med en masse leg og sjov. En stor tak til Hjerterytterne for at gøre dagen mulig. I november afholdte vi også juletræsfest i Vallensbæk med omkring 60 børn og voksne. Vi havde en hyggelig eftermiddag med besøg af Julemanden, som delte gaver ud til børnene. KOMMENDE AKTIVITETER Vi går snart i gang med at planlægge næste års aktiviteter, og så snart vi har noget på plads, sender vi besked ud. Skulle nogle af jer have lyst til at hjælpe med at arrangere og afholde aktiviteter, er I meget velkomne til at kontakte os: Vi kan altid bruge flere frivillige hænder. Vi glæder os til at se jer i 2018. Glædelig jul og godt nytår. Mange jule- og nytårshilsner, Aktivitetsudvalget, Region Hovedstaden. REGION SJÆLLAND Året er ved at rinde ud, og vi skal sige farvel til 2017 og goddag til 2018. Vi har haft mange sjove og hyggelige timer sammen i det forgangne år, og jeg håber, at I har lyst til at komme til endnu flere i 2018! Vi har lavet et spændende program, men vi synes, at I som medlemmer og deltagere skal byde ind med nogle flere forslag til, hvad I kunne tænke jer at lave sammen med os. FRIVILLIGE MEDLEMMER, NABOER, VENNER OG FAMILIE SØGES I bestyrelsen i Region Sjælland har vi også besluttet at forsøge at lave et frivilligkorps – dvs. en gruppe af frivillige, der kunne tænke sig at hjælpe til, når vi har arrangementer. Man behøver ikke at være medlem af Børneklubben: naboer, bedsteforældre, familie eller venner er også velkomne. Man kommer på en mailliste, som vi så skriver ud til, når vi mangler hjælp – så kan man selv beslutte, om man har tid og lyst til at være hjælper den pågældende dag. Det kan fx være specifikke opgaver eller gå til hånde-opgaver. Der må gerne være mange på listen, så er der større chance for at det lykkes, hver gang vi har brug for hjælpen. Man tilmelder sig som frivillig ved at sende en mail til BKformand-sjaelland@hjerteforeningen.dk SIDEN SIDST Hjerteløb for alle i BonBon-Land løb af stablen 2. september. Dagen startede med lidt underholdning og opvarmning, inden løbet blev skudt i gang. Det blev løbet med stor entusiasme, og alle løb over målstregen med et smil på læben. Der blev uddelt medaljer til de stolte børn, som også fik en BonBon-Land T-shirt og en lille taske med vand og frugt. Derefter gik de fleste ind i BonBon-Land, og her gav Bastian fra MGP en koncert til stor fornøjelsen for børnene. Nogle af børnene var så heldige at komme på scenen og danse til en af Bastians sange. Efter koncerten blev der skrevet autografer og taget billeder. Og så var det tid til at prøve forlystelser, inden vi mødtes til kaffe og lækker kage. Desværre må vi meddele, at vi ikke holder flere Hjerteløb for alle i BonBon-Land, da deltagertallet er faldet så meget, at det simpelthen er for stort et arbejde, når så få deltager. Men alt i alt en dejlig dag med skønt sensommervejr. Spinn for hjertebørn på torvet i Nykøbing Falster 16. september har altid været et af vores store arrangementer, som har krævet meget forberedelse, og i år var ingen undtagelse, faktisk blev der arbejdet endnu hårdere end de forgangne år, da der i Nykøbing ikke længere er festuge, hvor vi normalt har haft torvet en dag. Derfor lå arrangementet nu en del senere på året, hvilket har haft stor betydning for de sponsorer, vi er afhængige af. Men det lykkedes alligevel at få stablet et godt arrangement på benene: Der var hoppeborg til stor fornøjelse for børnene, vi havde lotterivogn og fiskedam med flotte gevinster, og Bastian fra MGP gav koncert på scenen – han er bare god til at få børnene med! Efter koncerten blev der skrevet autografer og taget en masse billeder. På spinncyklerne var der et hold fra Enelco og et fra La’tiff, som kæmpede om at cykle længst. Begge hold gjorde alt for at vinde den kamp, men La’tiff løb af med sejren. Nogle af de fremmødte hjertebørn uddelte en lille gave og et tak for støtten til “cyklisterne”. Inden dagen sluttede, blev der trukket lod om hovedgevinster. Vi skylder en kæmpe tak til alle vores sponsorer for at være med til at give vores hjertebørn og deres familier en masse gode oplevelser. Senere i september rykkede vi lotterivognen længere ned af gågaden og deltog i Late Night, 21
Del
Print
Download PDF fil