NYT FRA HJERTEFORENINGEN Vil du være med i Styrkeprøven 2018? Har du lyst til at være fysisk aktiv sammen med andre unge med hjertefejl? I 2018 kan du være med på Styrkeprøvens svømmehold, hvis du er 10-15 år, og på cykelholdet, hvis du er mindst 14 år. Begge hold starter op i april. STYRKEPRØVENS CYKELHOLD STYRKEPRØVENS SVØMMEHOLD Har du lyst til at køre på racercykel sammen med andre unge med hjertefejl? Så er det nu, du skal tilmelde dig! På Styrkeprøvens cykelhold får du både sved på panden, kilometer i benene og nye venner, som du har det hyggeligt og sjovt med. Er du lidt af en vandhund, og har du lyst til at blive bedre til at svømme på et hold sammen med andre hjertebørn, så er det nu du skal tilmelde dig. På Styrkeprøvens svømmehold lærer du at svømme, og når du ikke er i vandet, hygger du dig sammen med de øvrige deltagere. For at deltage på cykelholdet skal du som minimum fylde 15 år i 2018, og derudover skal du være medlem af enten Hjerteforeningen eller GUCH. Cykelholdet mødes fem gange fra april til september, hvor vi både træner og hygger. Du behøver ikke at have erfaring med at køre på racercykel, men du skal kunne sætte tid af til at træne løbende imellem vores samlinger. Ved årets første samling får du udleveret cykel og cykeltøj, og du vil blive introduceret til at køre på racercykel af de frivillige holdledere. Børnehjertefonden dækker de fleste udgifter til samlingerne. Som ny på holdet koster det dog 2.000 kr. at deltage. Har du været med før, koster det 1.000 kr. Du kan søge tilskud til at få dækket en del af udgiften. Der er et begrænset antal pladser på holdet, så hvis du har lyst til nye udfordringer på racercykel og nye cykelvenner, skal du skynde dig at melde dig til, inden det er for sent. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil melde dig til, så kontakt Christian Helth Louby på chlouby@ youmail.dk eller Gert Palner på gert.palner@mail.dk. For at deltage på svømmeholdet skal du være mellem 10 og 15 år, og din familie skal være medlem af Hjerteforeningen. Du skal kunne svømme minimum 25 meter uden hjælpemidler. Svømmeholdet mødes fire weekender fra april til oktober, hvor frivillige instruktører stiller op og underviser alle efter niveau. Du er altid velkommen til at tage en forælder med til samlingerne. Ved årets første samling får du udleveret svømmetøj. Derudover dækker Børnehjertefonden de fleste udgifter til weekendsamlingerne. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil melde dig til, så kontakt projektleder Rikke Morthorst på rikkem@hjerteforeningen.dk eller på tlf. 33669942. I 2018 MØDES CYKELHOLDET: 7.-8. april i Holte 5.-6. maj i Ishøj 2.-3. juni til Hesselagerløbet 11.-12. august i Vejle 1.-2. september til Tour de Vest. 16 Hjerteforeningens ambassadør og verdensmester Jeanette Ottesen kiggede forbi på Den Store Svømmedag 1. oktober 2017 og sagde hej til hjertebørnene. I 2018 MØDES SVØMMEHOLDET: 21.-22. april i Fredericia 2.-3. juni i Fredericia 18.-19. august i Fredericia 6.-7. oktober i Hørsholm.
Del
Print
Download PDF fil