Sjovt NORDISK UNGDOMSLEJR 2017 Fællesskab På toppen En tur ud af huset gik til The End of the World, hvor vores klatreevner blev afprøvet og en norsk fiskesuppe testet: Alle smagte, og flere spiste op :-). En anden tur gik til Gaustadtoppen, et af Norges største bjerge på 1883 meter. Første del af turen tog vi et tog både vandret og næsten lodret ind i det fem grader kolde bjerg. Derefter fik vi varm suppe, så vi havde kræfter til at gå det sidste stykke op. Mange nåede til tops trods højdeskræk, tåge og tynd luft. Vi var af sted med nogle sjove og humørfyldte unge mennesker, som havde masser af vilje og mod til at være en del af det unikke fællesskab, der kendetegner Nordisk Ungdomslejr. Der blev knyttet tætte venskabsbånd på tværs af landegrænser, og vi sluttede ugen med den traditionelle krammecirkel, hvor følelserne får frit løb. Næste års lejr er i Sverige. Hold øje med tilmelding efter jul! På vej mod toppen Vandpyt ved Verdens Ende 19
Download PDF fil