AKTIVITETER I REGIONERNE hvor vi solgte lodsedler fra vores store lotteri. Det var hyggeligt, og vi satte små lyskæder op i vognen for at skabe stemning samt få lidt lys, da det blev mørkt. I oktober var vi en tur på Koldkrigs-museet, det blev en rigtig god dag med en spændende guide, der formåede at fortælle, så det blev interessant at lytte til. Vi gik gennem de underjordiske gange og fik et kig ud på stranden. Vejret var i høj grad med os, og vi afsluttede med en sandwich, inden vi kørte hver til sit. November er der tradition for at holde juletræsfest på Eskilstrup skole, og i år var ingen undtagelse. Vi hyggede, sang og dansede og Jacob spillede til for 10. år i træk. Dette blev markeret med en velfortjent jubilæumsgave: Tak til Jacob for sang og musik og leg igennem 10 år, vi glæder os over, at du har tilbudt dig igen til næste års juletræsfest. Vi havde som vanligt også besøg af julemanden og hans søde kone, de dansede med rundt om træet og legede med store og små, og efter en lille julehistorie delte de gaver ud til alle børnene, som vist fik, hvad de havde ønsket sig alle sammen. I år var vi så heldige, at Henrik og Sabine Kristensen og deres børn og udvekslingsstudent fra Brasilien kom og hjalp os med alt det praktiske, de var en kæmpe stor hjælp og aflastede især mine ben en hel del – alt gled bare på skinner, og der blev i år tid til små snakke med medlemmerne rundt omkring ved bordene. Tusind tak for en uvurderlig stor hjælp, og tak fordi I havde lyst til at hygge sammen med os igennem hele eftermiddagen. Vi havde selvfølgelig også lotteri: Ingen juletræsfest uden lotteri, og der var rift om gevinsterne, som der var mange af, både store lækre gaver og små fyldgaver. Det er altid så hyggeligt at stå for den del af dagen. KOMMENDE ARRANGEMENTER 13. januar skal vi en tur i biografen i Næstved. Hvad vi skal se, har vi ikke fået at vide endnu, men der bliver noget for både store og små. Pris: 50 kr. pr. deltager. Tilmelding senest 8. januar 2018. 4. februar afholder vi fastelavnsfest på Eskilstrup Skole, Stødstrupvej 1, 4863 Eskilstrup. Vi skal slå katten af tønden og kåre de bedst udklædte i tre aldersgrupper, vi skal have kaffe og kakao med fastelavnsboller til, og bagefter er der generalforsamling, hvor bl.a. formanden, sekretæren og et bestyrelsesmedlem er på valg. Vi lægger en indkaldelse på hjemmesiden med dagsorden senere. Vi slutter med spisning. Pris: 50 kr. pr. deltager. Tilmelding senest 25. januar 2018. Til marts skal vi i teatret, nærmere om dette på hjemmesiden og facebook senere. 22. april er der landsindsamling, og vi vil gerne foreslå, at så mange medlemmer som muligt melder sig til at deltage i indsamlingen: Det er sidste chance for Hjerteforeningen for at nå det mål, som er sat for, at vi kan få lov at fortsætte med disse indsamlinger hvert år. I maj skal vi på Panzermuseum, en spændende tur som der vil komme mere om i næste blad. Pris 50 kr. pr. deltager. I juni håber vi at kunne tilbyde en campingtur. Situationen er ikke afklaret endnu, lykkes det ikke, tager vi på en sælsafari istedet for. Mere i næste blad om det. I juli skal vi igen på en hyggelig sejltur. I august er der naturligvis igen Spinn for hjertebørn, som er en af vores store indtægtskilder. 1. og 2. september tager vi på oplevelsestur i Knuthenborg med overnatning i Skovriddergården og/eller i campingvogn på grunden til Skovriddergården. Vi skal på en speciel tur til et eller flere af dyrene, og vi skal hygge om bålet, når det bliver mørkt. Det er en fantastisk mulighed for at opleve Knuthenborg Safaripark på en anderledes måde, og vi glæder os over, at vi har modtaget 20.000 kr. til denne tur fra Enelcoløbet i juni måned. Deltagerprisen bliver først fastlagt, når vi ved, hvor mange der deltager. I oktober besøger vi til Fakse Kalkbrud. 24. november er det igen tid for at holde juletræsfest på Eskilstrup Skole. Pris 100 kr. pr. deltager, som dækker gløgg, æbleskiver, aftensmad, hygge, godteposer og flotte julegaver til alle børn under 18 år. Gå ikke glip af årets hyggeligste dag! 8. december tager vi på bustur til Den gamle By i Aarhus. I ønskes alle en rigtig dejlig jul og en god start på det nye år, Lillian Riber Rasmussen. REGION MIDT SIDEN SIDST Vi holdt i maj Campingtur til DCU Hesselhus Camping. Det var også i år en stor oplevelse at være en stor flok samlet på camping. Solrigt vejr, leg, mooncars, minigolf og cirka 85 motorcyklister fra Riders With A Heart gjorde det endnu sjovere at være med. Vi fik som sidste år super god forplejning – tak til Helle og sponsorer. Vildmarksbad var en ny social måde at lege i vand og hygge på. Tak til alle som deltog og gjorde weekenden til en særlig oplevelse. ARRANGEMENTER 21. januar 2018 indkalder Region Midt til stiftende generalforsamling i Herning, nærmere info senere. REGION NORD SIDEN SIDST Mandag 30. oktober 2017 afholdte Region Nord ekstraordinær generalforsamling. Thomas Larsen, der har været formand i Nord de seneste tre år, har fået nye opgaver i Hjerteforeningen. Vi fra Nord ønsker et stort tillykke samt en kæmpe tak for, at vi nu har en velfungerende bestyrelse, der er klar til at tage over og lave aktiviteter for alle vores medlemmer. Region Nord har konstitueret sig med formand: Joan Farum Kjærgaard, næstformand/ sekretær: Dorte Donner Clausen, kasserer: Karina Brøndum Nielsen, derudover består bestyrelsen af Hanne Korsgaard Ørtved, Martin Billeskov Olsen, Michael Høgh Bach, Trine Hjermitslev. Vi er desuden så heldige fortsat at have en suppleant: Vores nye medlem af bestyrelsen Jeppe Rom Vestergaard – hjertelig velkommen til Jeppe, samt aktivitetsfrivillige Anna Rønne Ørtved. 2. september havde vi en dejlig dag i Djurs Sommerland, hvor vi havde arrangeret bus fra Nord. Det var en skøn dag, hvor vi også havde fornøjelsen af deltagere fra Midt. Lørdag 18. november afholdt vi julefrokost på Lyngbjerggaardskolen i Godthåb, hvor vi hyggede med julemad, dansede om juletræet, spillede banko og var så heldige at få besøg af julemanden. ARRANGEMENTER I 2018 Lørdag 3. februar kl. 10.00 byder vi velkommen hos Ocenariet i Hirtshals med en rundvisning samt frokost i cafeen. Søndag 18. marts vil Anna i samarbejde med GUCH invitere alle hjerteteenagere til lasergame og spisning. Derudover inviterer Anna senere på året hjerteteenagere på en biograftur med spisning. I marts vil vi byde på en tur i biografen, nærmere informationer følger. Lørdag 16. maj deltager Region Nord i Royal 22
Download PDF fil