FAMILIEKURSUS 2018 Modul 3: Kost og motion for hjertebørn: Hvordan hjælper vi de småtspisende/ensidigt spisende børn, og hvordan får vi integreret bevægelse/motion i hverdagen? Karen Noes Pedersen, som er klinisk diætist Børneernæringsenheden på Juliane Marie Centret, holder et formiddagsoplæg om kost til børn og unge med hjertesygdom, hvor hun sætter fokus på børn og unge, der er småtspisende og selektive i deres kostvalg. Om eftermiddagen vil Rikke Nielsen, der er tidligere professionel håndboldspiller og nu håndboldtræner, holde oplæg om sine erfaringer med sit eget barn, der også har særlige behov. Rikke kommer med praktiske øvelser og forslag til, hvordan vi kan få inddraget bevægelse/motion i hverdagen. Søndag kl. 9-12 Modul 4: Fra ung til voksen i uddannelsessystemet – når vejen ikke er helt lige. Peter Baaer er uddannet lærer med diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning og vil give strategier til, hvordan man som pårørende kan være med til at guide de unge. Han er indehaver af konsulentvirksomheden Ung Kaliber og har igennem flere år arbejdet med sparring og vejledning inden for specialområdet til unge med særlige behov og deres familier. Han har et solidt kendskab til uddannelsessystemet, både i forhold til ordinær uddannelse og i forhold til de uddannelser, der findes til unge med særlige behov, samt de krav og mulighe- der, der ligger inden for de forskellige uddannelsesområder. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål. Modul 5: Servicetjek på tilværelse – hvad er vigtigt nu og i fremtiden? Michael Brautsch, sogne- og feltpræst, holder oplæg om at lave et servicetjek på sin hverdag. Michael opfordrer til at stoppe op og mærke efter: Hvor er vi nu? Er vi der, hvor vi gerne vil være? Hvad er meningen med det hele? Hvordan forvalter jeg medgang og modgang? Og meget mere. Om Familiekursets formål Familiekursets formål er at fremme kommunikation og samarbejde mellem forældre og ansatte i sundhedssektoren. Gennem en bred faglig orientering og fokusering på særlige problemstillinger sætter kurset forældrene i stand til at håndtere dagligdagens problemer med hjertebørn. Derudover giver kurset mulighed for, at hjertebørn og deres søskende kan være sammen med andre ligestillede og få gode råd og erfaringer om, hvordan andre tackler dagligdagen. Formålet er også, at hjertebørn/unge, deres søskende og forældre får mulighed for at erhverve redskaber og finde inspiration, de kan anvende i årene fremover til aktuelle og eventuelle nye problemstillinger ved det at have medfødte hjertefejl eller anden hjertesygdom, som dukker op. Det er derfor af stor betydning for familierne, at de løbende får mulighed for at deltage i Familiekursus og får viden om deres barns videre udvikling i forhold til alder, begrænsninger, spisemønster, opvækst, skole, teenageå r, uddannelsesproblematikker m.m. Kursets målgruppe er både familier med færdigopererede hjertebørn/unge, familier med hjertebørn/unge, der venter på operation/ hjertetransplantation, og familier medhjertebørn/unge, som alene kan behandles medicinsk. Handicaprettede kurser til forældre Ifølge Lov om Social Service § 41 er det muligt at søge om dækning af udgifter i forbindelse med deltagelse i kurser, der er relateret til barnets handicap. I Vejledning nr. 9007 af 7 1 2014 pkt. 192-195 (Vejledning nr. 3), står der bl.a. følgende: Der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, der går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet eller den unge hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge. Det kan dreje sig om kurser, der giver familien indsigt i de forskellige funktionsnedsættelser eller lidelser, i hvilken virkning de har på barnet/den unge, og hvordan familien kan lære at mestre de problemer, der kan opstå. De udgifter, der kan være tale om, er fx rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer samt pasning af børn, som ikke skal med på kurset. Merudgifter kan også omfatte hel/delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for forsørgerne, når der ikke er mulighed for at deltage i kurser uden for arbejdstiden. Dette gælder såvel enlige som ægtepar, jf. Servicelovens §42 om tabt arbejdsfortjeneste. For at begge forældre kan passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge, er det vigtigt, at de begge deltager i kurser af ovennævnte art: Kurserne giver kom- petence til begge forældre og vil ofte være en forudsætning for, at de begge kan bevare den nære kontakt med barnet/den unge. Hjerteforeningens Børneklubs årlige Familiekursus er netop sådan et kursus, fordi det giver konkret information om barnets lidelse og om de nyeste behandlingsmetoder. Samtidig kan forældrene – via fagfolk som læger, psykologer m.fl. – få redskaber til at håndtere de problemer i hverdagen, der hører med til at have et barn med nedsat funktionsevne/ kronisk sygdom. Hvis du mod forventning får afslag på at deltage i kurset, kan du anke afslaget. Kontakt Børneklubbens socialrådgiver, hvis du har brug for hjælp til at anke eller søge tilskud – se kontaktinfo på bagsiden af bladet. Praktiske oplysninger Tid og Sted: 24.-26. august 2018 Scandic Bygholm Parkhotel Schüttesvej 6 8700 Horsens Tlf. 75 62 23 33 Program Fredag: 15.00 - Ankomst for deltagere. Vand, kaffe og te i foyeren. 18.00-21.00 Aftensmad på rullende tids- punkt (drikkevarer for egen regning). 12
Download PDF fil