FAMILIEKURSUS 2018 INVITATION: FAMILIEKURSUS 2018 Kære alle. Hjerteforeningens Børneklubs Familiekursus afholdes igen i år på Bygholm Park Hotel i Horsens 24.-26. august 2018. Vi har stort set fået færdiggjort årets program, og du kan nu finde tilmeldingsske- maet på boerneklubben.hjerteforeningen.dk/landsdaekkede-aktiviteter/familiekursus-2018. Her kan du også følge med i eventuelle ændringer i programmet. Vi håber at se mange af jer til kurset, og vi opfordrer til, at I hurtigst muligt sender en ansøgning til jeres kommune, hvis I vil søge om at få dækket udgifter til kurset. Venlig hilsen, Familiekursusudvalget. Kursusmoduler Modulerne på kurset i 2018 handler om hjertesygdom og følgevirkninger, familiens trivsel med fokus på søskende, kost og motion for hjertebørn, servicetjek på tilvæ- relsen i familier med hjertesyge børn/unge samt det unge hjertebarns vej gennem systemet, når den ikke er helt lige. Søndag 26. august vil der også være samtaleworkshops for børn på 9-17 år i alders- opdelte grupper for henholdsvis hjertebørn, hjerteunge og søskende. Bemærk: Det er muligt at vælge ét modul lørdag og ét modul søndag. Lørdag kl. 9-16.15 Modul 1: Søskende i familier med syge og/ eller handicappede børn – hvordan er det at være søskende til et sygt og/eller handicappet barn, og hvordan kommunikerer vi i familien? Underviser Malene Gerd, som er specialpædagogisk konsulent, har siden 1999 arbejdet med søskendepårørende i form af søskendekurser, foredrag og samtaleforløb til både børn og forældre. Hun har også medvirket i dokumentarfilm, artikler og pjecer om raske søskende, samt i portrætbogen Sondemad og flødeboller. Hun vil blandt andet fortælle om hendes arbejde med søskendepårørende, og hvad de udtrykker i forhold til deres situation. Modul 2: Hjertebørn nu og i fremtiden – diagnostik, behandling og fysiske/psykiske følgevirkninger. Professor Vibeke Hjortdal og læge, PhD. Signe Holm Larsen, vil holde oplæg om forskning i og behandling af medfødte hjertesygdomme. De vil komme ind på, hvordan det går hjertebørnene på længere sigt i forhold til såvel eventuelle langtidsvirkninger som kognitive vanskeligheder. Oplæggene bliver sandsynligvis opdelt, således at én oplægsholder er på om formiddagen, og den anden er på om eftermiddagen (læs også interviewet med Signe Holm Larsen på s. 6 i dette nummer af Hjertebarnet). 11
Print
Download PDF fil