TEMA: ET KIG IND I HJERTEBØRNENES FREMTID Men selvom jeg går gennem de her barske ting, og selvom jeg kan have hårde tider, er det vigtigste altid for mig at holde fast i min tro på, at det kommer til at blive bedre til sidst. Det er selvfølgelig ikke muligt altid kun at være optimistisk og tænke på den måde til perfektion, men det er en god tanke at vende tilbage til, for den er med til at holde humøret oppe for mig. Og så hjælper det mig rigtig meget at få bearbejdet det ved at lave musik: De fire sange på vores nye album er skrevet ud fra de oplevelser, traumer og problemer, jeg har været igennem de sidste to år. Hovednummeret hedder Out of control, og det handler om, hvordan det er, når man er nødt til at overlade sig i andres hænder uden at have et valg – og så stiller det samtidig også spørgsmål ved den materialistiske tendens, der styrer rigtig meget i vores tid. Jeg er nu i gang med at skrive numre til vores næste album, og også her spiller alle de tanker og følelser ind, som jeg har i forbindelse med mit hjerte: Lige meget hvor ondt jeg har, eller hvor nervøs jeg er over noget, så er det vigtigste for mig, at jeg altid gør alt, hvad jeg kan, for at få det bedste ud af situationen. Og at jeg får lov til både at skrive tanker og begivenheder ned på papir, og til at fortælle min historie gennem sangene. Og lige meget hvor mange smerter jeg har, når jeg spiller live, kæmper jeg mig i gang, for glæden og den rus, man får, når man spiller en koncert, gør det nemmere at glemme smerterne. Du kan læse mere om Lucas band, Versial, og høre smagsprøver fra det nye album på www.facebook.com/versialofficial, på Spotify: open.spotify.com/ album/6hgkdTiHoShksaXsJqsww4 og på Soundcloud: soundcloud.com/user-864956406. OM LUCAS’ HJERTEFEJL: Lucas er født med en forsnævring på den ene hjerteklap. 10 år gammel fik han en Ross operation, hvor han fik fjernet sin aortaklap. I stedet blev hans anden hjerteklap flyttet over på aortaklappens plads. Derefter fik han en kalveklap sat ind på den tomme plads. Han har også fået en lang række andre operationer, blandt andet ballonudvidelser. Og siden han var 6 år, har han fået væksthormon i samme type sprøjte, som folk med diabetes bruger, når de har behov for insulin. Hjertelæge på udveksling: Et kik ind i hjertebørnenes fremtid Ny viden om, hvordan det går børn med medfødt hjertefejl som voksne, og hvordan vi kan mindske deres risiko for problemer sent i livet. Det har hjertelæge Signe Holm Larsen med hjem i kufferten efter et år i London på Europas førende hospital i behandling af voksne med medfødt hjertesygdom. - Flere og flere med medfødte hjertefejl lever længere og længere, og langt de fleste får et normalt liv – men det er vigtigt at blive ved at gå til kontrol hele livet, siger hun. Tekst og foto: journalist Monica C Madsen Et hyggeligt provinshospital – det ligner Royal Brompton Hospital umiddelbart, når man svinger om hjørnet på den travle Kings Road midt i London, ned i bunden ad den stille sidegade og træder ind ad hovedindgangen: Her i den lille foyer bliver man budt velkommen af en hyggelig cafe med runde cafeborde, grønne planter i blomsterkummer og lyse panoramavinduer. At man befinder sig på et af de førende hospitaler i verden, når det gælder behandling af GUCH'ere med komplekse hjertefejl, er der ikke mange tegn på set med danske øjne, for de fleste patienter her i foyeren fredag formiddag ser ud til at være 50+. Men de ældre patienter er rent faktisk også GUCH'ere, selvom vi i Danmark endnu ikke har GUCH'ere, som er fyldt 50 år. Og de er netop grunden til, at læge Signe Holm Larsen fra Aarhus har valgt at bruge et år her som led i sin uddannelse til hjertelæge med speciale i GUCH. England er 10-20 år foran - I Danmark begyndte vi først at operere børn med livstruende hjertefejl i 1970'erne. Derfor er de ældste danske GUCH'ere nu i 40'erne, forklarer hun henover morgenkaffen i caféen, da Hjertebarnet besøger hospitalet i efteråret 2017: - Men de engelske kirurger gik allerede i gang med at operere midt i 1950'erne, hvor hjertelunge-maskinen blev opfundet. Det betyder, at de ældste engelske patienter nu er i 60'erne, og altså 20 år foran danskerne. Også når det gælder de problemer, der kan dukke op sent i livet ved medfødt hjertefejl. Problemer, som vi – takket været de engelske erfaringer – i mange tilfælde vil kunne forebygge hos de yngre danske patienter, så de får en bedre alderdom. Fx ved at vi begynder at give medicin tidligere, end man har gjort i England. Dvs. når de første tegn på komplikationer dukker op. Og ved at opfordre både børn og unge voksne med hjertefejl til at være fysisk aktive og leve sundt i hverdagen, fordi det helt tydeligt mindsker risikoen for komplikationer senere hen. Værdifuld viden med hjem Lige nu er det tidlig morgen, og forude venter en lang arbejdsdag med kontrol af patienter i hjerteambulatoriet: Da Signe Holm Larsen kom herover i efteråret 2016, startede hun med at følge de engelske hjertelægers kontroller og lære at skanne hjerter ned i de helt små detaljer. Nu står hun selv for kontrollerne og skanningerne, hvor hun møder de ældre GUCH'ere. Hjemme i Aarhus har hun desuden forsket i livskvalitet hos børn og unge med medfødt hjertesygdom og undersøgt, hvordan det går børnene på lang sigt (se Hjertebarnet 158). At hun har valgt medfødt hjertesygdom som sit speciale er der flere grunde til: 6
Print
Download PDF fil
