FAMILIER I KLEMME Af journalist Monica C Madsen Forældre, der anker også en principafgørelse fra Ankestyrelsen. Der går 8-10 dage, hvor vi intet hører. Ligesom vi heller ikke modtager en kvittering for modtagelse. vel betale sig! Og kommunerne skal simpelthen have det at vide, når de uretmæssigt lukker pengekassen for familier som os: For os er det mere en principsag end en pengesag, men der er også familier, som kommer meget i klemme, så jeg vil opfordre til, at alle, der har kræfter til det, kæmper kampen, så kommunerne finder ud af, at de ikke kan slippe af sted med det. Janni Flammild: ”Endelig har vi fået medhold!” Da vores søn blev hjerteopereret og havde et kompliceret forløb på både Skejby og Rigshospitalet, søgte vi Horsens Kommune om at få dækket vores merudgifter til bl.a. husly under indlæggelsen. Vi fik god hjælp til at skrive ansøgningen af folk, der havde styr på reglerne, og som forsikrede os om, at vi havde ret til det. Kommune var imidlertid uenig og afviste vores ansøgning, selvom den var veldokumenteret med udtalelser fra sygehuset og overlæger, og selvom vi havde vedlagt en uddybende beskrivelse af forløbet og diverse kvitteringer og uddrag fra serviceloven. Derfor klagede vi over afgørelsen. Men Horsens Kommune afviste endnu engang vores ansøgning, og så sendte vi klagen videre til Ankestyrelsen, som har det sidste ord i sager som vores. For nylig fik vi endelig medhold! Selvom det ikke handler om kæmpestore pengebeløb, sprang jeg alligevel så højt, som min højgravide krop tillader det, da jeg læste brevet! For hold nu op, hvor har det været en hård kamp: Derfor er det en kæmpe sejr for os at få stadfæstet her et år efter, at vi hele tiden har haft ret. Jeg er SÅ lettet – og pludselig går det op for mig, hvor meget den her sag faktisk har betydet for mig: Det er et større klimaks, end jeg havde forventet, men jeg har også skrevet side op og side ned i både ansøgningen og klagen til kommunen, og ventet et helt år på at få det endelige svar fra Ankestyrelsen. Så kæmp for jeres sag, folkens. Det kan meget Rikke Emilie Vithardt: ”Vi er i chok over, hvordan kommunen behandler os” - Fra vi får vores søns endelige diagnose her først i april, til at han skal opereres, går der 4 uger. Vi får derfor at vide af Rigets patientkoordinator, at vi kan søge tilskud til at få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (både fordi vi bor uden for Region Hovedstaden, og fordi det er en omfattende operation). Vi får tilsendt papirerne til kommunen med posten, og vi iler selvfølgelig op på kommunen straks efter påske. Den første sagsbehandler, jeg snakker med, kommenterer først på, at jeg har en glad søn på armen, skimter så papirerne og siger ”ja, det ender nok med en §26”. Allerede der ringer vores alarmklokker. Tre dage efter får vi det første afslag. Baseret på, at socialrådgiveren har læst sig til, at vores barn vil kunne komme sig på 4 uger. Hun har i sin afgørelse ikke behandlet halvdelen af vores ansøgning. Høj på vrede og uretfærdighedsfølelse læser vi Servicelovens §41 og §42, informerer kommunen om vores anke og understreger så hver gang, vi mener, at vi har ret. Vi vedlægger Da vi bliver udskrevet og lander derhjemme igen, går vi ned på kommunen med en fysisk klage. Receptionisten griner lidt og siger, at det er den femte klage i dag til samme person. I fredags modtager vi så andet afslag, stadig baseret på sagsbehandlerens egen vurdering vedrørende de fire uger. Nu har vi sendt sagen videre til Ankestyrelsen. Vi har vendt sagen med andre forældre i Børneklubbens facebook-gruppe, som har været det samme igennem, og takket været dem er vi endt med ikke med at tage kommunens nej for gode varer. Men følelsesmæssigt har det været en barsk omgang – først at få diagnosen, og så oveni det at skulle til at kæmpe mod kommunen, mens man ligger ned og er helt fortumlet. Det er ret sindssygt, at du midt i så svær en situation, pludselig skal ud i at kæmpe med myndighederne for at sikre, at dine rettigheder bliver overholdt . vi prøver jo ikke at snyde nogen – tværtimod: Vi betaler vores skat og har indtil nu ikke brugt kommunen til andet end at få lavet pas, så vi er mildest talt i chok. Både over afgørelsen og over den måde, vi er blevet mistænkeliggjort på. Og sagsbehandleren har hverken kontaktet os eller Riget for yderligere information – det er ret rystende, at det system, der har til opgave at hjælpe dig, gør alt for at spænde ben for dig. Vi var helt sikkert endt i afmagt og fortvivlelse, hvis vi ikke havde været så heldige at have alle de mange forældre i Børneklubbens facebook-gruppe at vende vores problemer med. Uden dem havde vi hverken kendt vores rettigheder eller haft mod på at klage. Jeg håber, at de nye tal fra Ankestyrelsen også giver alle I andre forældre i Børneklubben mod på at anke, hvis I får nej fra kommunen på jeres ansøgninger: Det er simpelthen ikke i orden, at en offentlig myndighed slipper af sted med at tage sine borgere ved næsen på den måde, og jo flere, vi er der klager, desto synligere bliver problemet. 12
Download PDF fil