NYT OM RETTIGHEDER Ny praksis for tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter: Hjerteforeningen stiller spørgsmål til minister Af socialrådgiver Lene Elise Nielsen og journalist Monica C Madsen Som mange af jer har læst i Hjertebarnet her i efteråret, så kom Ankestyrelsen sidste sommer med en ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Den nye principafgørelse betyder, at mange forældre til hjertebørn nu har ændrede muligheder for at kunne få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, når deres hjertebarn skal opereres og indlægges: For nogle forældre har det haft økonomiske konsekvenser, da hverken region eller kommune har kompenseret dem for tab af løn og for merudgifter. Fire spørgsmål til ministeren Det har vi i Hjerteforeningen besluttet at handle på: Da afgørelsen blev offentligt meldt ud, satte vi os sammen i en gruppe med medarbejdere fra rådgivningen, sekretariatet og kommunikationsafdeling for at planlægge Hjerteforeningens indsats. For at have så meget baggrundsviden og fakta som mulig, undersøgte vi hvor mange børn og forældre, det handlede om, og hvilke beløb familierne i gennemsnit mister. Du kan se tallene i faktaboksen her på siden. For at skabe politisk fokus på problemstillingen formulerede vi fire af de såkaldte § 20-spørgsmål til en politiker i folketinget, sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), som stillede spørgsmålene videre til børne- og socialminister Mai Mercado (KF). Et § 20spørgsmål er et spørgsmål om et offentligt anliggende, som et folketingsmedlem stiller til en minister. Ministerens svar Mai Mercado svarede ved at henvise til lovgivningen og til Ankestyrelsens praksis på området. Hun pegede blandt andet på bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens § 27: Her står, at hvis en patient har behov for en ledsager på grund af alder eller helbredstilstand, og hvis ledsagelse er nødvendig i mindst 12 timer, så har ledsageren ret til at få dækket udgiften til befordringen. Hvis det også er nødvendigt med overnatning, er ledsageren også berettiget til dette. Desuden skriver Mai Mercado i sit svar, at der i nogle tilfælde er mulighed for, at begge forældre kan indlægges, hvis Rigshospitalet anmoder om det: ”Hvis det vurderes fra lægefaglig side, at begge forældres tilstedeværelse er nødvendigt, er der mulighed for, at Rigshospitalet anmoder hjemmeregionen om betalingstilsagn for dækning af udgifter til medindlæggelse af barnets anden forældre”. I brevet skriver hun også, at Ankestyrelsen har et ønske om at ensrette praksis for operativt indgreb og medicinsk behandling for alle med medfødte misdannelser. BØRN MED KOMPLEKS MEDFØDT HJERTEFEJL • Hvert år henvises cirka 70 kvinder til Rigshospitalet, som venter børn med kompleks medfødt hjertefejl, der kræver en operation indenfor den første leveuge. • Det typiske forløb starter med at moren indlægges i uge 39, og faren og evt. søskende er på patienthotel. Indlæggelsestiden for et ukompliceret forløb er 3-6 uger i gennemsnit, men en stor del af de opererede børn kræver længere indlæggelsestid. Et døgn på patienthotel koster 890 kr., og et døgns parkering koster 230 kr. • Rigshospitalet dækker udgifter til ophold på patienthotel på operationsdagen. Familiens samlede udgift for indlæggelsen svinger mellem ca. 13.000 kr.-30.000 kr. afhængig af, hvor lang tid mor og barn skal være indlagt. BØRN TIL PLANLAGTE OPERATIONER • Hvert år henvises 200-230 børn til planlagte operationer på Rigshospitalet. Deres familie er typisk indlagt 5-10 dage og bliver også berørt af Ankestyrelsens principafgørelse. • Rigshospitalet dækker udgifter til ophold på patienthotel på operationsdagen. Familiens samlede udgifter svinger mellem ca. 5.000 kr.-7.500 kr. afhængig af, hvor lang tid mor og barn skal være indlagt. TABT ARBEJDSFORTJENESTE • Dertil kommer, at familierne ikke længere kan få tabt arbejdsfortjeneste. Indtil nu er forældrene blevet kompenseret for op til 30.376 kr. pr. måned (Serviceloven § 42). Fremover kan forældrene søge sygedagpenge og blive kompenseret for op til 18.645 kr. pr. måned. 12
Download PDF fil