AKTIVITETER I REGIONERNE og betaling SKAL foretages samme dag på reg. nr. 2650 kontonr. 3491 341 156 med tydeligt navn, antal og fx “klatre” skrevet på indbetalingen. Hvis ikke indbetalingen er på plads er man ikke tilmeldt. Til slut ønsker vi jer et dejligt forår med lyse forårshilsner til jer alle. På bestyrelsens vegne, formand Lillian Riber Rasmussen. REGION SYD KOMMENDE AKTIVITETER Vores arrangementer ligger nu fast. De indeholder både gamle kendinge som turen til Lalandia og campingweekend, nye initiativer som sejltur i Det Sydfynske Øhav, endagstur til Nikolai For Børn i Kolding (som vi netop har afholdt) – og selvfølgelig den årligt tilbagevendende juletræsfest. Desuden har vi arrangeret workshop om de psykiske aspekter ved at have et Hjertebarn i alt fire forskellige steder i regionen – flere er allerede afholdt. Workshopsene giver redskaber til at tackle de udfordringer, vi har som forældre til hjertebørn, og underviser i, hvad der sker i kroppen, når vi er under psykisk pres. Der er også øvelser i mindfulness, og deltagerne får redskaber med hjem, som kan bruges efter behov. Tirsdag 2. april kl. 18.30 Foredrag med RulleMarie: Marie Laursen fortæller om, hvordan hun lever et almindeligt ungdomsliv med familie, venner og fester. Marie har medfødt knogleskørhed, som betyder, at hun sidder i kørestol. Tirsdag 9. april kl. 18.30-20.30: Workshop om de psykiske aspekter ved at have et hjertebarn i Foreningernes Hus, Vissingsgade 31, 7100 Vejle. Pris 20 kr. Tilmelding senest 7. april. Søndag 26. maj kl. 11-15: Dinos Legeland, Nørrebrogade 121, 7000 Fredericia. Pris pr person, som er fyldt 1 år: 45 kr. Du kan selv tage mad og drikke med, eller købe i cafeteriet. Børneklubben giver en slushice eller is til alle børn! Tilmelding senest 12. maj. Weekenden 14.-16. juni: Campingweekend, DCU Camping Odense. Pris: Egen vogn/telt 200 kr., lille hytte uden bad/toilet 400 kr, stor hytte med bad/toilet 500 kr. Tilmelding senest 1. april. Søndag 6. oktober – måske ændres datoen: Lalandia Billund Søndag 17. november: Juletræsfest Lørdag 7. december: Flensburg-tur Du kan tilmelde dig alle turene på hjemmesiden, hvor vi også opdaterer, hvis der er ændringer. Du kan også kontakt børneungekonsulent Thomas Larsen, tlarsen@hjerteforeningen.dk, tlf 33669951, hvis du vil vide mere. Aktivitetsudvalget her i syd består af både nye medlemmer og kendte ansigter. Kunne du tænke dig at være del af aktivitetsudvalget og være med til at planlægge arrangementer for hjertebørn og deres familier, er der stadig plads til flere. Det er på frivillig basis, og her er plads til alle uanset alder og tidligere erfaringer. Vi glæder os til at se jer til arrangementerne – og har du ideer til kommende arrangementer, vil vi rigtigt gerne høre fra dig. 18
Download PDF fil