TEMA: NY FORSKNING I MORS HELBRED dagen – og huske at få lægen til at tjekke blodtryk og fedtprocent i blodet fx en gang om året. Hele familien rammes Undersøgelsen er lavet ud fra det danske hjerteregister, som er unikt, fordi man her kan finde oplysninger om alle danske hjertepatienter fra 1970´erne til i dag. Med i forskerteamet er derfor også læger fra Stanford Universitetet i USA og Toronto Universitet i Canada. Bl.a. den canadiske børnelæge Eyal Cohen fra Toronto Universitets børnehospital, Hospital for Sick Children. Han er i sin daglige gang på børnehospitalet vidne til, hvor krævende det kan være for forældrene at håndtere de komplekse problemer, der kan knytte sig til deres barns alvorlige diagnose. - Især hvis de ikke får den nødvendige støtte og hjælp, kan det økonomiske og psykiske pres påvirke både forældrenes, de raske søskendes og familiens fælles sundhed, siger han på hospitalets hjemmeside, sickkids.ca. På spørgsmålet om, hvordan man konkret kan støtte op om mødrene og forebygge stress, peger han blandt andet på bedre tilbud om forældreorlov, psykosocial og psykologisk støtte, mere information om sund livsstil, mindfullness-teknikker osv., især i de særligt stressede perioder. Fx når barnet får sin diagnose, under indlæggelser, når barnet udskrives og hverdagen derhjemme skal i gang, og i overgangene mellem de forskellige livsfaser, forklarer han i et interview på Bloom, en canadisk blog for forældre med kronisk syge børn. Tjek mors blodtryk til barnets kontrol Eyal Cohen mener også, at det måske kunne være en idé, at man til barnets kontroller også lige målte fx mors og fars blodtryk og spurgte til, hvordan de havde det. Fx ved at man oprettede en forældreklinik, så man kunne tjekke børn og forældre samtidig: - Mange forældre til alvorligt syge børn har så travlt, at de ikke når at gå til de kontroller og tjek hos deres egen læge, som de burde, siger han i interviewet. Andre forskningsprojekter bekræfter også, at det fysiske og psykiske helbred generelt er dårligere hos mødre til alvorligt syge børn. I undersøgelserne er der særligt fokus på mødrene, fordi det tit er dem, der tager sig mest af barnet i det daglige, vurderer forskerne, men de peger samtidig på, at også fædre og raske søskende påvirkes på måder, der bør forskes i. NEMME TIPS TIL SUND LIVSSTIL SOV • Læg dig ned og sov – det er faktisk noget af det sundeste, du kan gøre for dig selv, hvis du sover mindre end 6-7 timer pr nat. Når du sover, genopbygger din krop sig og lader batterierne op, så du er i topform, når du vågner. • Sover du for lidt, kommer der ubalance i dit humør og i din sunde appetit, fordi du får en større trang til sukker og usund mad, du tager på, og du har ikke energi til at være fysisk aktiv. • Lyt til din krop og mærk forskellen dagen efter – er den træt klokken 21, så gå i seng i stedet for at bruge kaffe, sukker eller mad til at holde dig vågen. SPIS RIGTIG • Husk morgenmaden! En banan og yoghurt i et drikkeglas er ok. Snup en ostemad med i tasken til din formiddagspause. • Spis grøntsager: Følg kostrådene og fyld halvdelen af tallerkenen med både røde, gule og grønne grøntsager til frokost og aftensmad. • Køb færdigblandede salater lige til at hælde i skålen og frosne/frisksnittede grøntsagsblandinger til at varme på panden med olie og fx soja i 5 minutter. • Køb pizzabunde og fyld på med frisk grønt. • Køb snackgulerødder eller lad ungerne skrælle og skære gulerødder, peberfrugter, agurk osv. til snacks, mens du laver aftensmad. Lad dem arrangere dem pænt på et fad til spisebordet eller tv-hygge. • Brug søndagen til at lave en stor portion grøn mad. Fx bolognese med masser af grøntsager i, som børnene er med til at snitte. Frys ned til travle dage. BEVÆG DIG • Går du ikke til sport, så bevæg dig 1 time om dagen uden at trække i træningstøjet. • Gå, cykl og tag trapperne. • Gør ungerne glade: Spil bold, leg i haven, dans i stuen, gå/cykl en tur sammen med dem, hver dag. • Hold gå-møder og gå tur i pausen. • Gå 10.000 skrift om dagen. Tæl skridt med en sundhedsapp. • Tænk på motion som et frikvarter fra bekymrede tanker og stress, fremfor en sur pligt. GÅ DIG SUND! - Går du en time hver dag, nedsætter du din risiko for at få hjerte-kar-sygdom, stress, depression og mange andre sygdom, siger Bente Klarlund Pedersen, som er professor i folkesundhed. I hendes nye bog Gå-bogen kan du få masser af inspiration og facts om, hvor meget det gavner dit helbred at sætte den ene fod foran den anden og komme af sted. Fx viser forskningen, at du mindsker din relative risiko for hjerte-kar-sygdom med 30 %, hvis du går 30 minutter om dagen, blandt andet fordi det sænker dit blodtryk og kolesteroltal. At gå i alt en time om dagen er også god medicin mod stress, depression og angst, samtidig med at du nemmere taber de overflødige kilo. Går du i hurtigt tempo, har det endnu mere effekt. Bente Klarlund: Gå-bogen, Gyldendal, 229 kr (e-bog 129 kr). 5
Download PDF fil