NYT OM RETTIGHEDER Pårørende under pres: Når en patient bliver til to Mange pårørende er så belastede, at de selv ender som patienter, og Danske Patienter opfordrer nu politikerne til at tage stilling til problemet, som mange hjertebarnsforældre også har haft inde på livet. Af journalist Monica C Madsen Ny forskning viser, at en del pårørende bliver så fysisk eller psykisk belastede af at have et alvorligt sygt familiemedlem, at de går ned med flaget og må sygemelde sig. Derfor er det på tide, at de pårørende får bedre vilkår og rettigheder, skriver danskepatienter.dk. Konkret anbefaler Danske Patienter, at der vedtages en national handlingsplan, som forpligter social- og sundhedsvæsenet til at hjælpe de pårørende med deres udfordringer – for eksempel med praktisk hjælp, fleksibili- tet på arbejdsmarkedet og hjælp til at håndtere de følelsesmæssige omvæltninger, der kan følge med. - De pårørende er en kæmpe ressource for sundhedsvæsenet og for samfundet, og derfor er det kun rimeligt, at vi som samfund forpligter os til at passe godt på dem og tilbyde dem den nødvendige støtte, siger Morten Freil, som er direktør i Danske Patienter. Sådan er situationen ikke i dag for de tusindvis af pårørende, der rammes af behandlingskrævende stress, depression, posttraumatisk stress, angst og langtids sygemeldinger, skriver danskepatienter.dk: - Flere opgaver er flyttet over på de pårørende, og i fremtiden kommer de til at spille en endnu større rolle. Derfor er det helt afgørende, at politikerne tager ansvar for den her gruppe mennesker, som er presset til det yderste, siger Morten Freil. Også i forhold til problemer i skolen, føler mange forældre sig ladt i stikken, viser en undersøgelse fra forældre-organisationen Skole og Forældre: Blandt 1175 forældre oplever næsten hver anden, at skolen og kommunen ikke er god nok til at lytte til deres erfaringer og bekymringer. Derfor kan stress, angst og depression være konsekvensen af deres kamp for sikre deres børn den hjælp, de har brug for. Halvdelen af forældrene oplever også, at samarbejdet med skolen og kommunen har haft en negativ indflydelse på deres familieliv og på deres psykiske overskud til at tage sig af deres børn, skriver danskepatienter.dk. Læs mere om Hjerteforeningens patient støtteordning, der blandt andet tilbyder hjælp til hjertebarnsforældre, på side 12. Kilde: danskepatienter.dk UDDANNELSESREGLERNE SPÆNDER BEN FOR SYGE UNGE Fraværsreglerne er skrappe, og reglerne for handicaptillæg er stramme – derfor er det svært for unge med kroniske lidelser at tage en uddannelse, mener både Danske patienter og de unge med kronisk sygdom i Region Hovedstadens Ungepanel. Af journalist Monica C Madsen Har man over 15 % fravær på 3 måneder, risikerer man at miste sin SU, komme op i fuldt pensum eller blive smidt ud af sin uddannelse – og selvom man har en kronisk sygdom, kan man ikke være sikker på, at der bliver taget hensyn til, at man ikke har samme kræfter og muligheder for at læse på fuld tid som andre unge: I følge den nye bekendelse om fravær, som kom i oktober sidste år, får alle elever fuldt fravær, også selvom de kommer bare fem minutter for sent eller skal til lægen. Om gymnasiet vil tillade, at unge med kronisk sygdom har mere fravær, er op til det enkelte gymnasium at tage stilling til, og det presser de unge, så de stresser mere, fx også over de mange fraværssamtaler, hvor de skal forklare sig og vise lægeerklæring, selvom skolen siger, at den nok skal vise hensyn, siger læge Kirsten Boisen til danskepatienter.dk. Samtidig peger de unge i ungepanelet på, at det er svært at finde de muligheder for støtte, der findes – derfor efterlyser de, at reglerne for unge med kronisk eller alvorlig sygdom samles eet sted, så den enkelte unge ikke står alene om at finde stien gennem junglen af regler. På de unges ønskeseddel står også flere SU-klip på de videregående uddannelser, og et supplement til SU’en, der kan dække medicinudgifter mm., samt kompensation for, at man ikke har energi til et fritidsjob, skriver danskepatienter.dk. Kilde: danskepatienter.dk 15
Download PDF fil