TEMA BØRN OG SMERTER PROCEDURERELATEREDE SMERTER Når barnet har rigtig svært ved at samarbejde om fx at få taget blodprøver, lagt drop, fjernet dræn eller blive vaccineret, kaldes det procedurerelaterede smerter. - Det er særligt vigtigt, at du går pædagogisk til værks og lægger op til et samarbejde med barnet, når det har procedurerelaterede smerter, forklarer Gitte Aagaard: - Forbered barnet på, hvad der skal ske, når I kommer ind på hospitalet. Lad være med at tale negativt om hospitalet eller det, der skal ske. Snak om noget rart på vej derind – tæl fx alle de røde biler, eller snak om noget hyggeligt, som I skal lave, når I er færdige på hospitalet: Hvis dit barn kan mærke, at du er utryg og usikker på det, der skal ske på hospitalet, smitter du det, så det bliver præcist lige så utryg, som du er. Også selvom du ikke taler om det – børn er utroligt gode til at læse deres forældre som et spejl, både når det gælder ord, kropssprog og handlinger. Derfor handler det om, at du skal finde den mor/far frem, som barnet er trygt ved og kender – både når I er derhjemme og på hospitalet. Gitte Aagaard og hendes kollegaer på videnscenteret har skrevet en brochure med gode råd om, hvilke ord og kropssprog, der kan hjælpe dit barn med at få en bedre oplevelse på hospitalet. Her kan du få mere at vide om, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere procedurerelaterede smerter og læse brochuren: Google ‘Videnscenter for Børnesmerter’ eller søg ‘Videnscenter for børnesmerter’ på www.rigshospitalet.dk. KRONISKE SMERTER Når barnet har langvarige smerter i mere end tre måneder og fx ikke kan passe skolen og leve normalt, kaldes de kroniske. Fx et hjerteopereret barn, hvor arret begynder at drille og giver smerter, der kan være invaliderende, hvis barnet ikke får hjælp. - Nogle gange kan smerterne dæmpes med medicin, og andre gange handler det om smerter, der ikke kan forklares, så det handler om at lære barnet at være i smerten og mestre den på en måde, hvor den ikke får lov at overskygge alt andet. Ellers ender barnet i en ond cirkel, hvor smerterne fylder urimeligt meget. Du kan få mere information om, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere kroniske smerter i brochuren At mestre smerte på https://publikationer.regionh.dk/ pdf/full-4770/at-mestre-smerte.pdf, og på videncenterets hjemmeside hjemmeside: Google ‘Videnscenter for Børnesmerter’ eller søg ‘Videnscenter for børnesmerter’ på www. rigshospitalet.dk. NÅR DET GØR ONDT: SÅDAN KAN DU HJÆLPE DIT BARN Af journalist Monica C Madsen Selv meget simple ting, du gør eller siger, kan påvirke dit barns oplevelse af smerte, både før, under og efter det skal igennem en behandling, der kan gøre ondt: • Slap af i kroppen • Hav øjenkontakt • Vær i fysisk kontakt med dit barn • Brug det kropssprog, du vil bruge, hvis du skulle have dit barn til at smile. FØR: • Giv dig tid til at forklare dit barn, hvad der skal ske. • Tjek om dit barn har nogle spørgsmål til det, der skal ske. • Vær ærlig – er barnet bange for smerte, så forklar, at sygeplejerskerne vil gøre alt for, at det næsten ikke gør ondt. • Giv barnet realistiske valgmuligheder – spørg ikke, om dit barn vil have taget prøven eller ej, men om det vil sidde på skødet af dig, have sin bamse med osv. • Signaler til dit barn, at du er sikker på, at barnet kan klare det, der skal ske. • Træk vejret dybt, sæt fødderne i gulvet og bevar et roligt kropsprog og ansigtsudtryk, hvis du er ved at miste kontrollen. • Del dine erfaringer med barnets reaktion på smerte med personalet. UNDER: • Vær i fysisk kontakt med dit barn: Hav det på skødet eller hold det i hånden. • Læg op til, at I skal samarbejde med personalet. Trøst ikke barnet for meget på forhånd – træk vejret og bevar roen: Barnet kan opfatte det som, at der skal ske noget slemt, hvis du er for pylret. • Brug positive ord og undgå negative: Sig ”du kan klare det”, i stedet for ”du skal ikke være bange”. • Giv plads til dit barns måde at klare proceduren på – nogle vil se med, mens andre vil høre en historie eller tegne på iPad. En mulighed kan også være at lade dit barn tage på fantasirejse, hvor du spørger til, hvad det ser og oplever. EFTER: • Ros dit barn for at være kommet igennem proceduren. • Giv barnet mulighed for at snakke/tegne proceduren igennem, men lad ikke oplevelsen fylde for meget – vend tilbage til den normale rutine. • Bevar en positiv og optimistisk attitude – det smitter af på dit barns oplevelse næste gang, det skal på hospitalet. Læs mere: https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-14193/ hjaelp-dit-barn-med-at-klare-smertefuldeindgreb.pdf 7
Download PDF fil