FAMILIEKURSUS 2019 Mathias Kjeldgaard, 21 år Hjerteung og frivillig børnepasser siden 2017: “Sammenholdet på Familiekurset er fantastisk!” kuVvrisiludmsme–deddåerFreaffomtreiltriaeågrer Hvilken forskel ville det have gjort for dig, hvis du havde været på Familiekursus, da du var meget syg? Mathias Kjeldgaard var selv med på Familiekursus som barn og er nu med som børnepasser for at give de gode oplevelser videre. Hvorfor har du valgt at være frivillig på Familiekurset i år? - Familiekurset er superhyggeligt, og jeg vil gerne støtte op om, at de nye hjertebørn får gode oplevelser her: Det er et fantastisk koncept, som jeg ville ønske, at vi havde kendt til, da jeg blev meget syg i 2. klasse: Jeg er ikke født med min hjertefejl – pludselig begyndte jeg tit at besvime, og det viste sig at være hjertestop. Jeg fik pacemaker og stod på venteliste til et nyt hjerte, som aldrig kom. Men det hjalp at fjerne hjertesækken, så jeg har stadig mit gamle hjerte. Det var svære år for mig, fordi jeg ikke kunne være sammen med vennerne efter skole og måtte gå til psykolog – du skal tit være meget mere voksen end dine venner, når du er hjertebarn. Først da jeg fik det bedre i 9., begyndte vi at komme her, og så fik jeg endelig mulighed for at snakke med nogen, der var ligesom mig, og som delte deres erfaringer med mig, så jeg bedre kunne klare alle udfordringerne. Jeg er frivillig nu, fordi jeg gerne være med til at sikre, at de nye hjertebørn ikke skal stå så alene med tingene, som jeg var nødt til dengang. Hvad var det bedste for dig ved at komme med på Familiekurset, da du var barn? - Det var en stor lettelse for mig at finde ud af, at jeg ikke var alene, og at møde nogle med ligeså mange smerter i brystet som mig – jeg ser stadig flere af dem, jeg mødte på mit allerførste Familiekursus. Dengang fortalte de mig om de teknikker, de brugte til at slappe af, så det gjorde mindre ondt. Jeg fik også gode råd om, hvordan jeg kunne forklare vennerne, hvorfor jeg ikke kunne tage med i byen. Og det var godt at snakke med andre søskende, så jeg bedre kunne forstå, hvad mine egne søskende måske gik og spekulerede på omkring min sygdom, for det sagde de jo ikke til mig: Alle passer godt på hinanden hjemme i familien og skåner de andre for de bekymringer, de har hver især. - Jeg ville nok bedre have kunne forstå, hvad der foregik, og bedre kunne håndtere alle tankerne i mit hoved omkring det – jeg har stadig gener i dag, fordi jeg ikke fik den hjælp, jeg havde brug for: Der sidder nogle ting fast i hukommelsen, som ikke burde være der. Jeg ville nok også have følt mig mindre som Palle alene i verden. Når folk udefra sagde: ”Jeg kender det godt”, havde jeg tit lyst til at svare: ”Nej du gør ej!”, selvom de mente det venligt. Hvad er det bedste i dag for dig ved at være som frivillig? - Sammenholdet! Du er en del af noget stort her, og stemningen er fantastisk: Alle slapper af og er så glade for at være med, for alle er jo hjertebarnsfamilier, så du behøver ikke forklare en hel masse. Og der er ikke sådan en bekymret og alvorlig stemning: Spørger et barn lige til noget, svarer jeg fx ”Du kan bare gøre sådan og sådan: Det gjorde jeg, og jeg har det fint i dag, så der er ikke noget at være bange for!”. Hvis du skal råde forældre til at tage deres barn med på familiekursus? - Så vil jeg sige: Gør det! Det er så tydeligt, at alle børnene får rigtig meget ud af at være med. Det giver dem et nyt syn på det at være hjertebarn, så de kan slappe mere af. For kan du dele de tanker, der popper op, med andre, bliver de ikke siddende i dig på samme dårlige måde. 16
Download PDF fil