AKTIVITETER I REGIONERNE mig om det omkring jul/nytår – ikke før, for så glemmer jeg det bare. Husk at alle medlemmer har lov til at deltage, også jer fra andre regioner. Dog har Region Sjællands medlemmer førsteprioritet, hvis der er flere tilmeldte, end vi har plads til. Jeg ønsker jer alle et dejligt efterår og håber, at vi ses til et af de spændende arrangementer. Mange varme hilsner, Lillian Riber Rasmussen SYD SIDEN SIDST Siden sidst har vi været på Camping Weekend, læs mere side 21. KOMMENDE ARRANGEMENTER Juletræsfest: 24. november klippe-klistrer vi, hygger med gløgg og æbleskiver, synger julesange, og mon ikke også at der kommer en lille overraskelse undervejs. Der er åbent for tilmelding på hjemmesiden. Husk at notere køn og alder på alle børn, når I tilmelder jer. Juletur til Flensborg: 7. december sætter vi kurs mod Flensborg i Tyskland. Vi forsøger at sammensætte dagen, så der er aktiviteter både for familier med børn og uden børn. Vi håber, at vi får mulighed for en tur i Phänomenta, som er lidt a la Eksperimentariet; måske en guidet bytur, hvis der er stemning for det, og så af sted på egen hånd op og ned ad den hyggelige gågade, eller måske en tur langs havnen! Flensborg er en herlig by i toppen af Tyskland – den tredjestørste i Slesvig-Holstein, med en god historie, der stadig er meget synlig i den gamle bydel. Håber vi ses 7. december til en hyggelig dag sammen! De bedste hilsner, Tina fra Aktivitetsudvalget Region Syd. REGION MIDT SIDEN SIDST Campingweekend: 14.-16. juni var cirka 45 børn og voksne samlet til vores årlige campingweekend. Igen i år var vi på DCU Mols, denne gang med nyt værtspar, Anne og Thomas. Weekenden bød på masser af hyggeligt samvær, kreative aktiviteter, minigolf og besøg af Riders With Heart. Og selvfølgelig lækker mad og drikke. Tusind tak for opbakningen til arrangementet, tak for hyggelige snakke med jer alle sammen, og ikke mindst tusind tak til Anne og Thomas for deres store gæstfrihed og opbakning til vores arrangement: Uden deres åbenhed og velvillighed havde turen ikke været den samme. Brandmandsdag: Igen i år var Brandmandsdagen en rygende succes, læs mere på side 7. Put’n Take: Når du læser dette, har vi også været på en forhåbentlig hyggelig tur til en lokal Put´n Take, hvor der er blevet fisket, hygget og spist god mad. 22
Download PDF fil