SØSKENDEWEEKEND Søskendeweekenden 2019 Foto: Torben Skifter, Fotoskifter. Sidste weekend i september holdt vi for femte gang vores årlige søskende weekend, også denne gang på Fredericia Vandrehjem, hvor personalet efterhån den kender os rigtig godt og ved lige præcis, hvad der skal til, for at vi kan få en fantastisk weekend. Af frivilligkonsulent Thomas Larsen, Hjerteforeningen Iår modtog vi desværre 5 afbud op til weekenden, men vi endte alligevel på 27 børn/unge og 11 frivillige voksne, og der var mange nye ansigter med – det var rigtig dejligt at se! Og de børn, som har deltaget på weekenden før, er supergode til at byde de nye velkommen, så det giver altid en rigtig god dynamik. Fredag aften brød vi isen ved en times bowling, og der gik ikke lang tid, før alle hyggede sig, og der var godt gang i venskaberne. Lørdag havde vi i år fornyet vores samtalegrupper lidt ved at booke to psykoterapeuter, som stod for samtalerne. Evalueringerne af weekenden viser, at der var stor tilfredshed med det program, de havde skruet sammen. Turen i svømmehallen var igen i år en stor succes, og selvom børnene var dejligt trætte, da de kom op af vandet, var de var klar på filmaften med den nye Aladdin-film. Søndag var der en overraskelse på programmet – en krybdyrsekspert fra Terrariet i Vissenbjerg tog turen til Fredericia sammen med en flok krybdyr, som vi fik lov at hilse på. Ikke alle børn var helt trygge ved situationen, men hun var rigtig godt til at vise dyrene frem og fortælle om dem, og de, der havde lyst, fik lov at røre ved dem. Trætte og fyldt op med nye oplevelser og venskaber sluttede en rigtig god weekend søndag eftermiddag – her i foråret går vi i gang med at planlægge søskendeweekenden 2020, og vi melder ud, så snart datoen ligger fast. Tak for fine fotos fra Brandmandsdagen Tusind tak til fotograf Torben Skifter fra Fotoskifter for at stille fotos fra Brandmandsdagen i august gratis til rådighed i Hjertebarnet 166 – her et af Torben Skifters fine skud fra den store dag. 16
Download PDF fil