MINDEORD Fra Hjerteforeningen: Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vi søndag den 8. marts mistede Katja Bødker Langballe Jensen, som har været formand for GUCH siden 2015. Katja Bødker Langballe Jensen blev indlagt på Svendborg Sygehus lørdag aften grundet flere hjertekramper i løbet af dagen. Katja var træt, men ellers ved godt mod. Søndag morgen fik Katja hjertestop og alle genoplivningsforsøg var desværre forgæves. Katja, der blev født med en åbning mellem to hjertekamre, fik et nyt hjerte som 11årig og var den første hjertetransplanterede nogensinde, der fik indsat en kunstig hjerteklap gennem lysken. Som formand for GUCH var Katja altid ambitiøs og ydede en kæmpe indsats til stor gavn for mange andre hjerteunge. Hun var en fantastisk ildsjæl til stor hjælp og inspiration for mange andre unge, og Katja var altid klar med gode råd, trøst og ikke mindst en skøn humor og livsenergi, som bredte sig som ringe i vandet til andre hjerteunge. I Hjerteforeningen har vi nydt godt af Katjas selskab, dels da hun var i praktik hos os, men i særdeleshed også gennem hendes store indsats i form af foredrag og interviews, som Katja altid velvilligt stillede op til for at gøre andre klogere på livet som ung med en hjertesygdom. Katja vil blive husket som en utrolig dejlig ung kvinde, fuld af livsmod og gå på mod. Altid med smil i øjnene og en smittende latter. Tænksom og med et intenst ønske om at få det bedste ud af livet til stor inspiration for alle, der mødte hende. Vores tanker går til Katjas forældre i denne svære tid. Katja blev 29 år. Æret være hendes minde. Med stor taknemlighed, Hjerteforeningen. Fra Anne-Kathrine Nielsen, ny formand for GUCH: Et venskab, som skulle vare resten af livet Da jeg i september 2013 mødte Katja Bødker Langballe Jensen til en ungeweekend med GUCH, blev jeg hurtigt klar over, at jeg stod overfor en person, som ville komme til at få stor betydning i mit liv. Vi havde kun snakket sammen i ganske få minutter, før jeg kunne mærke, at dette ville blive et venskab for livet – et af de helt specielle, som kun kan opstå i et netværk som GUCH: Et netværk hvor man på magisk vis føler en sammenhørighed fra første sekund, på trods af at man aldrig før har mødt hinanden. Om det så skyldes arret på brystkassen, den samme hjertefejl eller noget helt tredje, så er der en fælles forståelse, som man ikke finder andre steder. Katja og jeg delte hverken diagnose, sygdomshistorie eller arret på brystkassen. I det hele taget havde vi i starten ikke meget til fælles, når det handlede om vores hjerter. Men én ting delte vi allerede dengang: Holdningen om, at hele vores liv ikke skulle handle om vores hjertefejl. Hjertefejlen var en del af os, og det var ikke en hemmelighed for omverdenen, men selvom hjertet gav os udfordringer og begrænsninger, skulle det ikke diktere vores liv. Billedligt talt, så havde vi ikke tid til at være kede af de spillekort, livet havde givet os, for vi havde alt for travlt med at spille dem på den bedst tænkelige måde. I dén fælles positive tilgang til livet med en hjertefejl fandt vi styrken hos hinanden. For selvfølgelig går livet ikke altid som planlagt, og der er bump på vejen. Her blev vi hinandens fortrolige, når livet gav udfordringer, som venskaberne udenfor GUCH ikke forstod, eller ikke kunne relatere til. Katja og jeg opbyggede ikke blot et fantastisk venskab igennem GUCH, men også et partnerskab på posterne som formand og næstformand gennem 5 år. Med Katja som formand og jeg som næstformand. GUCH blev vores fælles projekt, og ikke mange beslutninger blev taget uden sparring med hinanden. Vi var som personer ret forskellige, men sjældent uenige, og jeg tror aldrig, at vi er blevet uvenner – hverken i vores bestyrelsessamarbejde eller privat. I løbet af de 6,5 år, jeg nåede at kende Katja, havde vi nogle fantastiske oplevelser sammen. Allerede i oktober 2013 var vi i Finland til en konference med andre GUCH’ere fra hele norden. Både denne tur og en europæisk konference i Schweiz i juli 2014 var med til at binde os utroligt tæt sammen. Det har de mange arrangementer her i Danmark selvfølgelig også gjort, om det så har været gennem planlægning eller fælles deltagelse ved arrangementer. Også det månedlige bestyrelsesmøde og de jævnlige telefonopkald har betydet, at Katja fik en så stor og betydelig plads i mit liv. Når man bliver en del af et fælleskab som GUCH, tager man en chance og løber en risiko. Chancen for at blive en del af et fælleskab, hvor man møder forståelse. Chancen for at møde nogen, man kan spejle sig i. Chancen for at finde et sted, hvor man virkelig passer ind. Chancen for at finde nogle, som forstår, uden at du skal forklare først. Chancen for at finde venner, måske endda venner for livet. Men som med alle andre relationer i livet er der også en risiko. Og når man indgår i et netværk som GUCH, er det med en vished om, at her er den risiko en lille smule større. Nemlig risikoen for at miste. Søndag den 8. marts mistede vi Katja. Æret være dit minde, Katja, og tak for dit venskab og den store betydning, du har haft for både mig og for GUCH. Mindeord om Katja kan også læses på vores hjemmeside guch.dk, på vores Instagram guch_danmark og i vores Facebookgruppe Hjerteforeningen GUCH, åben gruppe. 17
Download PDF fil