TEMA: STYRK DIN MODSTANDSKRAFT - Kan du give dit barn oplevelsen af, at mor og far kan skabe trygge rammer, når der er uro og krise, får dit barn en større modstandskraft overfor kriser med i rygsækken til voksenlivet, siger læge og forsker Pernille Darling Rasmussen. Styrk din – og dit barns – modstandskraft: Sådan bliver du bedre til at komme gennem kriserne Reagerer du som en hoppebold eller en sten, når livet spænder ben, og du kommer i krise? Det afgør, om du kan tackle udfordringer og kriser på en positiv måde – og om dine børn bliver klædt godt på til selv at kunne håndtere kriser senere i livet, siger læge og ph.d. Pernille Darling Rasmussen, der har forsket i resiliens. Af Journalist Monica C. Madsen Hvad sker der, hvis du først kaster en hoppebold og så en sten i jorden? Det er det billede, som læge og forsker Pernille Darling Rasmussen bruger til at forklare, hvad det vil sige at have god modstandskraft overfor kriser – det, der også kaldes resiliens: - Begge er jo robuste, men de klarer det meget forskelligt. Jo hårdere du kaster hoppebolden mod jorden, desto højere springer den op i luften igen, når den rammer asfalten – men jo hårdere du kaster stenen mod jorden, desto større risiko for, at den smadrer, forklarer hun: - Stenen bliver bremset og ligger stille eller går i stykker, når den rammer jorden, ude af stand til at komme videre. Hoppebolden kan tilpasse sig modstanden og udfordringen ved at blive kastet mod jorden: Den mister ikke evnen til at bevæge sig videre, men bruger modstanden til at hoppe højere – på samme måde, som man kan bruge udfordringer til at udvikle sig. Høj livskvalitet trods alt På samme måde reagerer vi mennesker forskelligt, hvis vores liv udvikler sig i retninger, vi ikke regner med, og vi møder modstand: Nogle af os har høj grad af resiliens og er i stand til at tilpasse os udfordringer og modstand på en måde, der kan udvikle os. Andre af os bliver lammet af de svære udfordringer, livet kan byde på, og får svært ved at komme videre på den lange bane, fordi vi har en lavere grad af resiliens, medmindre vi gør en aktiv indsats for at styrke den. - Alvorlige kriser kan slå benene væk under enhver. Men er du i stand til at tilpasse dig den modstand, du møder i livet, og kan du finde frem til at se de svære udfordringer som en mulighed for at udvikle dig som menneske, kan du alligevel få et liv med høj livskvalitet, forklarer Pernille Darling Rasmussen. Hun understreger, at man ikke skal få skyldfølelse, hvis man ikke har høj resiliens: - Resiliens er ikke noget, du bare kan vælge til og fra – din grad af resiliens har du med dig fra din barndom, så det handler ikke om, at du gør noget forkert, eller at du har håndteret kriser og udfordringer dårligt, hvis du har lav resiliens. Men heldigvis kan du som voksen arbejde med at styrke den, hvis du tænker, at det ville kunne hjælpe dig og dit barn. Bevar roen overfor dit barn Pernille Darling Rasmussen har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien i Roskilde indtil fornylig. Her har hun sammen med andre forskere undersøgt, hvorfor nogle mennesker har mere resiliens end andre, når de kommer i krise. Det ser ud til, at en tryg tilknytning spiller en afgørende rolle, viser deres forskning: - Meget forsimplet sagt har du en tryg tilknytning, hvis du har en grundlæggende tillid til, at den, der skal passe på dig, har styr på tingene, så du stoler på, at alt nok skal gå godt i sidste ende, selvom der er krise og uro lige nu: Har du som barn en mor (eller en anden nærmeste omsorgsperson) med stabile reaktioner og sensitivitet overfor dine signaler, og som generelt er god til at 4
Print
Download PDF fil
