TEMA: STYRK DIN MODSTANDSKRAFT Guide: GIV DIT BARN TRYGHED, SELVOM DU ER I KRISE: bevare roen, så bliver du ofte også selv god til klare dig gennem kriser senere i livet – og til at skabe sunde og gode relationer med andre mennesker, så du får et godt netværk at trække på, fordi du har tillid til, at andre hjælper og bakker op, hvis du kommer ud i svære situationer. Mistede bror med hjertefejl Pernille Darling Rasmussen har selv haft svær epilepsi som barn, og hendes lillebror på 17 døde af en ukendt hjertefejl, da hun var 20 år. Hun har ikke forsket specielt i resiliens hos hjertebørn og deres forældre, men forskningsresultaterne gælder formentlig også i familier med alvorlige kroniske sygdomme. - Det er ikke nødvendigvis er en fordel at gå gennem livet uden kriser, for der skal en vis modgang til, hvis man skal udvikle høj resiliens. Men det kan været krævende at udvikle sin evne til at håndtere kriser konstruktivt: I dag kan jeg fx se, at mine forældre har brugt mange kræfter på at finde en balance mellem deres behov for at beskytte mig og samtidig lade mig leve det liv, jeg gerne ville – fx i de mange år, hvor jeg var vild med at ride, og de var så bange for, at jeg fik et anfald og faldt af hesten – de måtte faktisk flere gange hente mig på skadestuen. Alligevel valgte de gang på gang at tage en dyb indånding og lægge låg på deres egen frygt, fordi de gerne ville give mig lov til at gøre, hvad jeg havde lyst til, uden at plante deres frygt i mig. Det lykkedes dem – jeg opfattede det ikke, for i deres kommunikation med mig har de haft en grundholdning om, at det var vigtigere, at jeg fik et godt liv nu og her, end at de pakkede mig ind i vat. Det har gjort mig tryg og givet mig tillid til, at vi nok skulle klare det, uanset hvad for en situation, vi har stået i. Nu hvor jeg er blevet voksen, forstår jeg imidlertid godt, hvor svært det har været for dem: Hvis et at mine børn fx i dag tager sig 1. Din utryghed og uro kan være svær at skjule for dit barn. Slut fred med det – du kan godt være den trygge base alligevel: Du når fx langt ved at blive bevidst om, hvordan du reagerer, når du er bange. Kender du dit eget reaktionsmøder, kan du udvikle strategier, du kan bruge til at give dit barn oplevelsen af og troen på, at du kan stå distancen, lige meget hvad der sker, selvom du er i krise. Så dit barn ikke føler, at det er nødt til selv at overtage ansvaret for at tackle kriser og uro. 2. Er du ked af det, så vis det, men signaler samtidig til dit barn, at ansvaret for at få styr på tingene hviler hos dig, og at du nok skal få styr på tingene, selvom du er meget ked af det lige nu. 3. Bebrejd ikke dig selv, hvis du ikke altid kan tackle situationen på den bedste måde: Tilgiv dig selv og øv dig i at blive bevidst om, hvornår dit bæger er fyldt, og du har for svært ved at tackle din angst og bekymring på egen hånd. 4. Vov at gøre det anderledes, når du bliver for utryg og bange – øv dig i at række ud efter hjælp, fremfor fx at gå i panik, trække dig ind i dig selv, være overkontrollerende eller skælde alle ud. Brug dit netværk og en psykolog til at snakke de svære følelser igennem og finde strategier til at bevare roen overfor dit barn. Du kan også trække på andre forældre i samme situation, fx i Hjerteforeningens Børneklub. Husk, at det er ligesom når du flyver: Du skal give dig selv iltmaske på, før du giver dit barn iltmaske på. 5. Du har ikke lav resiliens, og du er ikke en dårlig mor, fordi du en gang imellem har svært ved at skjule din uro overfor dit barn – men snak med barnet bagefter, og forklar, hvorfor du blev bange eller græd, og hvordan du nu har fundet balancen igen. Eller sig undskyld, hvis du er presset og kommer til at skælde for meget ud og er urimelig overfor dit barn – så lærer du også dit barn, at alle kan fejle, og at man kan gøre det godt igen ved at undskylde og forklare sig. til brystet og siger ’jeg har ondt her’, skal jeg virkelig tage mig sammen for ikke at lade panikken gribe mig og ringe akut til Riget. Stor kærlighed gør det ikke alene Vigtigt er det at være opmærksom på, at kærlighed i sig selv ikke er nok til at styrke dit barns resiliens. - Nøgleordet er tilknytning. Derfor handler det ikke kun om at have følelsen af et tæt bånd til sit barn og elske det højt: En stor kærlighed til barnet gør det ikke alene. Som barn skal man også opleve, at ens far og mor er i stand til at skabe ro og trygge rammer omkring en, når man selv bliver bange eller utryg – at man hurtigt falder til ro med tillid til, at det nok skal gå, så man kan bruge sine kræfter på at udforske verden, i stedet for på at være bange, forklarer Pernille Darling Rasmussen: - Vi bliver født med et tilknytningssystem, vi bruger til at kontakte vores forældre, når vi har brug for omsorg. Vores system bliver aktiveret, når vi bliver utrygge – fordi vi får behov for at kommunikere til mor og far, at vi har brug for omsorg. Vores system falder til ro igen, når mor og far har trøstet os og forklaret, at der ikke er noget at være bange for. Det er godt for os, for så vi i stedet for kan bruge vores energi og opmærksomhed og energi på at udforske livet og lære: Jo tryggere vi er, jo mere er vores tilknytningssystem i ro, og jo mere tid får vi til at udvikle os. Så simpelt er det. Styrker din resiliens Pernille Darling Rasmussens råd til alle forældre, også hjertebarnsforældre, er derfor, at man er opmærksom på, hvordan man bedst kan give sine børn en grundlæggende tillid til, at de voksne nok skal få styr på tingene, når der er uro og krise, og at man 5
Print
Download PDF fil
