TEMA: SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE DET VISER UNDERSØGELSEN 9 ud af 10 forældre oplever ikke, at kommunen opsøger dem og tilbyder dem rådgivning, selvom kommunen har pligt til det, ifølge Servicelovens §11 stk. 2. • 91% af forældrene oplever ikke (63%) eller sjældent (28%), at deres sagsbehandler selv opsøger dem og tilbyder rådgivning. • Kun 6% af forældre oplever, at sagsbehandleren og kommunen altid (1%) eller tit (5%) selv opsøger dem og tilbyder rådgivning. Undersøgelsen konkluderer: Børnehandicapsager kræver tit, at kommunen følger meget op og sørger for en tæt koordinering mellem barnets institution, skole, behandlingssted osv. Derfor er det vigtigt for barnets trivsel og udvikling, at kommunen er på forkant med at rådgive forældrene om løsninger og muligheder. Hvis kommunen lever op til loven og tager opgaven på sig, får forældrene mere tid til at sikre barnet og hele familiens trivsel. 9 ud af 10 forældre ople- ver ikke, at kommunen vejleder dem om deres muligheder og rettigheder, selvom kommunen har pligt til det, ifølge Retssikkerhedslovens §5: • 90% af forældrene oplever aldrig (59%)/ sjældent (31%), at de får den hjælp og vejledning af kommunen, som de har ret til, og som sikrer, at de ved, hvilke muligheder de har for at søge hjælp. • Kun 7% af forældrene oplever, at de altid (1%)/ofte (6%) får den hjælp og vejledning, de har ret til. Undersøgelsen konkluderer: Lovgivningen på børnehandicapområdet er for indviklet og uoverskuelig for mange forældre – derfor er de afhængige af, at de får mulighed for at tale med kommunen og blive vejledt dem om deres muligheder og rettigheder. 9 ud af 10 forældre oplever, at de altid (48%)/ofte (41%) skal tage sig af for mange opgaver i deres barns sag, selvom de ikke har tid og kræfter til det. Undersøgelsen konkluderer: Forældrene er meget pressede på tid i hverdagen. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at de bruger deres tid på sagsbehandlings-opgaver, fremfor på barnet og familien. 8 ud af 10 forældre oplever altid (35%)/ofte (47%), at samarbejdet med kommunen er en ekstra stress-belastning i en hverdag, som i forvejen er presset. • Kun 3% oplever aldrig, at samarbejdet er stressende, mens 10% oplever det sjældent. Undersøgelsen konkluderer: Det er i sig selv en stressfaktor at være forældre til et barn med handicap eller kronisk sygdom. Set i det lys er det uholdbart, at samarbejdet med kommunen også stresser forældrene. Godt 8 ud af 10 forældre oplever, at det går ud over job og karriere at få et barn med handicap/kronisk sygdom, fordi det er en stor og ofte belastende opgave at få hverdagen til at hænge sammen (83%). • Kun 17% af forældrene har samme tilknytning til arbejdsmarkedet som før. • 27% får tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid (13%) eller deltid (14%). • 10% er gået på deltid uden at kunne få tabt arbejdsfortjeneste. • 8% er sygemeldt. • 4% er blevet fyret. • 3% har sagt op. • 27% har måtte droppe uddan- nelse, karriere, at søge job, er sygemeldt i perioder, er blevet kronisk syg og har fået fleksjob, er blevet selvstændig (ofte med arbejdsplads i hjemmet) eller har skiftet til ny uddannelse eller job, der giver større fleksibilitet ift. barnets behov. 4 ud af 10 forældre har ikke en fast sagsbehandler eller koordinator (40%). • 86% af dem vil gerne have en fast sagsbehandler eller koordinator. 5,5 ud af 10 forældre er meget utilfredse (23%) / utilfredse (32%) med samarbejdet med kommunen. • 6% af forældrene er meget tilfredse med samarbejdet med kommunen, mens 32% er tilfredse. Kilde: For Lige Vilkår: Undersøgelse blandt forældre til børn med handicap eller kronisk sygdom – deres samarbejde med kommunen og tilknytning til arbejdsmarkedet www.forlige.dk 5
Download PDF fil