TEMA: SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE 9 ud af 10 forældre oplever, at de selv skal stå for alt mange opgaver, når kommunen behandler deres sag. til, og hvordan sagen skal gribes an: Selvom mange kommuner har informationer om dette på deres hjemmeside, har de fleste forældre svært ved at finde frem til denne viden på egen hånd. Familievejlederne har også pligt til at informere forældrene om, hvilke tilbud og støtte, de har ret til at søge, og hvordan de kan komme i kontakt med andre familier med handicappede børn. Nogle kommuner laver en mappe til forældrene, hvor de samler alle informationerne, så forældrene får bedre overblik over mulighederne og kan vende tilbage til mappen, i takt med at barnets og familiens behov ændrer sig. Det fortsatte samarbejde De interviewede forældre oplever, at samarbejdet fungerer bedst, når sagsbehandleren giver udtryk for, at hun ser, hører og anerkender den svære situation, de står i. Vigtigt er det også, at sagsbehandleren forstår, at forældrene ikke er modvillige, men i krise og sorg, når de ikke magter selv at tage sig af en stor del af arbejdet med sagen, og at sagsbehandleren har et godt kendskab til deres sag og til handicapområdet, så forældrene kan være sikre på, at afgørelserne i deres sag bliver truffet på det rigtige grundlag. I en kommune, hvor medarbejderne har været på kursus i mentalisering, oplever sagsbehandlerne, at det har givet dem et nyt syn på forældrene, så de nu tænker i et fælles ”vi”, fremfor i ”dem” og ”os”: - Vi ser ikke længere borgere, der ikke vil samarbejde med os – vi ser borgere, der er trætte. Og vores samarbejde er blevet meget bedre nu, fordi de kan mærke, at vi prøver på at se sagen fra deres side. Flere forældre giver også udtryk for, at det gør en afgørende forskel for dem, at sagsbehandleren har empati og forstår, hvad der er svært for dem: - Hun gav mig en følelse af, at hun var enig med mig. Hun kunne godt se nogle situationer, der var svære. Hun virkede medfølende og havde en forståelse for vores situation. - Det handler om hele vores familieliv og hverdag, så det betyder meget, at vi har en oplevelse af, at der i de afgørelser, kommunen træffer, er refleksion og ordentlighed. Og at vi har en oplevelse af, at det er et samarbejde. (.) Det betyder meget, at man bliver mødt på en ordentlig måde, og at man bliver hørt, siger forældre i undersøgelsen. Hjemmebesøg giver gevinst I flere kommuner vælger man at give sagsbehandleren lov til at tage på besøg hjemme hos familien, så der er god mulighed for at bygge et mere personligt samarbejde op. Flere forældre er glade for hjemmebesøgene, fordi de får et tættere forhold til sagsbehandleren, og hun får en bedre forståelse af de konkrete udfordringer, de kæmper med i hverdagen. En fast kontaktperson som tovholder, det har forældre og medarbejdere også gode erfaringer med: Kontaktpersonen kender familien og deres behov, og hun informerer løbende forældrene om nye tilbud, ændringer og hvordan det går med barnets sag. Det gør forældrene mere trygge, og det gør kommunens arbejde med sagen mere overskueligt: - Det gode ved vores sagsbehandler var, at vi havde hende i en årrække. Det skabte kontinuitet, så vi ikke skulle starte forfra hele tiden. Vi fik opbygget en relation, hvor hun havde tillid til os og vidste, at vi ikke ville snyde hende. Og omvendt, når hun gav afslag på noget, stolede vi på afgørelsen, fordi vi vidste, at hun ville os det bedste, forklarer en forælder. Flere forældre anbefaler også, at kommunen giver dem besked, når deres sagsbehandler stopper, og de bliver tildelt en ny sagsbehandler: Det betyder meget for forældrene, at de får mulighed for at møde den nye sagsbehandler inden skiftet, og at hun bliver sat grundigt ind i familiens situation, så forældrene er trygge ved, at hun er klædt på til at tage sig af deres sag. Oplever forældrene mange uventede sagsbehandler-skift, bliver de usikre på, om kommunen egentlig kender og forstår deres situation og deres barns behov. Gode idéer fra 5 kommuner Både forældre og medarbejdere i de 5 kommuner har også gode erfaringer med andre strategier til et bedre samarbejde: • Et samarbejdsforum med repræsentanter for forældre og Odense Kommune har givet kommunen mulighed for at sparre med forældrene om, hvordan samarbejdet kan blive bedre. Kommunen har lyttet til forældrenes kritik og gør nu en særlig indsats for at give forældrene klare og tydelige afgørelser, for at råde og vejlede dem grundigt fra starten, og for at følge mere op på familiens sag og informere dem bedre om sagsbehandlingsfrister osv. Samtidig får forældrene bedre forståelse for, hvordan forløbet er, når en sag behandles. • En familiekoordinator får familierne i Brøndby Kommune, når de i perioder har brug for ekstra støtte. Familiekoordinatoren er uddannet socialrådgiver og tager udgangspunkt i det, familien selv oplever, at det er vigtigst at få styr på. Koordinatoren arbejder tæt sammen med de forskellige fagpersoner omkring barnet for at løse problemerne. Kommunen har også hver uge socialrådgivere ude i dagtilbud og på skoler, så de tidligt får øje på børn med særlige behov og kan sætte hjælp og støtte i gang. • Tværfaglige møder sammen med forældrene holder man i Kerteminde Kommune ud fra en fast model: Forældrene og måske barnet inviteres altid med til møderne sammen med de forskellige fagpersoner. Forældrene og barnet forberedes på mødet, og under mødet er der fokus på, at alle har en ligeværdig stemme og kommer på banen med input – både om, hvad der går godt, og hvilke udfordringer der er lige nu. Mødet ender med konkrete aftaler om, hvem der nu skal gøre hvad, og en afrundende snak om, hvordan mødet er gået. I Lollands Kommune holder man tværfaglige møder med forældrene hver 3. måned, hvor man på samme måde snakker om, hvad der går godt, hvad der bekymrer, og hvad der skal ske i nærmeste fremtid. Kommunen ser forældrene som aktive deltagere i møderne, der skal lyttes til, fordi de er eksperter i deres eget liv. Kilde: Rapport fra Ankestyrelsen om Samarbejdet mellem kommuner og forældre til børn med handicap www.ast.dk 7
Download PDF fil