Foto Kristian Brasen NYT FRA BØRNEKLUBBEN Ring til Hjerteforeningens forældrestøtter: Få hjælp og støtte af en hjertebarnsforælder Har du brug for at tale med en forælder, der kender til de tanker og bekymringer, der kan dukke op, når man har et hjertebarn, så kan du kontakte Hjerteforeningens frivillige forældrestøtter. Tekst: Journalist Monica C Madsen Normalt kan du møde forældrestøtterne på Skejby og Riget på faste tidspunkter, men på grund af corona-epidemien sidder de nu klar ved telefonen i stedet for. Fordelen ved at tale med en ligesindet forælder er, at de har en særlig forståelse for den situation, du er i: De lytter til dig, stiller spørgsmål og fortæller også gerne, hvis du vil høre om deres erfaringer med at have et barn med en hjertesygdom. Du kan møde de frivillige forældrestøtter på https://hjertefor- eningen.dk/foraeldrestoette/find-foraeldrestoette/ . Du kan enten selv kontakte den forælder, du gerne vil tale med, ved at trykke på billedet af forælderen og udfylde kontaktformularen, eller du kan ringe til Hjerteforeningens Hjertelinje på 70250000 alle hverdage kl. 9-16 og bede dem hjælpe med at finde en forældrestøtte, du kan tale med. Er du selv hjertebarnsforælder og har du lyst til at blive frivillig forældrestøtte, kan du læse mere på https://hjerteforeningen.dk/foraeldrestoette/bliv-foraeldrestoette/. – Jeg er frivillig forældrestøtte, fordi jeg har lysten til at give noget til andre, de kan få glæde af, forklarer Maja Olsen, som har en datter på 12 år med medfødt hjertefejl: - Fordelen ved at snakke med os er, at vi kender tankerne, angsten og spørgsmålene fra vores eget liv. Det kan være svært for andre helt at forstå de tanker og følelser om at leve med sygdom, vi hjertebarnsforældre har. Derfor kan det være nemmere at tale frit om svære følelser med os. (Tekst Lotte Bucka) 25.000 kr fra Hjerterytterne til Region Sjælland Af Lillian Riber Rasmussen, Formand for Børneklubben Region Sjælland Deltagerne til Region Sjællands store juletræsfest i november fik sig en ekstra stor overraskelse, da tre cykelryttere fra Hjerterytterne i Næstved pludselig troppede op med en check på 25.000 kroner, som skal bruges til aktiviteter for hjertebarnsfamilierne. Hjerterytterne er en gruppe dedikerede motionister – og flere er tidligere hjertepatienter – med mottoet “Hjælp til hjertet, og hjertet til hjælp.” - Vi støtter hjertesagen på flere måder: Vi hjælper både vores egne hjerter og støtter hjertebørnene i vores region med en donation hvert år, fortæller holdkaptajn Kristian Larsen. 12
Download PDF fil