HJERTEBARNSPORTRÆTTET Vejen gennem sorgen: ”VI KOMMER ALDRIG OVER TABET AF KASPER, MEN VI HAR ET LYKKELIGT LIV I DAG” Gitte og Brian Guldberg Lauridsen fik kun knap 4 måneder med deres lille søn Kasper, før de mistede ham 4. januar 2004 – en tid med både glæde, sorg, håb og sorte tanker, hvor det var meget svært at rumme alle de følelser, der var på spil. Efter Kaspers død har Gitte fundet balancen igen ved at turde sætte ord på alle tabuerne og de modsatrettede følelser i bogen ”Kasper, mit hjertebarn”, som hun håber kan hjælpe andre i samme situation. Af journalist Monica C. Madsen Når Gitte fortæller historien om Kasper, er hun på den ene sige meget afklaret, ærlig og nøgtern, og kan nemt se historien udefra – og på den anden side kommer tårerne pludseligt og uventet, når hun runder en detalje. - Det har jeg det helt fint med, forklarer hun: - Jeg er ikke bange for at græde. Jeg ved, at det at miste et barn er den mest stressprovokerende belastning, et menneske kan udsættes for. Man bliver efterladt med en tomhed og en smerte, som man bærer med sig videre i livet, også selvom man som os på mange måder føler, at vi har et rigtig godt liv i dag, som vi er taknemmelige for. Men jeg vil ikke være tiden med Kasper foruden, og jeg er taknemmelig for, at jeg lærte ham at kende. Historien om Kasper starter en smuk snehvid decemberdag i 2002, da der dukker to blå streger op på graviditetstesten. Gitte og Brian er fra starten ovenud lykkelige og glæ- der sig til at blive forældre. De har begge to en meget ligefrem og positiv tilgang til livet, og alt går fuldstændigt uproblematisk i graviditeten, på nær lidt kvalme: To dage efter terminen føder Gitte en fin og velskabt dreng på 3650 gram og 53 centimeter ved et akut kejsersnit midt om natten, fordi moderkagen har løsnet sig. Om formiddagen kommer de fire stolte bedsteforældre på besøg, og først hen over middag, da Brian er kørt hjem for at sove, får Gitte en stund alene med den lille. 8
Print
Download PDF fil
