LEDER HJÆLP TIL SMÅ OG STORE S ommeren er på vej, og endelig, endelig er vi igen så småt ved at komme i gang med alle de dejlige aktiviteter i Børneklubben, hvor der er mulighed for at møde andre hjertebarnsfamilier, hygge og nyde hinandens gode selskab – eller snakke alvorligt og dele erfaringer med familier i samme situation som en selv, alt efter hvad du har behov for. Vi har blandt andet været på tur i Skovtårnet ved Gisselfeldt her i maj, hvor 75 børn og voksne havde en skøn Børneklub-dag i det grønne. Læs mere side 15. Denne gang har vi fokus på hjertebørn med tidlige traumer og spædbarnsterapi: Hvordan påvirker det børn senere i livet, at de har været ude for barske oplevelse meget tidligt i livet? Før de fik sprog, og før de kunne forstå, hvorfor de blev taget fra deres forældre og udsat for smerte og andre ubehagelige ting? Flere hjertebarnsforældre har efterlyst et tema om spædbarnsterapi, fordi de har gode erfaringer med at lade en terapeut hjælpe barnet med at bearbejde og forstå, hvad det har været igennem, så barnet får mere ro på og trives bedre. I Hjertebarnsportrættet kan du denne gang også få indblik i, hvordan det påvirkede Aviaja på 5 år og hendes forældre, at pædagogerne ikke var klædt på til at se og anerkende, hvordan hendes usynlige sygdom spændte ben for hendes trivsel i børnehaven. Har dit barn problemer med trivslen, eller har du brug for hjælp med noget andet, så husk at du kan ringe til Børnehjertelinjen, som tilbyder gratis hjælp til alle forældre og hjerteunge – og du kan nu også spørge en diætist til råds, hvis dit barn har problemer med fx appetitten eller vægten. På side 14 kan du møde Børnehjertelinjens sygeplejerske, socialrådgiver, psykolog og diætist. Husk at benytte tilbuddet flittigt, så det kan bevares: Indtil videre er det en forsøgsordning her i 2021. Hjerteforeningen er desuden i gang med en stor undersøgelse, som skal afdække, hvad hjertebarnsfamilier har brug for hjælp til – læs mere side 16. God sommer! Jeg håber, at I alle vil nyde solen og den frihed, der er på vej til os alle. De hjerteligste hilsner, Lillian Riber Rasmussen. Hjertebarnet Hjerteforeningens Børneklubblad til familier med hjertesyge børn og unge Grafik: Lars Brink Tryk: Sangill Oplag: 3000 Forsidefoto: Aviaja, 5 år Næste nummer udkommer 24. september Deadline 10. august Hjertebarnets redaktion Ansvarshavende redaktør: Lillian Riber Rasmussen Redaktør: Monica C. Madsen (DJ) Kontakt Hjertebarnet: Redaktør Monica C. Madsen: hjertebarnet@hjerteforening.dk Børneklubbens bladudvalg: BK-bladudvalg@hjerteforening.dk Stof til Nyt fra regionerne: BK-nytfraregionerne@hjerteforening.dk Kontakt til Børneklubben: www.boerneklubben.hjerteforeningen.dk Udgiver Hjerteforeningens Børneklub Vognmagergade 7, 3.sal DK-1127 København K. Telefon 70 25 00 00 www.hjerteforeningen.dk En af Hjertebarnets faste læsere: Ingrid på 3 år fra Frederikshavn er født med AVSD og stortrives i dag.
Download PDF fil