TEMA: SMÅ BØRN OG TRAUMER Forskning i tidlige traumer: HVORDAN PÅVIRKES HELT SMÅ BØRN AF BARSKE OPLEVELSER? Tidligere mente man, at helt små børn ikke blev så påvirket af barske oplevelser, som større børn og voksne. Men en rapport fra Syddansk Universitet peger på, at traumer i den tidlige barndom i værste fald kan forfølge børn resten af livet, hvis de ikke får støtte og hjælp til at bearbejde dem. Af Journalist Monica C. Madsen V i ved i dag langt fra nok om, hvordan helt små børn påvirkes af traumatiske og stressede oplevelser, fordi det er svært at måle. Men forskere på Syddansk Universitet har i 2012 skrevet en rapport om, hvad den internationale forskning i små børns traumer kan fortælle os, og sammen med 25 fagfolk fra sundhedssektoren har de afdækket, hvordan man herhjemme arbejder med traumatisering hos små børn. Små børn er særligt sårbare Forskningen viser, at små børn kan reagere anderledes på ubehagelige oplevelser end voksne: Hvor større børn og voksne kan vurdere mere objektivt, hvor truende oplevelsen reelt er, har det lille barn ikke samme mulighed for at kunne berolige sig med, at det fx går over lige om lidt. Barnets følelse af intens angst, hjælpeløshed eller rædsel hænger derfor sammen med barnets umiddelbare oplevelse af truslen – ikke hvor stor truslen reelt er. Derfor er der forskel på, hvilke oplevelser, der kan traumatisere et barn, og hvilke, der kan traumatisere en voksen: Fx. dyrebid, skoldning, forældrenes skilsmisse eller langvarig adskillelse fra forældrene. Forskningen viser også, at barnets mulighed for at bearbejde den traumatiske oplevelse, er meget afhængig af den støtte, det får fra især den nærmeste familie: Børn med en god og tryg forældrekontakt og et trygt socialt miljø med gode relationer til andre, kan være meget modstandsdygtige overfor selv meget traumatiske oplevelser. En lang række forskningsprojekter peger desuden på, at tidlige traumer giver barnet større risiko for at få en psykisk lidelse senere i livet. De børn, der er blevet undersøgt i de mange forskningsprojekter, har af forskellige grunde været udsat for stress og traumer – fx langvarig vold, omsorgssvigt, seksuelle overgreb osv., og forskningen viser, at de senere i livet har en øget risiko for at få fx angst, depression, PTSD, spiseforstyrrelser, misbrug og et dårligere fysisk helbred. Ser man på alle børn og voksne, vil cirka 20 % udvikle PTSD efter en voldsom traumatisk hændelse – og i forhold til børn, vil det oftere ske for børn, der fx har været udsat for langvarig omsorgsvigt i et socialt belastet miljø, end for børn, der har været ude for et biluheld. Hjertebørns risiko for traumer Risikoen for at få en psykiske lidelse og andre problemer senere i livet på grund af de traumatiske oplevelser, der er fokus på i forskningsprojekterne, kan ikke overføres 1 til 1 til hjertebørn. Men en canadisk undersøgelse fra 2009 viser, at cirka hver 4. barn, der har været indlagt på intensiv, har negative psykologiske reaktioner på indlæggelsen og er i risiko for at udvikle PTSD. En undersøgelse blandt unge voksne, der har overlevet kræft i barndommen, viser også, at 18 % har udviklet PTSD, og at nogle af de mest betydningsfulde faktorer i forhold til, om man udvikler PTSD, er lavt selvværd, manglende tilknytning til forældrene, umodne forsvarsmekanismer og problemer med at håndtere udfordringer på en hensigtsmæssig måde. Traumer kan påvirke hjernens udvikling Andre forskningsprojekter viser, at gentagne smerteoplevelser hos helt små børn kan gøre dem mere sårbare overfor stress, angst og andre psykologiske lidelser senere i livet. På samme måde kan det påvirke hjernens udvikling hos det lille barn, hvis det udsættes for gentagende smerteoplevelser, så det ændrer barnets oplevelse af smerte, dets indlæringsevne og dets opmærksomhedsfunktioner. Derfor spiller kærlig omsorg og smertelindring en vigtig rolle for barnets evne til at kapere smerteoplevelserne. Arbejdsgruppens erfaringer viser desuden, at de danske læger, sygeplejersker og andre fagpersoner ikke har en fælles opmærksomhed på, hvordan tidlige traumer kan påvirke det lille barn. Arbejdspresset er stort, og der er ikke altid tid til at sætte sig så godt ind i ny viden og nye redskaber, som man gerne vil. Sådan kan du støtte dit barn Derfor er det vigtigt, at man som forældre er opmærksomme på, hvordan man selv kan hjælpe barnet. - Når barnet er indlagt på hospitalet, vil barnet ofte opleve mindre smerte og ubehag ved smertefulde indgreb, hvis forældrene sidder sammen med barnet. Og det kan være en hjælp for forældrene at blive undervist i, hvordan de bagefter støtter barnet bedst muligt til at bearbejde de ubehagelige oplevelser, der måske kan udvikle sig til traumer, konkluderer rapporten. Kilde: https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/ institutter/psykologi/videnscenter+for+psykotraum atologi/rapporter/9_hvordan+vurderer+vi+småbør nstraumer_arbejdsgruppens+anbefalinger.pdf 4
Del
Print
Download PDF fil
