TEMA: HJERTEBØRN OG MOTION Hjerteunge: EN BARNDOM FULD AF MOTION ER LYKKEN Maja Helth Louby, 28 år, født med utæt hjerteklap og spejlvendt hjerte: - Jeg elsker at dyrke motion og sport. Mine forældre fik frie tøjler af min hjertelæge, da jeg var lille, så jeg har prøvet en masse gen- nem årene, og jeg elsker at bevæge mig og mærke min krop: Jeg har gået til svømning, ridning, spinning og cyklet med Hjertefor- eningens cykelhold Styrkeprøven. Jeg løber også og dyrker lidt hjemme-styrketræning – jeg elsker, når jeg kan mærke, at jeg kan klare mere og rykke mine grænser mere og mere. Også selvom jeg aldrig har været den hurtig- ste på raceren til Styrkeprøven eller Hjerte- touren, så følger skildpadden med og er klar til mere. Takket været at jeg altid har været så fysisk aktiv, giver det også den bonus i dag, at jeg kan klare mit arbejde som SOSU-hjælper og er i gang med at uddanne mig til SOSU- assistent. Kevin Palner Meinhardt, 27 år, født med singleventrikel: - Jeg har altid været pænt aktiv på trods af min hjertefejl – jeg lever i dag med et halvt hjerte og et kredsløb. Jeg været igennem fire åbne operationer, og jeg har nu min pacemaker nummer 2. Men jeg har heldigvis undgået, at mine forældre pakkede mig ind i en osteklok- ke i min opvækst: Jeg har fået lov til at gå til forskellige sportsgrene, så jeg har kunnet leve et så normalt liv som muligt. I dag er jeg aktiv på landevejen og cykler 4-5 gange om ugen i højsæsonen. I efterårs-/vinterperioden lø- ber jeg gerne 3-4 gange om ugen kombineret med lidt hjemmetræning, og med spinning og styrketræning i fitnesscenteret. Jeg har aldrig gået til fodbold, da det ikke fungerer for min puls at løbe/stoppe/løbe hele tiden. Det har jeg lært at acceptere – og jeg har så fundet glæden i andre sportsgrene, hvor jeg bedre selv kan holde balancen, når det bliver for meget for mit hjerte og mit kredsløb: Så tilpasser jeg bare intensiteten efter min puls og kropfornemmelse. Mit mål har i mange år været at motivere andre børn og unge med medfødt hjertefejl ved at vise, hvad man rent faktisk kan, selvom man kun har et halvt hjerte: Jeg har løbet nogle halvmaratons, cyklet til Paris, cyklet en del motionsløb osv. Jeg er stor fortaler for, at man giver sit hjertebarn lov at dyrke motion, uanset om det er dans, håndbold, løb eller noget fjerde. Det er sundt og giver barnet et stærkere hjerte, hvis man giver barnet lov til at blive udfordret fysisk – samtidig med at det også er meget vigtigt, at man hjælper barnet med at finde sit niveau og sine strategier til at sige fra, når det bliver for meget. Og forklarer barnet, at vores hjertefejl er unikke – derfor er det også unikt, hvad vi kan være især. Mo- tion behøver ikke at være på eliteplan for at være supersjovt. Hanne Hansen: - At gå til spejder har givet min datter rigtig meget – både i forhold til at bevæge sig, og i forhold til følelsen af at høre til og være en del af et stærkt fællesskab. Klaus Johansen: - Vores Pernille har redet, siden hun var 5 år og fik sin første pony Robin. Hun er nu 40 år og har pt. to heste, som hun hygger med. Dorte Knudsen: - Vores datter går til gymnastik. I starten tænkte jeg meget over, om hun kunne holde til det. B.O. Nielsen: - Min datter er helt vild med dans, især stan- dard/latin! Sidsel Latsch Jespersen: - Vi bruger havetrampolinen. Nog- le gange bare fem minutter om dagen for lige at sætte pulsen i vejret, og hvor min datter kan tage det i sit helt eget tempo. Kasper Krebs Jensen: - Min søn Jacob på 8 år går til fodbold og svømning . og under corona- nedlukningen begyndte vi at spille en hel del di- scgolf – det var super sjovt med masser af skridt, frisk luft, snakke og sjov konkurrence. Plus at det er gratis. Det kan klart anbefales! Sanne Gryholt Eliassen: - Min datter går til dans på et hold for børn med særlige behov. 7
Print
Download PDF fil