FAMILIEKURSUS 2021 for livet. Så ikke nok med, at du lærer noget – du og din partner får også mulighed for at få noget kvalitetstid sammen som par, hvor der er plads til de snakke, man ikke når i en travl hverdag. Igen i år vendte vi hjem, klo- gere på os selv og hinanden og vores liv som hjertebarnsfamilie, fyldt med gode input og nye bekendtskaber: Vi glæder os allerede til familiekursus i 2022. Dennis og Trine Forældre til Viktor. Som bedsteforældre til Viktor, blev vi i 2019 inviteret med på Familiekursus for første gang. Vi gjorde det naturligvis af lyst, da det lød spændende, men også for at bakke op om Viktor, Trine og Dennis. Vi tog til Hor- sens med nogen spænding – heldigvis skulle vores med-bedsteforældre også med, så der var nogen, vi kendte. Og fra vi ankom fredag, til vi sagde farvel søndag, fik vi den ene gode oplevelse efter den anden: Vi var helt ’høje’, da vi kørte hjem. Bygholm Parkhotel er i sig selv et impone- rende sted, og det passer perfekt til Familie- kurset: Der er masser af plads inde og ude, super værelser, rigtig god forplejning og en hyggelig stemning – og så var der samlet rigtig mange glade og positive børn, unge og voksne. Der var plads til alle – uanset sygdom og diverse udfordringer. Man skal lede længe efter så mange glade mennesker samlet på ét sted: Det virker til, at alle føler sig hjemme, og at alle slapper ekstra meget af, fordi de er i selskab med ligesindede. Vi deltog også i flere af de korte kurser, som var virkeligt oplysende, inspirerende og til tider tankevækkende: Vi fik et rigtig godt indblik i, hvad det er, man som forældre står med af udfordringer, når man har fået et hjertesygt barn. Desværre blev der ikke noget kursus i 2020 på grund af Corona, men da vi fik mulighed for at tilmelde os til 2021, sprang vi til med det samme – og fik endnu en fantastisk ople- velse, som mange flere forældre og bedstefor- ældre til hjertebørn burde få. Vi var så heldige at få lov til at komme med børnegruppen på udflugt til Skærup Zoo om lørdagen. En super god oplevelse for børnene, takket været en kæmpe indsats fra de frivillige voksne! Søndag var der bedsteforældregruppe med Inger, der til daglig er sygeplejerske på Rigshospitalers børnehjerteafdeling. Hun kendte derfor de fleste af de børn og forældre, der er med på kurset, og nu kunne hun så en- delig få lov til at møde os bedsteforældre og udfordre os. Og det gjorde hun super godt: Vi kom til at snakke om mange ting, som man normalt ikke ville snakke om – hverken med sine børn, svigerbørn eller sin partner. Så stor tak til alle frivillige, undervisere og hvem der eller tager ansvar for, at Familiekur- set er muligt at gennemføre. Vi er så klar til næste gang – og vi håber, at der kommer flere nye bedsteforældre med! Det er så godt og så rørende billigt, at alle kan deltage. De bedste hilsner Kirsten og Jørgen Bedsteforældre til Viktor. På Familiekursus for første gang: Ville vi føle os udenfor? Kim og Camilla Blander Mikkelsen, hjertebarnsforældre: V i var en lille smule skeptiske, da vi første gang tog på Familiekursus med Hjerteforeningens Børneklub i 2019: Ville vi passe ind? Og ville vi finde andre fa- milier at snakke med? Eller ville vi sidde på sidelinjen og føle os udenfor? Vi komme IKKE til at fortryde, at vi tog med: I år har vi deltaget i Familiekursus for anden gang, og siden 2019 har vi fået et stort net- værk, der vokser år for år. Takket været kur- set har vi nu en masse gode bekendtskaber og venner, der ikke ser på os som ’dem, med den syge dreng’: Den berøringsangst vi nogle gange oplever i hverdagen, den findes slet ikke på Familiekurset. Arrangørerne er også VIRKELIG dygtige til at finde nogle spændende emner, som bliver taget op i de moduler, vi forældre kan deltage i, i løbet af weekenden. Samtidig er der rig mulighed for at danne og pleje netværk på kryds og tværs, og ungerne glæder sig til gen- syn med vennerne, udflugter og fed ’disko dasko’ om lørdagen. Derfor er Familiekurset blevet årets højdepunkt for hele vores familie – og det er også blevet MEGET nemmere at deltage i andre arrangementer i Børneklub- ben, for pludselig kender vi jo nogle af de an- dre familier, der skal med, og så er det meget hyggeligere for både store og små i familien at skulle afsted! 17
Download PDF fil