NYT OM FORSKNING Kvinder med medfødt hjertefejl: GODE NYHEDER OM GRAVIDITET Mange kvinder med medfødt hjertefejl har mulighed for at gennemføre en graviditet. Det vil dog ofte kræve plan- lægning i et tæt samarbejde med deres hjertelæge. I nogle tilfælde vil der desuden være behov for indlæggelse og medicinsk hjælp. Det viser et nyt tysk studie, som 4.015 kvinder med medfødt hjertefejl har deltaget i 2005-2018. Af Journalist Monica C Madsen E r man kvinde med en kompleks med- født hjertesygdom som fx et-kammer hjerte, er lægerne ofte meget tilbage- holdende med at give grønt lys for, at man kan blive gravid. Dels fordi der i nogle til- fælde er så stor risiko for komplikationer op til og under fødslen, at den gravides liv kan komme i fare. Dels er der større risiko for, at det kommende barn fødes med en medfødt hjertesygdom eller med en kromosomafvi- gelse, end hos kvinder uden medfødt hjerte- sygdom. Grundig planlægning er alfa og omega Den nye undersøgelse viser imidlertid, at det har været muligt for de tyske læger at tackle udfordringerne hos de kvinder, der deltog i undersøgelsen. Ingen af kvinderne mistede livet i forbindelse med graviditet og fødsel – takket været en grundig planlæg- ning af graviditeten i et tæt samarbejde med kvindernes vanlige hjertelæger og med fød- selslæger med særligt kendskab til graviditet og medfødt hjertesygdom. På samme måde var det muligt at håndtere de fleste tilfælde, hvor deres børns blev født med udfordringer, også i et tæt samarbejde mellem højt specia- liserede læger. - Det er et stort og glædeligt fremskridt, siger en af de tyske forskere bag undersøgelsen, Astrid Lammers fra Universitetshospitalet i Münster. - For få årtier siden, ville mange af de kvinder, der er født med en alvorlig hjertefejl, ikke have overlevet barndommen – og nu viser det sig, at de i mange tilfælde kan føde sunde, raske børn, hvis de får den rette rådgivning og hjælp. Blandt kvinderne med medfødt hjertefejl: I 98,6% af tilfældene overlevede barnet fødslen, og i 99,1% af tilfældene overlevede barnet den første måned. 4 ud af 10 fik kejsersnit. 18% af de nyfødte havde medfødt hjertefejl. Blandt kvinderne uden medfødt hjertefejl: I 99,6% af tilfældene overlevede barnet fødslen, og i 99,78% af tilfældene overlevede barnet den første måned. 3 ud af 10 fik kejsersnit. 3% af de nyfødte havde medfødt hjertefejl. Alle kvinderne med medfødt hjertefejl, som deltog i undersøgelsen, overlevede og fødte i 82% af tilfældene børn uden hjertefejl. Forskerne i undersøgelsen vurderer, at kvin- derne med medfødt hjertefejl generelt havde 3 spørgsmål til børnehjertelæge Jesper Bjerre om graviditet: Kan de fleste kvinder med medfødt hjertefejl trygt blive gravide? - Langt de fleste kvinder med medfødt hjer- tesygdom kan trygt og uden problemer gen- nemføre en naturlig graviditet. Men har man en kompleks hjertefejl, kan der stadig være en øget risiko for alvorlige komplikationer for både mor og barn. Hvordan skal man forholde sig, hvis man gerne vil have børn? - Det er vigtigt, at man tager en snak med sin vanlige hjertelæge om muligheder og ri- sici - så graviditeten kan planlægges på den mest trygge måde og med det bedst mulige resultat for både den gravide, hendes familie og deres kommende barn. Vi har teams med specialister, som både kan rådgive og be- handle kvinderne efter bedste internationale standarder. Planlægningen er ofte afgørende for det bedst mulige resultat. Derfor er vi meget opmærksomme på så tidligt som muligt at tale om både prævention og graviditiet med de unge kvinder, som er i øget risiko, fx ved overgangen fra at være børnepatient til at blive voksenpatient. Hvad er nyt i undersøgelsen, set med danske børnehjertelægers øjne? - Det er en fin og velgennemført undersøgelse, som er vigtig for vi læger at kende til, når vi skal give information til par, der har et gravi- ditetsønske. Undersøgelsen fokuserer meget på den gravides overlevelse, som heldigvis er rigtig god. Men der er som sagt stadig risiko for komplikationer i nogle tilfælde, som kan have store fysiske og følelsesmæssige om- kostninger for de familier, som rammes. Ved nogle komplekse hjertefejl er der øget ri- siko for komplikationer under graviditeten i form af blodpropper i hjernen, hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser – eller for at foste- ret eller barnet ikke overlever, samt for at få nyfødte børn med medfødt hjertefejl og an- dre misdannelser, for tidligt fødte børn, børn med lav fødselsvægt, børn med syndromer, og børn, der har brug for intensiv terapi og hjerteoperation umiddelbart efter fødslen. 12
Del
Print
Download PDF fil