INVITATION: TEENAGER-WEEKEND Nyt tilbud til unge i hele landet: Kom med på TEENAGER-WEEKEND Alle unge i Børneklubben på 13-20 år er velkomne på ungeweekend i september i Eskilstrup på Falster. Bliver weekenden en succes, er planen, at det bliver en fast årlig begivenhed, som på skift holdes i Øst- og Vestdanmark. Af Lizette Riber Rasmussen og Henrijette Grøntved Ahm, Region Sjælland S å er der nyt til de unge i Børneklubben på 13-20 år: Weekenden 9.-11. september afholder vi teenager-weekend i Eskilstrup i Region Sjælland. Teenager-weekend er et nyt landsdækkende initiativ, som alle fem regioner er gået sammen om at afholde: Bliver det en succes, er målet, at det fremover skal være en årlig begivenhed, som på skift afholdes i Øst- og Vest-danmark: Vi glæder os til en weekend fyldt med sjov og ballade, hygge og venskaber – og måske en overraskelse, man ved aldrig. Vi starter fredag kl. 17 og slutter søndag kl. 14. Adressen er endnu ukendt, da vi først skal vide, hvor mange vi bliver. Men vi kan allerede nu fortælle, at I skal have liggeunderlag eller lign. med, samt sovepose eller hvad I vil sove i. Tilmelding skal ske senest 9. august via hjemmesiden https:// lokal.hjerteforeningen.dk/boerneklubben/ kalender/. Husk at oplyse om allergier eller andre begrænsninger i forhold til mad. Pris: 100 kr. pr deltager, som indbetales på mobil pay 72730 – husk at skrive navn, alder og ’teenager-weekend’ på i kommentarfeltet. Det forventes, at de unge, der deltager, er selvhjulpne – men vi voksne står selvfølgelig klar til at hjælpe, hvis der skulle opstå problemer Vi håber at se så mange unge mennesker som muligt, som har lyst til at møde op med højt humør, og vi håber, at rigtig mange af jer er med på at sende jeres skønne unge mennesker ned til os på denne weekend og dele den med os. For vi tror på, at det bliver godt. TEENAGER-WEEKEND – er en weekend for alle mellem 13 og 20 år, om du er hjertebarn, søskende eller anden pårøren- de. De eneste krav er din alder, og at din familie er medlem af Børneklubben. Ungeweekend – hvorfor? Sidste efterår spirede en gammel tanke og blev til en mere håndgribelig idé, da vi to – et gammelt og et nyere bestyrelsesmedlem i Børneklubbens Region Sjælland – kom til at snakke om, at der mangler tilbud til teenagerne i Børneklubben. Vi elsker begge to de tilbud, som vi normalt afholder i Region Sjælland, men mange af dem henvender sig mest til mindre børn og deres forældre. Vores teenagere derimod er der ikke så mange tilbud til. Og da vi kikkede på de andre regioner, er situationen den samme der. Derfor blev vi enige om, at 2022 er året, hvor der skal noget nyt på bordet. På landsmødet i marts fremlagde vi det for de andre regioner, og de var enige med os. Derfor besluttede vi, at alle 5 regioner vil bakke op om ideen om en teenager-weekend og på skift afholde den, hvis den bliver en succes. Vi har snakket om mange og muligvis vilde forslag til, hvad der skal ske i weekenden, men jo mere, vi har talt om den, desto mere er vi blevet enige om, at det vigtigste er, at der er god tid til samvær og venskaber. Weekenden skal ikke være planlagt ned til sidste sekund – der skal være plads til, at deltagerne kan være sammen og lære hinanden at kende, væk fra de voksnes normale rammer, med god tid til bare at være . . Katja Jensen, 23 år: - Jeg kan opfordre alle teenagere i Børneklubben til at tage med på teenager-weekenden i Eskilstrup! Jeg kunne så godt selv have tænkt mig at komme på weekend med andre teenagere med medfødt hjertefejl, dengang jeg var i den alder. Det er så godt at få mulighed for at lave sit eget netværk med venner i samme situation som en selv, man kan dele erfaringer med. Det kan også betyde, at det bliver mere interessant at melde sig ind i GUCH, når man fylder 18 år, fordi man på forhånd kender nogen der. Det gjorde jeg ikke selv, da jeg startede i GUCH – det var okay, for jeg blev taget så godt imod. Men flere unge vil nok blive opmærksom på muligheden for at komme med i GUCH, og hvad det kan give en, hvis man allerede som teenager i Børneklubben får mulighed for at danne venskaber på egen hånd. 11
Download PDF fil