INVITATIONER WEEKENDTUR FOR SØSKENDE TIL HJERTEBØRN! Af Thomas Larsen, Frivilligkonsulent i Hjerteforeningen S iden 2015 har Hjerteforeningen kunne invitere søskende til hjertebørn på en hyggelig weekendtur til Fredericia. Det gør vi igen i år 11.-13. november. Formålet med weekenden er at give søskende til hjer- tebørn mulighed for at møde andre i samme situation som dem selv, at blive forkælet, at hygge, at have det sjovt og få en god oplevelse sammen. I løbet af weekenden vil gruppen lave forskellige ting i fællesskab, som blandt andet kan være bowling, sjove lege, teambuilding, og fysiske aktiviteter. Vi har også adgang til subtropisk badeland og mulighed for at låne en hal på Fredericia Vandrerhjem, hvor vi bor. Så der bliver masser af muligheder for sjove aktiviteter i løbet af weekenden. Det endelige program ligger ikke helt fast endnu, men det bliver med garanti lige så sjovt og hyggeligt som de forrige år. På weekenden vil et passende antal frivillige voksne deltage og være sammen med børene. For at deltage på søskendeweekenden skal man være 9-15 år – har man ikke helt alderen endnu, eller er man måske blevet 15 år, så kontakt gerne Thomas, og så ser vi, om der er plads. Tilmelding til weekenden forventes at åbne i løbet af maj, men skriv allerede nu datoen i kalenderen, for der er altid rift om pladserne. Når tilmeldingen åbner, bliver det offentlig- gjort på Børneklubbens hjemmeside og i facebook-gruppen, og der bliver sendt mail ud til medlemmerne af Børneklubben. Har du spørgsmål, eller ønsker du mere in- formation, så kontakt Thomas Larsen, frivil- ligkonsulent på Børne- og ungeområdet i Hjerteforeningen, på tlarsen@hjerteforenin- gen.dk eller tlf. 33 66 99 51. Tilmelding: Scan QR-koden med dit mobil- kamera. Tilmeld dig her til Søskende weekenden ved at scanne QR-koden med din mobil. 21
Download PDF fil