NYT FRA REGIONERNE Nyt fra GUCH: KOM MED PÅ WEEKEND I efteråret kan du komme med GUCH på weekend – en for unge på 18-35 år, og en for voksne over 35 år. Af Katja Jensen og Anne-Kathrine Nielsen, GUCH Er du voksent hjertebarn i alderen 18-35 år? Og vil du gerne møde andre unge med en hjertesygdom? Så skal du da med på ungeweekend! Weekenden løber af stablen 1.-2. oktober i Vejle. Hvis du vil vide mere, kan du skrive en mail til guch@hjerteforening.dk. Er du voksent hjertebarn over 35 år? Og vil du gerne møde andre med en hjertesygdom? Så skal du da med til 35+ weekend! Weekenden løber af stablen 10.- 11. september i Faaborg. Hvis du vil vide mere, kan du skrive en mail til guch@ hjerteforening.dk. For at deltage i arrangementerne skal du være medlem af Hjerteforeningen GUCH. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det ved at kontakte Hjerteforeningens medlemsservice på tlf. 70250000. Det koster ikke ekstra, når du i forvejen er medlem af Hjerteforeningens Børneklub. REGION SJÆLLAND Kære alle. Sommer, solskin og varme, det er alt sammen lige om hjørnet, og jeg håber, at I alle vil nyde det og samle energi, så I kan deltage i alle vores gode tilbud i Børneklubben, efter at vi har holdt ferie i juli måned, hvor der ikke vil være arran- gementer. Men i august starter det hele op igen. Familiekursus er det, jeg glæder mig mest til: At mødes med alle dem fra de andre regioner, og at få mere at vide om alle de spændende em- ner, der er på programmet på dette års kursus. Jeg må desværre aflyse turen til Knuthenborg igen, for vi kan ikke få tingene til at hænge sam- men pga. ændringer i Knuthenborg. Men vær opmærksom på, at vi MÅSKE afholder en cam- pingweekend sidst i april 2023. Læs mere i de kommende numre, hvis det lykkes. SIDEN SIDST Søndag 20. marts skulle vi se Nordlys i Planetariet i København. Vi samledes i kuppelsalen, og der blev fortalt om Nordlyset tre steder i verden, så børn kunne forstå det. Efter en kort pause blev der vist en film, som handlede om alt andet end nordlys, så for dem, der kom for at se masser af nordlys, blev det en skuffelse, men for andre blev det en spændende oplysning om timelap, bakterier m.m. Flot stort fremmøde, tak for det. Søndag 27. marts gik turen til Lalandia . Det var en dejlig tur med vandplask og afslapning – der findes naturligvis ingen billeder fra dagen. Dejligt med et stort fremmøde. Lørdag 30. april var Region Sjælland værter ved et escape room-arrangement i Roskilde. Vi besøgte City Escape Roskilde: I tre agent- grupper skulle vi ud at redde verden, før en dødelig virus to timer senere ville blive sluppet fri. Derfor måtte vi skynde os rundt i Roskildes gader og løse opgaver i agent- mode: De små grå blev sat på opgave, og selvom vi var afsted i juniorudgaven, var enkelte opgaver en smule svære selv for os voksne. En god tur, hvor vi også nød de hyggelige gader i Roskilde. KOMMENDE AKTIVITETER Så er der nyt til de unge på 13-20 år i alle regioner: 9.-11. september afholder vi for første gang teenager-weekend, i år i Eskilstrup i Region Sjælland. Teenageweekend er et nyt landsdækkende ini- tiativ, som alle fem regioner er gået sammen om at afholde: Bliver det en succes, er målet, at den fremover skal afholdes hvert år, på skift i Øst- og Vest-danmark: Vi glæder os til en weekend fyldt med sjov og ballade, hygge og venskaber – og måske en overraskelse, man ved aldrig! Tilmelding senest 9. august via hjemmesiden – se længere nede. Pris: 100 kr. pr deltager, som indbetales på mobilpay 72730 – husk at skrive navn, alder og ‘teen- ager-weekend’ i kommentarfeltet. Læs mere side 11. 1. oktober skal vi på landet! Turen går til Lille- bjerggård, Bjergvej 61, Kværkeby ved Ringsted. Vi mødes kl. 10 med Niels, der vil vise os rundt på gården, hvor vi skal se og røre mange dyr. Cirka. kl. 13 skal vi spise – der er plads til, at vi kan spise medbragt mad, så vi sørger for at tage mad og drikke med til alle. Når vi har spist, er turen officielt slut, men hvis man har lyst, må man gerne blive på gården. Prisen er 50 kr. pr deltager uanset alder. Sidste frist for tilmelding er 20. september. 26. november kl. 14 holder vi juletræsfest på Eskilstrup skole, Stødstrupvej 1, 4863 Eskil- strup. Jeg ved godt, at der er langt til Falster for nogle af jer, men vi har flere trailerlæs af ting hjemme hos, som skal bruges til julefe- sten, så det er nemmest på den måde for os, der arrangerer festen. Alt er naturligvis som det plejer, med gløgg, æbleskiver, kakao, jule- træ, julemand med gaver til alle, godteposer og julemusik – og måske bliver der også plads til et lotteri, hvis vi kan finde gaver til det. Vi afslutter med spisning. Jeg håber, at nogen vil melde sig frivilligt til at hjælpe med at rydde op bagefter. Alle børn under 18 år skal sende en ønskeseddel til mig med tre ønsker, der max. må koste 300 kr. Man kan ønske sig gaver fra: Fætter BR, Elgiganten, Power, Kop & Kande, Imerco, Intersport, Sportsmaster, Sport 24, H&M, Tøjeksperten og Matas. Jeg bestiller IKKE gaver på nettet, fordi jeg kun får rabat i vores lokale butikker. Så husk at tjekke, at jeres barns ønske kan købes i bu- tikkerne. Det koster 125 kr. at deltage uanset alder. Husk at skrive, hvis I har allergier, der skal tages hensyn til. Sidste frist for tilmel- ding er 1. november, men meget gerne før. 22
Download PDF fil