TEMA: BEDRE HJÆLP TIL BØRN MED PSYKISKE UDFORDRINGER Kend diagnoserne Af journalist Monica C Madsen ADHD Symptomerne starter, inden barnet fylder 7 år, og kommer til udtryk i flere arenaer i barnets liv, fx derhjemme og i institutionen/skolen, ved at barnet er hyperaktivt, impulsstyret og har opmærksomhedsforstyrrelse, hvor det fx er meget rastløst og har svært ved at koncentrere sig. Barnet har derfor en risiko for at falde udenfor fællesskabet med andre børn og for at have svært ved at leve op til skolens krav om, at man skal kunne sidde stille og koncentrere sig i længere tid. Andre børn og voksne kan opleve barnet som irriterende, forstyrrende, grænseoverskridende og uden forståelse for de fælles regler. Det kan være svært for fx nogle lærere at genkende barnets symptomer på ADHD, fordi barnets opførsel minder om den måde, børn uden ADHD kan opføre sig på i kortere perioder. Derfor har børn med en uopdaget ADHD ofte en hverdag, hvor de bliver mødt med skæld ud, irritation og afvisning, fordi omgivelserne ikke kan forstå, hvorfor barnet ikke kan rette ind. ADHD-symptomer er lige almindelige hos piger og drenge i teenageårene, men 3 gange så mange drenge som piger får ADHD- diagmosen. Drengene er også meget yngre, når de får diagnosen, nemlig 8 år, mens pigerne er 17 år i gennemsnit. Måske fordi drenge reagerer kraftigere udadtil og derfor oftere henvises til udredning. ADHD kan behandles med medicin i kombination med pædagogisk/psykologisk/ social støtte, og du kan som forælder deltage i forældreprogrammer og finde forældreguides hos fx ADHD-foreningen, som giver dig viden og strategier til, hvordan du bedst hjælper dit barn. Her kan du læse mere: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/adhd https://adhd.dk/livet-med-adhd/boerneliv- med-adhd/ AUTISME Kommer til udtryk ved at barnet har problemer med kommunikationen og det sociale samspil med andre børn og voksne, fordi barnet har svært ved at læse andre og leve sig ind i deres tanker, følelser og intentioner, og ved at barnet kan være interesseret i særlige emner, som det fordyber sig ekstraordinært meget i. Barnet kan også have bestemte ritualer og rutiner. Symptomer på autisme dukker som regel op i 3 års-alderen, og bliver tit tydelige, når barnet starter i skole. Autisme-diagnosen gives 2-4 gange så tit til drenge som til piger. Drengene får typisk diagnosen, når de er 4-13 år, mens pigerne er 12-17 år. Autisme kan ikke behandles med medicin, men jo tidligere autisme konstateres, desto bedre kan barnet og forældrene få den rette pædagogiske støtte, evt. specialskoletilbud mm., der kan støtte op om barnets udvikling og trivsel. Nogle børn med autisme har også potentiale til at udvikle særlige kompetencer og viden. Her kan du læse mere om autisme, og hvordan du hjælper dit barn: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/ autisme https://www.autismeforening. dk/om-autisme/ og https://www. autismeforening.dk/videnscenter/ ANGST Alle børn kan være ængstelige eller bekymrede i kortere perioder. Men hvis angst løber løbsk, kan den påvirke barnets udvikling. 1 ud af 5 børn og unge rammes af angst, inden de fylder 26, ifølge Vidensråd for Forebyggelse, men kun en lille del af dem kommer i kontakt med det psykiatriske system og får diagnosen angst. 2 ud af 3 er piger, og de fleste er 12-18 år, når de får diagnosen. Overgangen er glidende, når naturlig bekymring udvikler sig til en overdreven angst, der spænder ben for, at barnet eller den unge kan fungere normalt i hverdagen. Fx hvis barnet i en lang periode er bange for at blive afleveret i skolen, er overdrevent genert og bange for fx at tale med nogen, det ikke kender godt, for at møde hunde eller opleve tordenvejr, eller som teenager oplever panikangst. Barnet kan både reagere med fysiske symptomer som mavepine, hovedpine, kvalme, svimmelhed, åndenød, hjertebanken, muskelspændinger osv., og med psykiske symptomer som tendens til bekymring og ængstelse for ting, der kan gå galt, eller forsøg på at undgå situationer, som gør det angst, fx ved at græde, råbe, stikke af, skælde ud, slå og sparke osv. Angst kan i mange tilfælde behandles effektiv med den form for psykoterapi, der hedder kognitiv adfærdsterapi. Det er vigtigt at behandle angst, så den ikke udvikler sig til kronisk angst. Her kan du læse mere om angst, og hvordan du hjælper dit barn: https://angstforeningen.dk/vaerikkebange/ hvad-er-angst.html https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst Kilde: Sundhedsstyrelsen, vidensråd.dk og https:// pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31746968/ LILLE ORDBOG GOD MENTAL SUNDHED: En positiv selvop- fattelse og gode evner til at håndtere tanker og følelser, til at skabe sociale relationer, til at lære og til at gå i skole. PSYKISK MISTRIVSEL: Hvis man i en periode har svært ved at håndtere hverdagen, fx fordi man reagerer på livsomstændigheder/begiven- heder, og reagerer med fx nedsat livsglæde og energi, ensomhedsfølelse, stress, bekymringer, tristhed, uro, koncentrationsbesvær eller dårlig søvn. Kan være et symptom på psykisk lidelse, som måske kan forebygges ved tidlig indsats. PSYKISKE LIDELSE: Forstyrrelser i adfærd, tanker og evne til at regulere sine følelser og skabe sociale relationer. Giver tit også en nedsat funktionsevne i dagligdagen, skaber ubehag og mindre livskvalitet, og kan spænde ben for et ak- tivt socialt liv på lige fod med andre. PSYKISK SYGDOM: Diagnoser, som er årsag til de psykiske lidelser, og som gør det muligt at skelne mellem forskellige sygdomme og tilstande. Kilde: https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/ Ambitioese-maal-om-et-markant-loeft-af- psykiatrien-over-de-naeste-10-aar 8
Download PDF fil