TEMA: BEDRE HJÆLP TIL BØRN MED PSYKISKE UDFORDRINGER Få hjælp hos Børnehjertelinjen: HVILKEN STØTTE KAN VI FÅ, NÅR MIT BARN HAR PSYKISKE UDFORDRINGER? Er du forælder til et hjertebarn, der ikke trives psykisk, kan det være svært at vide, hvordan du bedst hjælper dit barn, fordi det kan være kompliceret at finde rundt i det sociale system og få den hjælp, der vil være bedst for dit barn. Af socialrådgiver Line Søndergaard Lundby, Børnehjertelinjen A t have en god dialog med kommunen – typisk børne/familieafdelingen – er en god indgang til de forskellige muligheder for støtte i det offentlige system, som måske er brugbare for jer. Derfor er det vigtigt, at I er trygge ved at forklare kommunen konkret og tydeligt, hvad I har brug for hjælp med, og hvad der vil kunne hjælpe jer bedst. Er der knas i din kontakt med kommunen, er du velkommen til at kontakte mig på Børnehjertelinjen og få råd og vejledning i, hvordan du bedst tackler dialogen med kommunen. Samarbejdet med kommunen - hvad er vores rettigheder? Her i Danmark er det kommunen, der er hovedindgangen til de offentlige hjælpe- og støttetilbud, der findes til jer, der har fået et barn med fysisk/psykisk handicap: Kommunen skal tilbyde jer gratis rådgivning, undersøgelse og behandling. Og det er den enkelte kommune, der – med udgangspunkt i loven – vurderer og afgør, hvilke tilbud om hjælp og støtte I kan få. Vær opmærksom på, at hver enkelt kommune selv fastlægger sit serviceniveau inden for lovens rammer. Det betyder, at tilbuddene kan variere fra kommune til kommune. Støtten gives normalt ud fra en vurdering af hele jeres families samlede situation – med særligt fokus på jeres barns behov. Da du har forældremyndigheden over dit barn, er det dig, der repræsenterer dit barns sag og har kontakten til kommunen, da du er i part i sagen. Vær opmærksom på, at når dit barn er fyldt 18 år, bliver dit barn myndigt. Dermed mister du automatisk rettighederne i kommunale sager. Medmindre dit barn giver dig samtykke. Hvis du er utilfreds med en afgørelse, har du ret til at klage, hvorefter kommunen skal behandle din sag igen. Du kan altid kontakte mig på Børnehjertelinjen, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse og gerne vil høre mere om dine muligheder for at klage, og hvordan du griber det an. Hvad er dit barns rettigheder? Dit barn har altid ret til en bisidder, når han/ hun skal tale med en myndighedsperson. En bisidder er en person, som barnet kan støtte sig til, og som kan skabe tryghed under møder i kommunen. Bisidderen kan også hjælp barnet til at forstå, hvad det er, der sker. En bisidder kan fx være en forælder, en lærer eller en pædagog. Når dit barn fylder 12 år, får han/hun delvis partstatus i sin sag, hvilket betyder, at han/hun har mulighed for at klage over kommunens afgørelse. Når dit barn fylder 15 år, får han/hun partstatus, hvilket betyder at han/hun nu skal give samtykke, før der iværksættes forskellige støttetiltag. Hvilken støtte kan mit barn få i skolen? Mange børn, der har en kronisk sygdom og/ eller psykiske udfordringer, har udfordringer med at gå i skole. Udfordringer som betyder, at de ikke kan følge med fagligt og i det sociale fællesskab, og som kan ende med, at barnet får meget fravær og ryger endnu mere uden for det faglige/sociale fællesskab. At opleve sit barn have det så svært, kan være meget hårdt. Det er vigtigt, at du er i løbende dialog med skolen om, hvordan I kan understøtte dit barn bedst muligt, både fagligt og socialt. Dialogen er vigtig, fordi du som forælder kender dit barn bedst, og fordi skolen kender de støttemuligheder, der kan bringes i spil. Oplever du, at dialogen med skolen er svær, er du altid velkommen til at kontakte mig på Børnehjertelinjen og få råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer dialogen med skolen. Skolerne har forskellige muligheder for at støtte børn med psykiske udfordringer: • Skolen kan inddrage pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), som er en tværfaglig kommunal rådgivning, der hjælper lærere, pædagoger og ledelse indenfor det pædagogiske og psykologiske område. • Hvis dit barn har brug for en mere vidtgående indsats for at forebygge eller undgå, at dit barn mistrives fagligt/socialt, kan du som forælder eller skolelederen eller dit barn selv anmode PPR om at udarbejde en pædagogisk psykologisk vurdering. Den kan bruges til at vurdere, hvilke behov for hjælp, dit barn har, og om der er behov for at dit barn henvises til at blive udredt i børne- og ungepsykiatrien. • Hvis dit barn har svært ved at gå i skole, kan der aftales særlige regler med lærerne. Fx en kortere skoledag i en periode, ekstra pauser i løbet af dagen, mulighed for at arbejde i en mindre gruppe børn, så dit barn skærmes osv. Her er det vigtigt, at du indgår i en tæt dialog med skolen om hvad du tænker, der kan hjælpe dit barn, og hvilke muligheder skolen kan bringe i spil for at komme dit 9
Download PDF fil