NYT OM FORSKNING OG RETTIGHEDER Skejby styrker indsatsen: Stroke-børn i ydreområder sikres bedre hjælp Ny indsats skal redde flere stroke-ramte børns liv: Behandlingen af børn med blodprop i hjernen og hjerneblødning bliver nu sat i system, så også børn i Vestdanmarks ydreområde hurtigt sendes til Skejby, hvis de har symptomer. Af journalist Monica C Madsen E ksperterne på Skejby regner med, at cirka 65 børn i Vestdanmark hvert år undersøges for stroke, og at i gennem- snit 5 af dem er ramt af stroke, dvs. hjerne- blødning/blodprop i hjernen. Tallet er heldigvis meget lavt, men det er vig- tigt at sikre, at de ramte børn får den hurtige, livreddende behandling, som de har brug for – også de børn, der befinder sig langt væk fra stroke-eksperterne på Riget og Skejby. Derfor har Skejby nu etableret et tæt sam- arbejde med universitetshospitalerne i Re- gion Nord og Syd, så alle børn med stroke- symptomer fremover sendes til udredning på Skejby hurtigst muligt. Tid er nemlig en afgørende faktor for, hvor- dan børnene klarer sig, og da nogle børn kun undersøges på deres lokale børneafdeling, er der risiko for, at nogle af dem ikke når at få den afgørende behandling, hvis ikke de lo- kale læger er klædt på med viden og automa- tiske procedurer, som sikrer, at barnet sendes videre til Skejby. I løbet af det næste års tid vil eksperterne derfor arbejde tæt sammen med hospita- lerne i Aalborg og Odense om at informere og undervise alle relevante læger i den nye procedure. Kilde: auh.dk TEGN PÅ STROKE HOS BØRN OG UNGE Hjerneblødning er den hyppigste årsag til stroke hos børn og unge. Blodprop i hjernen er mindre hyppigt. Stroke hos børn hænger tit sammen med arve- lige sygdomme eller medfødte misdannelser i blodkarene. Det kan være vanskeligt at opdage symptomer på stroke, især hos det lille barn. Typiske symptomer på stroke hos både børn og voksne er halvsidige lammelser i ansigt, arm og/ eller ben samt taleproblemer. Læs mere her: https://www.auh.dk/presse/nyhe- der/2022/behandling-af-stroke-hos-born-sat- tes-i- system-pa-aarhus-universitetshospital/ Ny forskning: HVORDAN GÅR DET BØRN EFTER BLODPROP I HJERNEN? Hvert år får cirka 20 børn og unge en blodprop i hjernen, som desværre tit resulterer i en kronisk hjerneskade, barnet skal leve med resten af livet. Derfor vil et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitetshospital undersøge, hvordan det går børnene på lang sigt, så de og deres forældre kan få den bedst mulige støtte. Af journalist Monica C Madsen I dag er den støtte, børn og unge får efter blodprop i hjernen, baseret på, hvordan det går de voksne patienter. Men årsa- gerne til blodprop i hjernen hos børn er ikke de samme som hos voksne, forklarer Jette Sønderlyng Springer. Hun er læge og leder af forskningsprojektet: - Hos voksne er årsagen ofte åreforkalkning, mens den hos børn kan skyldes fx infektion, hjertesygdom og/eller gener. Derfor kan vi ikke bare overføre vores viden om behand- ling, langtidsprognose og livskvalitet hos voksne til børn og unge. Data fra 251 børn indgår i projektet. Bør- nene fik i 1994-2006 en blodprop i hjernen, og 2/3 af dem fik kort efter konstateret neu- rologiske skader som fx lammelse af muskler, talebesvær, synsbesvær, epilepsi og hukom- melses- og adfærdsproblemer. Forskerne vil bl.a. undersøge, hvordan det går dem i dag ift. uddannelse, livskvalitet, brug af blodfortyn- dende medicin og neurologiske/motoriske problemer. - Vi ønsker, at det skal gå disse børn så godt som muligt, og er der noget, vi som sundheds- væsen kan gøre for at støtte deres udvikling, er det vigtigt at få det belyst. Når projektet er afsluttet, er vores ambition også at formidle vores viden til forældre til børn med blodprop i hjernen, siger Jeanette Sønderlyng Springer. Kilde: aalborguh.rn.dk 18
Download PDF fil