Ønskeland TAG MED TIL Trænger du og din familie til en pause fra hverdagen og jeres barns sygdom? Så kan du søge om et ophold i Ønskelands Pausehus, som ligger ved Brovst i Nordjylland. Her er der plads til alle, og her får du og din familie ro til at være sammen. Ønskeland tilbyder afslappende og rekrea- tive gratis ophold i 4-6 dage: Her får famili- er med børn på 0-18 år med medfødt hjerte- fejl og andre alvorlige/kroniske sygdomme mulighed for at opleve samvær og nærvær, så sygdom og bekymringer kan træde i bag- grunden. Ønskeland ligger i et hus langt ude på landet og byder på hyggelige aktiviteter, svømmehal og naturskønne omgivelser, hvor der er plads til og muligheder for alle. Man kan også møde andre familier og skabe nye netværk: Formålet med Ønskeland er at give familierne gode rammer til rekreation, afslapning, nye venskaber, fælles- skaber og tid til hinanden. Ønskeland sørger for mad, ro og frivillige aktiviteter, som de søde fri- villige står for. På den måde håber Ønskeland at kunne give familierne lidt mere overskud med hjem, og måske nye venner/et udvidet netværk. Ønskeland er finansieret af fonde og private. Derfor er et ophold i Ønskeland gratis for dig og din familie. Ønskeland holder til i lækre faciliteter på Øland ved Brovst i Nordjylland – et område, som er kendt for sin smukke skov, sin dæm- ning med fuglereservat, Oxholm mølle og slot, samt en attraktiv golfbane. Ønskeland har også dejlige udendørsfaciliteter, hvor der er mulighed for at lave bål, låne cykler, lege og spille fodbold. Ønskeland har besøg af 5-7 familier om ugen. Familierne bor i dobbeltværelser med plads til 2-3 personer. I fælleshuset er der svømme- hal, fitness, spilleområde og et stort spiseom- råde. Ønskelands kok laver sund, almindelig mad til alle. Hvis du vil søge om et ophold i Ønskeland, kan du læse mere her: www.oenskeland.dk www.facebook.com/www.Oenskeland.dk Du er også velkommen til at kontakte Ønske- lands leder, Camilla Bundgaard, på camilla@ oenskeland.dk 25530004 eller 44225252. INVITATION VORES TUR TIL ØNSKELAND Af hjertebarnsmor Tina Bred Vi var så heldige at få et ophold i Ønskeland i efteråret! Vi blev indlogeret i to lejligheder ved siden af hinanden. I fælleshuset er der spisesal og køkken plus det store køk- ken, hvor kokken m.fl. laver al maden til os. Hver familie fik sin egen farve: Vi havde både et bord i vores egen farve i spisesalen, og et lille køleskab i vores egen farve – det fungerede bare så fint! Vi var 5 forskellige familier, alle med forskellige udfor- dringer, men børnene fandt hurtigt hinanden på tværs, selvom ingen af dem kendte hinanden i forvejen. Og de fleste voksne faldt også hurtigt i snak! Hver familie fik tildelt en kreakasse, så vi altid kunne sætte os hen og tegne og snakke mm., når vi havde lyst, og der blev også arrangeret stenmaling, pompon- figurværksted osv. Svømmehallen var det største hit, og air hockey og stillekrogen blev brugt flittigt. Vi var også på en guidet skovtur til Glarborgen – en stor naturle- geplads med huse, skibe, hængebroer, gynger og figurer, man kan klatre på og i. En dag gik vi tur sammen med et par familier i den lille by, som ikke var så lille endda, for vi fandt ikke de heste og papegøjer, som vi ledte efter. Men vi hyggede og snak- kede om vidt og bredt. En anden dag valgte vi som familie at køre en tur til Løk- ken for at nyde en is og en tur på stranden sammen med nogle af vores venner fra Aalborg. Som afslutning på opholdet blev alle familier inviteret til banko, hvis man havde lyst. Og det havde vi alle! Det var bare så hyggeligt og sjovt med skønt personale hele vejen igennem! Vi havde alt i alt et dejligt ophold, til trods for, at en af pigerne endte med at blive syg. Og vi glæder os meget til at besøge Ønskeland igen!!! Hilsen Norah, Clara og Tina. 19
Download PDF fil