TEMA: HJERTEBØRN MED TANDPROBLEMER 6 SPØRGSMÅL TIL TANDLÆGEN Overtandlæge Xenia Hermann og tandlæge Son Nguyen arbejder på Rigshospitalets afdeling for kæbekirurgi. De svarer her på spørgsmål om de tandproblemer, nogle hjertebørn oplever – et område, som forskerne ikke er færdige med at udforske. Få mere viden om, hvad de i dag ved om hjertebørns risiko for tandproblemer, om tandproblemer i det hele taget, og om hvordan du som forælder bedst kan forebygge problemerne i det omfang, det er muligt. Af journalist Monica C Madsen Har børn med medfødt hjertefejl større risiko for at få problemer med tænderne? - Det korte svar er, at tandproblemer er en kompleks og multifaktoriel sygdom. Dvs. en sygdom, som kan skyldes mange forskellige ting, også når det gælder hjertebørns tandpro- blemer. Som hjertebarnsforælder kan du der- for risikere at møde læger, der siger: ’Det må du tale med din tandlæge om’, og tandlæger, der siger ’Det må du tale med lægen om’. For det er et område, vi eksperter endnu ikke ved alt om, og hvor der er behov for mere længde- gående forskning, hvis vi skal kunne sige no- get med sikkerhed – forskning, hvor vi får mu- lighed for at følge børnene i mange år. Men vi ved noget om, hvad der kan være årsagen til nogle af de tandproblemer, børnene oplever, samt hvornår I skal have snakken med jeres egen tandlæge og bruge fælles kræfter på den tandbehandling, der måske er nødvendig. Der findes helt almindelige livstilsbetingede tandproblemer, som i et vist omfang kan kon- trolleres, hvis barnet får den rigtige kost, og tænder holdes rene på den rette måde. Nogle børn har dog medfødte tandproblemer, som vi tandlæger deler op i to typer: - De medfødte problemer, som skyldes en gen- fejl, og som kan ses på alle barnets tænder. - De kronologiske problemer, som er opstået på et bestemt tidspunkt i barnets liv, og som ikke nødvendigvis rammer alle tænder: Ved hjælp af røntgenbilleder kan vi se i tandens forskellige lag, hvornår problemet er opstået. Fx i et tidsrum, hvor barnet har fået en be- stemt medicin, er blevet bestrålet, har kastet meget op eller har manglet de næringsstoffer, der er med til at danne tænderne. Lidt ligesom når indlandsisen afslører vulkanudbrud eller klimaforandringer. I forhold til hjertebørn ved vi desuden, at nogle skal have antibiotika, hvis de skal have fjernet mælketænder og lignende, fordi det minimerer deres risiko for at få infektion i hjertet eller hjerteklappen. Mange forældre til hjertebørn beretter om, at børnene har problemer med hvide/brune plet- ter på emaljen og smuldrende kindtænder? - Fra forskningen ved vi, at 10-25 % af befolk- ningen har problemer med det, der kaldes Molar Incisiv Hypomineralisation. Det for- kortes MIH. Det vil sige, at deres emalje på fortænder og kindtænder er af dårligere kva- litet. Det viser sig ved hvide eller brune pletter, samtidig med at tænderne kan være ekstremt følsomme. I nogle tilfælde er der større ri- siko for, at der kan opstå hul. Om hjertebørn er mere udsatte, er der ikke forsket specifikt i herhjemme. Når vi ser på forskningen, har man indtil nu set sammenhæng mellem MIH og bestemte lever- og lungesygdomme. Men forskningen peger samtidig på, at den første tid lige efter fødslen er afgørende for, hvordan barnets tænder udvikler sig. Altså det princip, som vi kender fra indlandsisen, da lige præcis fortænder og de første kindtænder dannes i den første tid efter fødslen. 5
Download PDF fil