NYT OM FORSKNING Af journalist Monica C Madsen Når indkomsttab og mistrivsel rammer familier med syge børn - hvordan kan vi mindske risikoen for ulighed? E t nyt Center på Rigshospitalet skal forske i, hvordan det at have et sygt barn rammer hele familien og kan påvirke helbredet og de sociale og økonomiske forhold på en måde, der har negative konsekvenser på den lange bane. Både for det syge barn og dets søskende og forældre. Fx i form af nedgang i ind- komsten og søskende, der får svært ved at passe skolen. Formålet med centeret er at mindske den ulighed, som på denne måde kan ramme familien. Derfor vil centret, som hedder Center for Data og Effektforskning, ind- samle data fra hele landet og sætte initiati- ver i gang, der kan forebygge og mindske risikoen for, at syge børn/unge, søskende, gravide og forældre rammes af ulighed. Centeret vil blandt andet undersøge, om bedre behandlingsforløb, bedre mulighed for hjemmebehandling og involvering af hele familien kan have positiv effekt. Kilde: Rigshospitalet Hjertestop hos unge Kan måske behandles med stof fra tulipantræ i fremtiden Når unge og idrætsfolk får hjertestop, mens de er fysisk aktive, skyldes der hver anden gang den arvelige hjertesygdom ARVC (Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati). I dag kan lægerne ikke behandle sygdommen, men ny forskning fra Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet peger på en behandling, der måske i fremtiden kan have effekt. D et viser sig nemlig, at en sær- lig mekanisme sætter gang i en kædereaktion, der udløser hjertestoppet, fordi kædereaktionen får de celler til at dø, som styrer sammen- trækningen af hjertemusklen, så hjertet kan pumpe. Forskerne har derfor nu lavet forsøg med mus, som viser, at de kan bremse sygdom- mens udvikling hos mus, hvis de kan akti- vere molekylet sirtuin 3, som findes i na- turproduktet honokiol, der kan udvindes fra tulipantræets bark og blad. I følge forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen vil der gå mange år, før man ved, om behandlingen også virker på mennesker. Men han er meget positiv over de nye perspektiver, som for- skernes opdagelse åbner op for: – Det her studie er superinteressant og vigtigt, fordi forskerne har taget nogle grundlæggende skridt hen mod at gøre os klogere på den arvelige hjertesygdom ARVC, som primært rammer unge, og som vi ikke har nogen specifik behandling af i dag. Den her type grundforskning er supervigtig, fordi den giver os endnu en brik i det store puslespil, som gør os klogere på hele den menneskelige organisme, siger Gunnar Gislason. Kilde: Hjerteforeningen Det nye Børneriget: Børn får deres egen operationsgang for første gang N år det nye Mary Elizabeths Hospital slår dørene op i 2026, bliver det med en operations- afdeling kun for børn og unge. I dag bli- ver børn opereret sammen med voksne på de forskellige afdelinger for hjerte- sygdomme, kræft osv., men på det nye hospital samles alle specialerne i én stor operationsafdeling med 15 operations- stuer og venteområder til forældrene. Planen er også, at operationsafdelin- gen skal indrettes på børnene og deres familiers præmisser, med fokus på en legende, rar og hjemlig tryg stemning, og med masser af dagslys, plads og moderne udstyr på operationsstuerne. Fordi alle specialister arbejder samme sted, vil det fx være muligt at lave flere forskellige indgreb eller skanninger på én gang, mens barnet er bedøvet. Kilde: Rigshospitalet 17
Download PDF fil