NYT FRA REGIONERNE Sådan er det at deltage i et sorgforløb Hvad giver det familien at være med på Børneklubbens forkælelsesweekend for familier, der har mistet? Her kan du se tilbagemeldingerne fra de forældre, som var med i Lalandia i oktober 2022. Ninna og Per: “Når vi træder ind i lokalet fre- dag aften, så falder der en speciel ro over os alle. Børnene falder i snak og leger, selvom de aldrig har set hinanden før, og vi voksne lander i et fri- sted, hvor vores englebørn får lov til at fylde. Vi er alle dybt taknemmelige for disse weekender – de betyder så meget for hele familien.” Lene og Thøger: “Det var en rigtig god og vig- tig weekend. Vi var med for tredje gang, og den omsorg og samhørighed, der er blandt delta- gerne, er lige så vigtig for os nu, som første gang vi var afsted. Stor tak til Hjerteforeningen for at give os mulighed for at komme med: Tak for at skabe et fællesskab, hvor vi føler, at vi hører til og kan være os selv.” Anne og Kristian: “Det er dejligt at kunne være ’normale’ og lige som alle andre familier, bare for en weekend, og at kunne give vores børn noget godt og have lidt mere overskud til dem, vi stadig har hos os, end hvad vi har i den nor- male hverdag. Det er så befriende at være sam- men med ligesindede, som forstår os, uden vi behøver at forklare.” Anna og Loui: “Vi var med for anden gang, og denne gang var weekenden endnu et lys i det mørke, som vi føler, at vi lever i. Det var et kært gensyn. I denne gruppe føler vi, at vi kan være dem, vi er, og give plads til vores elskede hjerte- barn, som vi har mistet, og den dybe sorg, som vi lever med. Vi mødes af stor forståelse for vo- res følelser, og vi får en støtte, som vi desværre ikke oplever på samme måde andre steder. Mette og Henrik: “Det er så dejligt at mødes med de andre i gruppen: Vi har et særligt sam- menhold, selvom vi kun ses denne ene gang om året. At mødes med andre, der ved hvordan vi har det. At kunne blive forstået, og at kunne være der for andre. REGION SJÆLLAND Julen er i fuld gang, og om få dage er vi inde i det nye år: Tiden går stærkt, og pludselig er et helt år gået. Et år, der har været fyldt op med mange gode aktiviteter i regionen. Vi ser nu frem til det nye år med endnu flere gode og spændende arrangementer. SIDEN SIDST Vi har modtaget flere større donationer i Region Sjælland. I oktober måned modtog vi en stor dona- tion fra en ældre sygeplejerske fra Holbæk med hjertet på rette sted: 50.000 kr. blev indsat på vores konto, og vi takker mange gange for den flotte donation. Giveren har et ønske om, at pengene skal bruges i Hol- bæk, så vi vil i det kommende efterår arran- gere en tur til Holbæks grønne lunge, hvor der skal klatres, laves mad over bål og meget mere. Vi vil takke giveren med hilsner fra deltagerne og billeder fra dagen, som viser, hvor stor en forskel, det har gjort for os. Hjerterytterne Næstved kom endnu engang forbi vores juletræsfest med en stor check til os på 25.000 kr. Det er helt fantastisk skønt, at de nu flere år i træk har tænkt på vores børn, og det gør det meget lettere at planlægge aktiviteter i den kommende tid. Tusind tak til Hjerterytterne Næstved. Siden sidst har vi været en tur på bondegård, hvor vi var en lille sluttet flok, der var rundt og se lidt anderledes dyr, end der normalt er på en dansk bondegård. Blandt andet la- maer, swinhoei-egern, wallaby-kænguruer, alpaca-får, tamariner og en masse papegøjer og andre fugle, og nogle små, nyfødte hun- dehvalpe. Det var en super dejlig dag trods lidt vådt vejr. Vi fik lov til at spise vores mad indenfor, og værterne serverede kaffe for de voksne. De små havde stor glæde af turen, og de store nød at se dyrene og kæle med dem. Vi har også holdt teenager-weekend. Læs mere side 18. Eventyrteatret har to gange inviteret os ind at se deres opsætninger. Først Rapunzel og så Nissen uden navn. Det er et gammelt samar- bejde, som er blevet udbygget på baggrund af jeres gode tilbagemeldinger til mig, som jeg har sendt videre til teatret, så tak fordi I er så gode til at respondere på de tilbud, vi får. Juletræsfesten var en dejlig dag og en stor succes: Vi hyggede, julede og snakkede på kryds og tværs. Mange nye medlemmer deltog, og det var så skønt at opleve, at alle tog godt imod de nye familier, så de følte sig velkomne. Der var indsamlet en masse fine præmier til tombolaen: Vi siger tak til dem, der lavede det store stykke arbejde, det var virkelig godt gået. 21
Download PDF fil