god form og statiner Statinbehandling og et højt kondital kan sammen forebygge syv ud af 10 dødsfald blandt dem med forhøjet kolesterol, viser nyt studie. af Mikael SCHneiDer dEN bEdstE koMbI: S tatinbehandling redder liv. God fysisk form redder – mindst lige så mange – liv. Men kombinationen er allerbedst. Det er den klare konklusion i et nyt amerikansk studie af 10.043 personer med forhøjet kolesterol. Deltagerne gennemførte i årene 1986 til 2011 en konditionstest, og ved udgangen af 2011 talte forskere så sammen, hvor mange, der var døde. Da de sammenholdt de tal med deltagernes kondition og brug af kolesterolsænkende statiner, fandt de, at dem, der både tog statiner og havde høje kondital, klarede sig bedst. De havde hele 30 HjErTEnYT · januar 2013 68 procent lavere risiko for at dø end dem i dårligst form, der også undlod at tage statiner. det er meget Den store kombinerede effekt af medicin og motion vækker opsigt hos både Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen, og Hjerteforeningens motionsekspert, Martin Walsøe. - Det ny studie understøtter klart, at fysisk aktivitet hjælper, og at kombinationen af statiner og god fysisk form er det bedste. Studiet undersøger dog ikke, om træning som behandling virker, kun at god form hænger sammen med et længere liv. Man skal også huske, at mange ikke “ Resultaterne understreger, atmedicinikke nødvendigviser nokisigselv,og atmotionharen vigtigeffekt.” kan holde sig fysisk aktive hele livet. For dem er kolesterolsænkende medicin en let og sikker måde at holde kolesteroltallet nede, siger Gorm B. Jensen. På trods af de forbehold opfordrer Martin Walsøe alle med forhøjet kolesterol til at motionere. - Resultaterne understreger, at medicin ikke nødvendigvis er nok i sig selv, og at motion har en vigtig effekt. Faktisk er fysisk form endnu bedre til at holde dig i live, når du samtidigt er i statinbehandling, siger Martin Walsøe. Deltagerne i studiet var alle krigsveteraner, knap 59 år i snit og overvejende mænd. Artiklen er offentliggjort i det højt ansete tidsskrift The Lancet. Læs om undersøgelsen: læs mere om motion og forhøjet kolesterol på hjerteforeningen. dk/kolesterol_motion
Download PDF fil