Brevkasse GORM B. JENSEN HJERTESYGDOM MARIANA B. CARTULIARES MOTION Professor, har tidligere været tilknyttet Hvidovre Hospitals Hjerteafdeling som overlæge Fysioterapeut i Hjerteforeningen Spørgsmål & svar Hjerteforeningens eksperter svarer på læsernes spørgsmål Høj mand med for højt blodtryk Spørgsmål: Min søn har fået konstateret forhøjet blodtryk, men hans praktiserende læge vil ikke henvise ham til at blive udredt på et hospital og har afsluttet konsultationen med besked om, at min søn skal måle blodtrykket hver tredje måned. Han er i starten af 20’erne. Hans far døde i sommer af hjertesvigt og en svulst i nyrerne. Han blev knap 60 år. Min søn har på grund af farens død været gennem en større helbredstest, blandt andet en undersøgelse af nyrer og hjerte. Her fandt lægerne, at hans blodtryk er forhøjet. Gennem i hvert fald fire til fem måneder har det ligget omkring 140/85. Om morgenen ligger blodtrykket som minimum på 135/60, resten af døgnet omkring 140/85, og om aftenen ligger det typisk på 150/100 eller 150/90. Den praktiserende læge siger, at det er naturligt, at han på grund af sin højde (han er 192 cm høj) har forhøjet blodtryk. Jeg har dog ikke kunnet få denne sammenhæng bekræftet hos andre praktiserende læger, jeg kender. Lægen afviser at henvise min søn til en udredning på hospital. Hvad mener I om dette? Svar: Højden har ikke noget at gøre med blodtrykket. Men en ung mand i 20’erne bør ikke have et blodtryk med de værdier, som du beskriver. Han skal selvfølgelig undersøges ordentligt. En god undersøgelse til at vurdere om der er tale om nervøsitet i målesituationen, eller om blodtrykket virkelig er forhøjet, er en såkaldt døgnblodtryksundersøgelse. Ved undersøgelsen bliver den pågældende forsynet med et blodtryksapparat. Apparatet er 28 HJERTENYT · MARTS 2016 automatisk og måler blodtrykket mange gange om dagen og natten. Hvis gennemsnittet af blodtrykket også ved denne undersøgelse er forhøjet, er det nødvendigt med andre undersøgelser. Hjertelæge Gorm B. Jensen Under puls 170 ved træning Spørgsmål: Min far er i 60’erne. For godt et halvt år siden fik han indopereret en stent. Senere fik han en bypass i det højre ben. Min far har spurgt hospitalet, hvor meget han må træne efter operationen. Svaret var, at han i træningen skal holde sig under en puls på 170 og under et systolisk blodtryk på 140. Men er det mon en puls på 170, eller har lægen mon ment, at blodtrykket ikke må komme over 170/140? Og hvordan ved vi, om træningen sætter blodtrykket for meget i vejret? Svar: Anbefalingerne for blodtryk og puls er individuelle. Derfor skal din far også få afklaret, hvilke anbefalinger, der gælder for ham. Det lyder til, at han ikke må få pulsen op over 170, men det er ikke et problem, for 170 er en ret høj puls. Han kan derfor dyrke motion, hvor han bliver forpustet men stadig kan føre en samtale. Sandsynligvis får han også betablokkere, som sænker hans puls. Under alle omstændigheder skal din far starte stille og roligt op. Lægerne tænker på det systoliske tryk, når de siger, at blodtrykket højst må komme op på 140. Det er det høje af tallene, når man måler blodtrykket. Blodtrykket er mere besværligt selv at overvåge under fysisk aktivitet. Jeg synes, I skal tale med lægen om, hvordan I gør dette, fx er det en idé at gennemføre en cykeltest på sygehuset. Her kan man se, hvor meget intensitet, der får blodtrykket til at nå 140 systolisk. I testen kommer der mere og mere belastning på, og samtidig bliver puls og blodtryk overvåget. Fysioterapeut Mariana B. Cartuliares Stil spørgsmål til eksperterne inden for emnerne: Hjerte-kar-sygdomme, kost og ernæring, motion, stress, psykologi, rygning, sociallovgivning, sundhed og livsstil. Send dit spørgsmål via www.hjerteforeningen.dk/hjertebrevkasse. Svaret sendes direkte til dig. Udvalgte og offentliggjorte spørgsmål anonymiseres. Redaktionen forholder sig ret til at redigere. Skriv til Brevkassen
Download PDF fil