50 ÅRS juBilæuM Nu giver jeg tilbage Da Mette Hjorth blev født for 32 år siden var det et særsyn, hvis hun nåede voksenalderen. Hun overlevede takket være den forbedrede behandling af børn med medfødte hjertefejl og er nu mor til to raske drenge. Af Mette Stougaard • Foto Tao Lytzen M it liv slutter ikke i morgen, selvom jeg nok ikke bliver 90 år. Ordene kommer fra Mette Hjorth født med hjertefejlen trikuspidal atresi, en tilstand hvor hjerteklappen mellem højre forkammer og højre pumpekammer slet ikke er udviklet. Som den første i Danmark med denne hjertefejl føder hun i august 2009 sønnen Casper, og for 4 måneder siden kom så lillebror Malte, der denne solrige eftermiddag tager en middagslur i barnevognen på terrassen i familiens hus i Thisted. Få dage forinden har Mette Hjorth sendt et billede fra Maltes barnedåb til Keld Sørensen, overlæge på børnehjerteafdelingen på Århus Universitetshospital, med en hilsen om, at mor og resten af familien stortrives. - Det er jo et billede, som er rigtigt meget værd også for os, svarer Keld Sørensen tilbage , for da Mette Hjorth blev født for 32 år siden, turde ingen håbe på, at hun ville blive voksen, mor til to, uddanne sig til revisor og arbejde på fuldtid. - Mine forældre vidste ikke, at jeg havde en hjertefejl, da jeg blev født. Det var først, da min mor opdagede, at jeg ikke tog på i vægt og begyndte at blive blå, at min hjertefejl blev opdaget, siger Mette Hjorth. - Men det har sikkert været dystre beskeder, for der var ikke nogen helbredende behandlingsmuligheder dengang. For at Mette skulle have det nogenlunde, fik hun en aflastende operation som hjalp uden at holde evigt, siger Keld Sørensen. Efter operationen begynder Mette Hjorth på Friskolen i Skive og hun husker, hvordan kammeraterne skubber hende rundt først i en klapvogn og senere i en trækvogn, når klassen skulle på udflugt eller lejrtur, så hun kunne komme med – dog deltog hun altid i et begrænset omfang. Idræt dyrker hun ikke, for det er hun ikke i stand til. Årene går og Mette får det dårligere. Hun går nu i syvende klasse og mange års fravær fra idræt og andre sociale aktiviteter betyder, at klassekammerater holder op med at spørge, om Mette vil med til sportsaktiviteter og fester. - Jeg opdager konsekvenserne af, at jeg ikke kunne det samme som mine klassekammerater fx noget så almindeligt som at cykle. Sådan en rolle er svær at komme ud af og jeg tager stadig mig selv i at tænke: Dejligt at nogen vil være venner med mig og synes jeg er sjov, siger Mette Hjorth. I 1991 er Mette Hjorth ikke i stand til at cykle to km. op til den lokale Brugs. Alligevel vil Dystre udsigter Keld Sørensen havde ikke Mette Hjorth som patient i 1978 og ved ikke, hvad der blev sagt til forældrene. 22 HJErTENYT · april 2012 “ Jegopdagerkonsekvenserneaf,at jegikkekandetsammesommine klassekammeraterfxnogetså almindeligtsomatcykle.Sådanen rolleersværatkommeudaf.” hun ikke opereres. Men det bliver hun efter, at hendes far lover, at hun får en hund, hvis hun indvilliger i operation. Operationen bliver et vendepunkt i Mette Hjorths liv. Hun kvitter al medicin og begynder at dyrke sport for første gang i sit liv. Føler sig ikke syg Årene går og Mette Hjort klarer sig godt både socialt og
Download PDF fil