2 Udfordring 2: Hvorfor Manglendehjerterehabilitering Anbefaling: Bedre tilbud om hjerterehabilitering. Hjertekarpatienter skal have tilbud om rehabilitering herunder samtale med psykolog, diætist, socialrådgiver og sexolog. Hjerterehabilitering fungerer ikke optimalt i dag. Patienterne mangler tilbud, og sundhedsvæsenet skal forholde sig til det hele menneske. Specielt mangler der psykisk støtte til patienten og tilbud til pårørende. → LøsningsforsLag • Alle patienter skal have en rehabiliteringsplan, når de udskrives fra hospitalet. Den enkelte hjertekarpatients behov skal vurderes individuelt • Rehabilitering skal omfatte såvel patient som de pårørende. Både psykisk og fysisk • Der skal være tid til grundig samtale, inden rehabiliteringen går i gang, så man bliver set som en individuel person. Det betyder tid til grundig redegørelse for både patientforløb og diagnostik • Der skal være en kontaktperson til rehabilitering i kommunen – fx en koordinator, som kender til både offentlige, frivillige og andre tilbud for hjertekarpatienter • Hjerteven eller besøgsven, som kan give psykisk støtte og praktisk hjælp • Bisidder ved samtale med fx socialrådgiver • Der skal være en opsøgende kontakt til patienten, der er udskrevet, senest en uge efter udskrivelsen • Tilbud til pårørende • Vi skal lære af de gode eksempler – der er kommuner, hvor rehabiliteringen fungerer meget fint. 3 Udfordring 3: Hvorfor Manglendeansvarforden medicinskebehandling Anbefaling: Det skal være klart og tydeligt for patienten, hvem der har ansvaret for medicinering, opfølgning og kontrol med medicinen. “ rehabiliteringer forskelligaltefter uddannelse,oghvor manborilandet.Jeg savnerenindividuel plan.Hvismanikke passerindiplanen,er derikkenødvendigvis ettilbud” Patienterne oplever mangelfuld information om medicinen og bivirkningerne. Den praktiserende læge er ikke altid villig til at ændre medicineringen, og ofte må patienterne selv tage affære, hvis de ønsker at drøfte medicineringen. Her opstår ofte tvivl om, hvem patienten egentlig skal kontakte? Er det sygehuset, eller er det den praktiserende læge? → LøsningsforsLag • Lægen skal være rustet til at rådgive hjertekarpatienter om medicinering. Bl.a. skal de praktiserende læger være bedre til at spørge patienten om medicin og bivirkninger • Lægerne skal følge retningslinjerne for medicinsk behandling • Hvis egen læge ikke er faglig sikker, må patienten tilbage til sygehuset • Den praktiserende læge har ansvaret og skal have mulighed for at konsultere andre specialister i tilfælde af tvivl • Hjertekarpatienter skal tilbydes halvårlige check som fast procedure – fx indkaldes til halvårlige kontroller via sms og mails • Fælles IT-system for alle sygehuse, læger, sundhedscentre m.m. • Digital rapportering fra sygehus til praktiserende læge • Mulighed for online konsultation, fx via Skype, med hjertelæge fra hospital • Hjælp til borgerne om at kunne gå online til konsultation hos deres læge • Kontaktpersonordningen på sygehusene skal fungere • Hjertekarpatienter skal selv tage kontakt til egen læge, hvis de oplever bivirkninger ved medicinen eller behandlingen. “ nårmanersluppet frasygehuset,så kniberdetmedde praktiserendelægers indsigt.isærmed hensyntilmedicin” Hjerteforeningens rolle • Hjerteforeningen skal tilbyde den rehabilitering, der ikke tilbydes af det offentlige system • Pengene til rehabilitering kan hentes fra øget kontingent, forsikringsselskaber, pensionsselskaber og arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger • Hjerteforeningen skal uddanne flere rådgivende patienter, som kan bruges på sygehusafdelingerne • Mere samarbejde mellem kommunale sundhedscentre og Hjerteforeningens rådgivningscentre • Flere lokale selvhjælpsgrupper • Hjerteforeningens lokalkomiteer skal fortsat presse på hos kommunerne, så patienterne modtager deres rehabiliteringsplan. Hjerteforeningens rolle Mere pres fra Hjerteforeningen, så retningslinjerne for den medicinske behandling bliver fulgt.
Download PDF fil