Teknologi HJÆLP FRA LUFTEN ED Om projektet SDU Dronecenter har allieret sig med Odense Universitetshospital, De Nordfynske Hjertestarterforeninger, Dansk Golfunion samt flere virksomheder. I projektet flyver dronen i trætopshøjde på omkring 25-30 meter med en fart på 70 kilometer i timen. Under dronen er der monteret en hjertestarter på helt ned til 490 gram. Dronen aktiveres via en app på telefonen og flyver af sted fuldautomatisk. En mulighed vil i fremtiden også kunne være, at det er alarmcentralen, der skal aktivere dronen, når den modtager et 1-1-2-opkald. Også i Sverige arbejdes der på mulighederne for at bringe hjertestartere ud til tyndt befærdede områder, som fx sommerhusområder. Se video med hjertestarterdroner og mere om projektet på hjerteforeningen.dk/drone Hvad er en drone? Droner er luftfartøjer, der fjernstyres fra jorden eller er selvflyvende (autonome). De kan variere helt fra insektstørrelse og til store fly. De mest kendte droner vejer typisk 100-2.000 gram og kan købes i elektronikbutikker. Droner bruges i dag af en række forskellige virksomheder, beredskabet, politiet, forsvaret, skoler og universiteter samt til privat hobbyflyvning. Kun professionelle må flyve i byen, mens private gerne må flyve uden for byen, så længe reglerne følges. De officielle regler for droneflyvning i Danmark findes på droneregler.dk, og på droneluftrum.dk kan man se, i hvilke områder man ikke må flyve. I HCA Airport i Odense ligger et internationalt testcenter for droner og droneteknologi. Testcenteret drives af Syddansk Universitet, HCA Airport og Odense Kommune. I 2016 fik Danmark en ny dronelov samt en national dronestrategi. Kilde: SDU Dronecenter repræsenterer Dansk Råd for Genoplivning, ser vigtige muligheder i at lade droner bringe hjertestartere ud. – Ved hjertestop tæller minutterne. For hvert minut, der går uden hjælp efter et hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10 procent. I yderområder som fx øer eller ved en strand, hvor der kan være langt til hjælp, kan der være gode perspektiver i at få droner ud, siger Hanne Balle. Hun minder om, at basal hjerte-lungeredning med 30 tryk og to pust er den vigtigste umiddelbare indsats ved hjertestop. – Her kan det give tryghed at vide, at der er en drone på vej med en hjertestarter, så man kan koncentrere sig om hjerte-lungeredningen. Selv om det hele stadig er på projektstadie på SDU Dronecenter, behøver der ikke være langt fra test til virkelighed. Droner falder i pris, og teknologien bliver mere og mere tilgængelig, så det i princippet blot er et spørgsmål om tid, før golfklubber – og alle andre – kan sikre sig en drone med en hjertestarter. – Dronen ryger af sted fuldautomatisk og har omkring 15 minutters flyvetid i sig. Så længe den når frem før ambulancen, giver det jo mening at have sådan en, siger Kjeld Jensen. Hidtil har dronerne i projektet maksimalt fløjet strækninger på 500 meter, men i løbet af foråret og sommeren vil Kjeld Jensen og hans studerende søge Trafikstyrelsen, som kontrollerer luftrummet, om tilladelse til forsøg på længere strækninger. MARTS 2018 · HJERTELIV 27
Download PDF fil